Den vævre vandstær
VANDSTÆREN er en spændende repræsentant for fugleverdenen. Den er både væver, velformet og net. I mere formel sammenhæng bærer den det latinske navn Cinclus cinclus.
En dag fik jeg øje på en vandstær der sad på en stor sten midt i et rivende vandløb i det nordlige England. Med en længde på omkring 18 centimeter fra næbspids til halespids og ulasteligt „selskabsklædt“ i mørkebrun fjerdragt med hvid strube og hvidt bryst, stod den i smuk kontrast til stenenes overtræk af vådt, grønt mos.
Den ænsede ikke larmen og sprøjtet fra det buldrende vandfald i nærheden, men stod og kniksede med graciøs anstand. Pludselig kastede den sig ud i strømmen og svømmede ned mod bunden ved hjælp af vingerne, hvorpå den travede op mod strømmen mens den søgte føde. På vandstærens menukort står der vårfluelarver, vandkalve, bugsvømmere, edderkopper, haletudser, guldsmede- og døgnfluenymfer, samt undertiden småfisk. Under vand er fuglens øje beskyttet af et tredje øjenlåg, en blinkhinde, som man også lejlighedsvis kan iagttage når vandstæren blinker mens den er på land.
Fuglens ryg krummer sådan at vandstrømmen holder fuglens hoved nede. Vingerne benyttes også til at modvirke kroppens naturlige opdrift. Når fuglen nu og da kommer op for at trække vejret, kan den vælge at lade sig drive af sted eller at svømme omkring. Dette formår den skønt den ikke er udstyret med svømmefødder. Og efter endt vandgang, når fuglen atter indtager sin plads på stenen, er den ikke spor forpjusket at se til, men lige så net og velpudset som før.
Den vandstær jeg iagttog, var øjensynlig færdig med at fouragere og vendte nu hjemad mod reden for at fodre sine unger. Den smukt hvælvede rede, som er fremstillet af mos med indflettede græsstrå, bliver bygget i et hulrum eller en klipperevne, under en trærod eller godt gemt i et bregnekrat. Den er så velcamoufleret at man kan stå klos op ad den uden at opdage den. Jeg havde længe ledt forgæves efter denne vandstærs rede.
Da så jeg pludselig fuglen flyve direkte ind i vandfaldet! Jeg kantede mig forsigtigt af sted langs vandløbet for at komme til at se om bag vandfaldet — og dér var reden, anbragt i en klipperevne bag de styrtende vandmasser. Det var en stor oplevelse at se fuglen flyve gennem vandfaldet for at made sit afkom.
Vandstæren havde gjort denne dag til en dag jeg sent vil glemme. — Indsendt.