Gode råd angående sygebesøg

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I CANADA

ET AF Jehovas vidner kom på hospitalet fordi han fik et alvorligt hjerteanfald. Han var kendt og elsket af mange, og alle menighederne dér i området satte stor pris på ham. Der var bogstavelig talt i hundredvis af venner der gerne ville besøge ham. Men han havde brug for ro og hvile for at komme sig. Den bekymrede hustru talte med lægen herom og sagde: „Jehovas vidner har et særligt problem i sådan en situation fordi vi har så mange kærlige venner.“ Hun forklarede at „vi faktisk er medlemmer af en verdensomspændende familie der nærer virkelig omsorg og personlig interesse for hinanden“.

Denne ægte hengivenhed giver ofte anledning til kommentarer fra hospitalspersonale og fra andre patienter. Vi kan nævne et karakteristisk tilfælde hvor en kvinde fra et afsidesliggende område skulle opereres på et hospital i en by der lå langt fra hendes hjem. Den menighed af Jehovas vidner der var dér i byen, blev underrettet om at hun kom. Selv om de lokale Jehovas vidner ikke kendte hende personligt, gik det sådan: „Jeg så med forventning frem til besøgstiden og var spændt på hvem der ville komme; og jeg blev aldrig skuffet. Der kom altid to og somme tider endda helt op til seks af brødrene og søstrene for at opmuntre mig og live op på dagen. De andre på afdelingen sagde: ’Det må jeg sige, du er vel nok afholdt. Sikke mange der kommer og besøger dig!’“ Disse korte besøg var i høj grad medvirkende til at nedbryde fordommene hos de patienter der ikke tidligere havde villet tale med Jehovas vidner.

Men selv om det kan føre til sådanne gode resultater at besøge en der er syg, er der alligevel nogle ting man må være på vagt over for. Det kan ske at der kommer alt for mange på besøg eller at besøgene er af for lang varighed. Nogle mennesker kan bedst lide at være alene når de er syge. Andre er måske sky og generte over for besøgende på grund af midlertidige fysiske problemer eller den behandling de for tiden får. Undertiden skal man være varsom med at komme på besøg for hurtigt efter en alvorlig sygdom eller operation.

I de første to-tre dage efter en operation er det ofte bedst at kun den nærmeste familie aflægger besøg. Selve deres tilstedeværelse kan virke beroligende og opmuntrende på den syge, uden at de behøver at tale ret meget sammen. Nogle steder er sygeplejerskerne glade for den hjælp familiemedlemmerne kan yde i det små, for eksempel ved at hjælpe patienten med at indtage flydende føde eller mindre måltider.

Som regel kan patientens familie eller nærmeste venner fortælle hvornår andre kan begynde at besøge patienten. Man må dog stadig vise hensyn og omtanke. Hvis man er meget overstrømmende og forsøger at føre en begejstret samtale, kan det virke meget trættende på patienten. Selv det at lytte og samle sig om hvad der bliver sagt kan være for anstrengende i den første tid af rekonvalescensperioden.

På de fleste hospitaler er der faste besøgstider. Desuden er der en vis grænse for hvor mange besøgende der kan være i patientens værelse. Det vil være til gavn for patienten at de besøgende respekterer disse ting. Det kan virke temmelig belastende på en patient at ti-tolv besøgende trænges omkring sengen, hvis han stadig er svag efter en større operation eller en alvorlig sygdom.

Hvis patienten ikke kan sidde op i sengen eller i en stol, kan det også være anstrengende for ham hvis de besøgende stiller sig ved begge sider af sengen. Når samtalen går fra den ene til den anden, må han hele tiden dreje hovedet fra side til side. Det ville være meget mere afslappende for ham kun at behøve at se til den ene side, og ikke at skulle bevæge hovedet og øjnene som om han fulgte en tenniskamp.

Af hensyn til patienten bør man ikke aflægge besøg hvis man har ondt i halsen, er forkølet eller har andre symptomer på at man har en smitsom sygdom. Både af hygiejniske grunde og for patientens velværes skyld, bryder hospitalspersonalet sig ikke om at de besøgende sætter sig på sengekanten. Hvis der ikke er stole nok til alle, vil de besøgende vise empati og kærlig omsorg for patienten ved at stå op i stedet for at sætte sig på sengekanten.

Man må også vise god dømmekraft med hensyn til besøgets længde. Hvad dette angår har det naturligvis også betydning om man er i familie med patienten og hvordan patientens fysiske tilstand er. Ti minutters rolig, behagelig samtale kan være meget opbyggende for patienten, men hvis man inddrager ham i en diskussion der varer en halv time eller måske mere, kan det godt være at han bliver udmattet og måske endda får et tilbagefald.

