Hvordan man aflægger sygebesøg
EN AF dine venner er blevet indlagt på hospitalet, og nu vil du gerne besøge vedkommende. Hvad skal du sige og gøre? Hvad kan du tage med? Hvad vil især være en hjælp? Er der noget du skal undlade at sige eller gøre?
Man ønsker selvfølgelig at besøget skal virke opmuntrende. Man har ikke lyst til blot at sige: „Dav, hvordan går det?“ for derefter hurtigt at tage afsked igen med ordene: „Se nu snart at blive rask.“ Så hvordan skal man gribe besøget an?
Først et godt råd: Vælg tidspunktet for besøget med omhu. Man kan spørge patienten selv eller familien hvornår det vil være bedst at komme, sådan at det ikke falder sammen med nære slægtninges eller andres besøg. Det er sikkert bedst at komme aftenen før en operation, så patienten kan glæde sig over en munter samtale der kan aflede tankerne fra det der forestår, frem for lige efter en operation, hvor vedkommende måske er svag eller har smerter.
Vælg dine ord med omhu
Men hvordan fører man en opmuntrende samtale? Jo, man må være forberedt på at tage initiativet under besøget, og sørge for at samtalen holdes i en forholdsvis optimistisk tone. Patienten i hospitalssengen skal ikke bekymre sig om at være en god vært for dig. Dette kan du forhindre ved at tage afslappet på tingene og være venlig. Men hvad skal man sige og hvad skal man ikke sige?
Mød ikke op med et dystert og alvorligt ansigtsudtryk, selv ikke hvis patienten synes at have det dårligt. „Et hjerte der fryder sig er god medicin,“ siger den vise forfatter af Ordsprogenes Bog, „men en ånd der er nedslået udtørrer knoglerne.“ (Ordsprogene 17:22) Husk at det er dit ansvar at sørge for at samtalen bliver opmuntrende og behagelig. — Ordsprogene 25:11; jævnfør Esajas 41:13.
Det vil sikkert være interessant og opbyggende for patienten at høre det sidste nye om vedkommendes familie eller menighed, især hvis der er tale om gode nyheder. Glem heller ikke at det vil gøre patienten godt med lidt humor; vær på udkig efter noget der kan få patienten til at smile eller le. Det er dog bydende nødvendigt at man her viser den rette balance. Det er ikke tanken at man skal optræde som spøgefugl eller spille pauseklovn, men at man viser oprigtig omsorg og medfølelse.
Det er også vigtigt at patienten føler sig tryg. Pas derfor på ikke at tale nedsættende om lægen eller hospitalet. Det er som regel bedst at lade være med at sammenligne patientens situation eller problem med noget du selv eller andre har været igennem, medmindre udfaldet var godt. Der er ikke to tilfælde der er ens, og mennesker er forskellige. — Ordsprogene 18:13.
Et sidste råd om det man siger: Har du nogen sinde haft den trættende og prøvende oplevelse at være sammen med en der talte som et maskingevær eller som et vandfald? Det var meget anstrengende, ikke sandt? Undgå derfor at tale ud i én køre når du besøger en ven eller slægtning der ligger på hospitalet. Din tale bør ganske vist være glad og opmuntrende, men pas på ikke at tale for meget og for hurtigt. Der er ingen grund til at være nervøs og føle at hvert sekund bør udfyldes med ord. Det kan også være opmuntrende at være sammen uden at sige noget. En endeløs strøm af besøgende som påtvinger den syge en endeløs strøm af ord, vil udmatte patienten — hvilket du naturligvis ikke ønsker.
Hvor længe bør besøget vare?
I nogle dele af verden bor familien praktisk taget på hospitalet sammen med patienten. Det forventes måske at de sørger for vedkommendes kost og pleje. Et sådant besøg vil givetvis være af betydelig varighed. Men på de fleste hospitaler er der en begrænset besøgstid, sådan at patienten ikke overbelastes og hospitalspersonalet kan udføre sine pligter. I de fleste tilfælde bør besøget derfor ikke vare mere end en time hvis du er en slægtning eller en meget nær ven af patienten, og en halv time hvis du blot er en bekendt. Hvad så hvis patienten beder dig om at blive længere? Det er sikkert alligevel godt at begrænse besøgstiden, for vedkommende er måske træt og omtåget. Man må naturligvis selv bedømme situationen, men hovedregelen er at man ikke bør blive for længe.
Dette gør sig især gældende hvis patienten allerede har haft flere besøg end godt er, enten for ham selv eller for hospitalsrutinen. Det er faktisk bedre at man aflægger flere korte besøg end ét langt. Glem heller ikke at vise takt hvis patienten har besøg af slægtninge som synes at have noget imod din tilstedeværelse eller måske ligefrem er fjendtligt indstillede. — Jævnfør Ordsprogene 25:17.
Yd praktisk hjælp
Man kan forberede sig på et sygebesøg inden man tager hjemmefra. Er der eventuelt noget man kunne tage med? Læsestof, for eksempel? Måske har man netop modtaget et nyt nummer af et blad som den syge også godt kan lide at læse. Det ville sikkert glæde patienten hvis du tog det med så han kunne læse det. Man kunne endog tilbyde at læse en artikel eller to for ham.
Hvad kunne man ellers tage med? En gave i form af blomster eller frugt kan virke opmuntrende. Man kunne også glæde patienten med nogle lækkerier man selv har lavet — hvis det er tilladt. Forhør dig først hos familien eller spørg sygeplejerskerne før du tager det med ind på stuen.
Du kunne også spørge lægen eller sygeplejerskerne om der er andet du kan tage med til patienten, eller om du kan gøre et eller andet for ham som vil lette deres arbejdsbyrde eller medvirke til at han får det mere komfortabelt. Måske vil de med glæde tage imod din hjælp.
Det er også muligt at hjælpe på andre måder. Spørg patienten om hvem der klarer de forskellige praktiske opgaver derhjemme. Hvem sørger for at tømme hans postkasse og bringe ham posten? Måske kunne man tilbyde at se efter hans hus eller lejlighed, og med hjælp fra nogle venner eventuelt sørge for at der blev gjort rent før patienten kommer hjem. Der skal måske skovles sne, vandes blomster eller gøres et eller andet for at huset ikke virker ubeboet og tiltrækker indbrudstyve. Er patienten bekymret for hvordan det går med et kæledyr? Sådanne ting er måske noget der optager patienten, men som ikke vil blive berørt medmindre man direkte spørger. Det vil være godt at bringe disse ting på bane; derved viser man at man virkelig interesserer sig for vedkommende.
Det vil også her være på sin plads at nævne lidt om nødvendigheden af den rette påklædning når man besøger et hospital. Det lyder måske mærkeligt, men den måde man klæder og opfører sig på kan have indflydelse på hvordan patienten bliver behandlet af hospitalspersonalet. Det vil måske gøre et vist indtryk på de ansatte at en patient får besøg af velklædte mennesker. Når der kommer adskillige gæster i pænt tøj og spørger til en patients velbefindende, vil personalet måske slutte at vedkommende er en respekteret person, hvilket han selvfølgelig er. Bibelen giver det råd at man smykker sig ’på en måde der sømmer sig for personer der bekender sig til gudsfrygt’, og derved kan man medvirke til at personalet behandler patienten herefter. — 1 Timoteus 2:9, 10.
Hvis der opstår alvorlige problemer
I nogle tilfælde vil den du besøger måske have vanskeligt ved at kommunikere med hospitalspersonalet. Man kan uden at krænke patientens privatliv spørge om hvad lægen har sagt om vedkommendes tilstand. Hvis det ikke går så godt, og du er en slægtning eller en ældste fra menigheden, kan du måske hjælpe. Af hensyn til patientens velbefindende er der måske behov for at du indhenter yderligere oplysninger fra hospitalspersonalet. Eller du kunne tilbyde at ledsage familien som måske af en eller anden grund holder sig tilbage fra at tale med lægen.
Hvis dette bliver nødvendigt er det vigtigt at man ikke lader sig skræmme af hospitalets omgivelser og personale. Patienten befinder sig måske oven i købet på en intensivafdeling, omgivet af alt muligt teknisk udstyr og meget syge mennesker. Personalet synes måske at have meget travlt og at være en smule utilnærmeligt. I en sådan situation er man tilbøjelig til at undgå at forstyrre og sige noget til personalet der kunne opfattes som en protest. Men hvis du er patientens talsmand, har du (og han) krav på klare svar og en orientering om alternative muligheder. Lad dig ikke affærdige før du har fået svar på dine spørgsmål. Selvfølgelig skal du passe på ikke at være til gene. Men glem ikke at Jesus i en billedtale understregede at det nogle gange kan være nødvendigt at blive ved med at spørge for at få den behandling eller de oplysninger som man har ret til. — Lukas 18:1-6.
Et tilbageblik på besøget
Efter besøget, som man bør afslutte med en glad bemærkning, kan man gennemtænke hvad man sagde og gjorde. Et sådant tilbageblik kan hjælpe en til at finde ud af hvordan det næste besøg, hos den samme patient eller hos en anden, kan blive endnu mere udbytterigt og tilfredsstillende.
Man kan udrette meget ved at aflægge et hospitalsbesøg. Glem ikke at forberede dig og at aflægge besøget med et ønske om at hjælpe. Ved at benytte dig af en sådan lejlighed, og søge at få det bedste ud af det, kan du vise dig som ’en ven der viser større troskab end en [kødelig] broder’. — Ordsprogene 18:24.
[Ramme på side 10]
Et besøg der er til opmuntring
1. Vær forberedt.
2. Tag patientens tilstand i betragtning. Bliv ikke for længe.
3. Vær passende klædt.
4. Tag initiativet til en samtale, men tal ikke uafbrudt.
5. Yd praktisk hjælp både hvad angår det du tager med og det du tilbyder at gøre.
6. Udstrål varme og vær opbyggende.
7. Aflæg et kort besøg en anden gang.