Tal om noget opbyggende

Sunde og raske mennesker viger ofte tilbage for at besøge syge. De føler sig måske forlegne og ved ikke hvad de skal sige. På den anden side er de der ofte har været syge og måske endda selv har gennemgået alvorlige operationer, somme tider tilbøjelige til at beskrive deres egne sygdomstilfælde i alle enkeltheder. Det kan virke meget deprimerende på patienten. Man bør derfor gøre en virkelig indsats for at ens besøg bliver opbyggende.

Som Jehovas vidner behøver vi aldrig at mangle opbyggende samtaleemner. Man kan tale med patienten om ting der er sket i menigheden, om passende tanker fra Bibelen, oplevelser man har haft i forkyndelsen af „den gode nyhed“ og utallige andre opmuntrende ting. (Matt. 24:14) Patientens alder og forhold spiller naturligvis også en rolle for hvilken retning man vælger samtalen skal tage. Hvis han for eksempel er nedslået på grund af sin afkræftede tilstand og fordi han er ude af stand til at udrette noget, kan den besøgende minde ham om at andre nævner ham i deres bønner og at hans egne bønner for menigheden er af stor værdi, og at den ligevægt og tålmodighed han udviser under sin sygdom er et vidnesbyrd om hans stærke tro og håb. Også unge mennesker må somme tider kæmpe med sygdom og gennemgå forskellige operationer. Som regel er det kun et spørgsmål om tid hvornår de genvinder deres helbred. For dem kan det være meget opmuntrende at tale om ting der skal ske fremover. Naturligvis bør man også tage hensyn til de andre patienter i værelset; man bør tænke på deres følelser og hvilke fremtidsudsigter de har, så det man taler om ikke får dem til at føle sig forlegne eller gør dem urolige.

Når man aflægger sygebesøg er det ikke kun patienten der får gavn af det. Børn og unge som prøver at glæde en ældre eller syg ven, hjælpes på denne måde til at opdyrke forståelse og medfølelse for andre. Og de besøgende der ikke selv har været ramt af sygdom og smerter, kan opmuntres af det gode eksempel på udholdenhed patienten sætter. For eksempel var der en ældre, blind kvinde der havde mistet sin førlighed på grund af ledegigt, men takket være hendes gode humør virkede hun altid opmuntrende på dem der kom for at besøge hende.

Gaver valgt med omtanke

Når man skal besøge en der er syg vil man somme tider gerne have en lille gave med for at vise at man holder af den syge og føler med ham. Mange steder i verden er det almindeligt at man kommer med blomster. Men man må tænke på at der ikke er plads til alt for mange buketter på det lille bord ved siden af sengen. Visse blomster, for eksempel nogle der dufter stærkt, kan virke ubehagelige på et sygt menneske. I de tilfælde hvor en patient er indlagt på grund af allergi, kan man risikere at en blomstergave forværrer patientens tilstand. Det vil altid være godt at spørge de nærmeste familiemedlemmer til råds angående valg af gave. En bog der handler om patientens hobby eller noget han er særlig interesseret i, som for eksempel fotografering, træskærerkunst eller havebrug, vil ofte være velkommen. Det er imidlertid ikke gaven der er det vigtigste. Det at man giver sig tid til at aflægge et kort besøg er i sig selv opmuntrende.

Besøg hos syge i hjemmet

Noget man ikke bør glemme er at besøge de syge der ligger hjemme. De har lige så meget brug for opmuntring som dem der ligger på hospitalet. Det kan være at det ekstra arbejde sygdommen medfører, berører hele husstanden. I stedet for blot at sætte mod i én person, vil den betænksomme gæst prøve at finde ud af hvordan han kan støtte familien som et hele. Tænk blot hvor glad en syg moder ville være for en times hjælp med pligterne i hjemmet! En lille håndsrækning når familien er i en vanskelig situation er noget der længe vil blive husket. Det vil også være betænksomt at ringe først så man kan aftale hvornår det vil være belejligt at man aflægger besøg. Hvis det drejer sig om en smitsom sygdom eller det af en anden grund er bedre ikke at aflægge et personligt besøg, vil det varme patientens hjerte at man sender nogle opmuntrende ord i et brev eller måske i telefonen giver udtryk for sin medfølelse.

Man hører ofte at de der har været syge og som har modtaget kærlig opmuntring fra deres venner og åndelige brødre, giver udtryk for værdsættelse af deres store „familie“, deres medtroende. Så problemet med at der kommer en masse venner og besøger én, kan løses ved at vennerne viser hensyn og omtanke.