Udearbejdende kvinders problemer

I AVISER kan man ofte læse om kvinder med beundringsværdige og godt betalte jobs som førhen næsten udelukkende var besat af mænd. Nogle er præsidenter, ministre, TV-producere, børsmæglere og så videre. Imidlertid er det en kendsgerning at langt det overvejende flertal af kvinder har et dårligt betalt og mindre anset arbejde med meget dårlige muligheder for at avancere.

Til trods for juridiske sejre og love som forbyder kønsdiskrimination i erhvervslivet, synes billedet alligevel at have tegnet sig værre for kvinderne og ikke bedre. „Fremskridt?“ „Hvilke fremskridt?“ lød det sidste år fra Kvindernes landsorganisation i U.S.A. „Vi glider tilbage. Tingene står ikke engang stille.“

Nyere statistiske undersøgelser har vist at lønforskellen hos en kvinde og en mand med middelindtægter er blevet større de sidste tyve år. Mere end 80 procent af alle arbejdende kvinder i U.S.A. tjener mindre end 10.000 dollars om året, mens dette kun gælder for 38 procent af alle mænd. Andre statistiske undersøgelser viser at visse kvindelige akademikere kun tjener 60 procent af hvad deres mandlige kollegaer tjener. Yderligere har en forskningsgruppe konstateret at mere end to tredjedele af kvinders beskæftigelse fra nu og til 1985 vil bestå i beskedne kontorjobs og at lønnen fortsat vil ligge væsentlig under mænds lønninger.

Det vil med andre ord sige at den kvinde som håber på at få et spændende job der kan give hende en løn der er høj nok til at gøre hende økonomisk uafhængig, højst sandsynligt vil blive skuffet. Ikke blot vil hendes arbejde blive af mekanisk og simpel art; hun vil måske også skulle betale for at få sine børn passet mens hun er på arbejde, og så bliver det et spørgsmål om hun kan få det til at løbe rundt. Der er jo som regel også andre udgifter, som transport, frokost, tøj, dyrere mad fordi den skal tilberedes hurtigt og nemt, vask og frisør — alt sammen noget som tager en god bid af lønnen.

Problemer på arbejdspladsen

Foruden alt dette kan selve miljøet på arbejdspladsen ofte være et nervepres for kvinden. Mange bryder sig ikke om forretningsverdenens hakkeorden med dens bagtalelse, uærlige kneb, konkurrence og til tider uhæderlighed. Det moralske klima er heller ikke altid lige opbyggende. Mange kvinder bliver chikaneret groft af deres mandlige medarbejdere eller chefer.

The Cornell Human Affairs Program foretog en undersøgelse af dette forhold og fandt frem til at 92 procent af de adspurgte kvinder betragtede sådanne tilnærmelser som et alvorligt problem, og 70 procent sagde at de personligt havde været udsat for dem. Kvinderne definerede dette chikaneri som små sideblikke, omfavnelse og kniben, flygtige berøringer, seksuelle tilnærmelser med trusler om afskedigelse og i grove tilfælde tvungne seksuelle forhold, alt sammen uden hensyn til job, alder, ægteskabelig stilling og lønniveau.

Hvad med hjemmet?

Et andet problem hos mange udearbejdende mødre er at deres job udmatter dem. Alligevel er der mange ting de skal have gjort når de kommer hjem. Og tro ikke at manden i alle tilfælde er blevet flinkere til at tage et nap med end han var før hustruen begyndte at arbejde.

En undersøgelse der blev foretaget mellem kvindelige læger i Detroit, Michigan, i 1976 er et eksempel herpå. Den viste at foruden at være fuldtidsbeskæftiget som læge, tog de tre ud af fire sig af madlavning, indkøb, børnepasning og økonomi. To tredjedele af dem havde hushjælp en eller to gange om ugen til vask og rengøring, mens den sidste tredjedel selv gjorde alt arbejdet i hjemmet.

Energitabet hos en sådan kvinde kan blive et alvorligt problem hvis hun forsøger at bære disse byrder i længere tid. Kvinder som har prøvet dette, indrømmer åbent at det uvægerlig kommer til at gå ud over arbejdet i hjemmet. En udearbejdende moder tilstod at hun nu blot tog håndklæderne fra tørretumbleren og smed dem direkte ind i dækketøjsskabet for at blive fri for at folde dem sammen. En anden sagde at hendes mand plejede at klage hvis hun ikke havde strøget hans lommetørklæder; nu hvor hun arbejdede var han taknemmelig hvis hun blot ville tage dem ud af tørretumbleren og lægge dem ned i hans skuffe.

Hvad med børnene?

Mange ægtemænd nutildags er villige til at give afkald på en del af det de engang forventede af deres kone, men der er et andet område som arbejdende kvinder har sværere ved at tilsidesætte — deres børns behov. De vil måske påstå at det er udnyttelsen af den tid de er sammen med børnene der betyder noget og ikke hvor meget de er sammen med dem, hvilket også er sandt. Imidlertid kan en udearbejdende moder blive så udkørt at det både vil gå ud over længden og udnyttelsen af den tid hun tilbringer sammen med børnene.

I en bog som opfordrer kvinder til at arbejde, giver forfatterne, idet de erkender dette problem, følgende forslag til mødrene når de kommer hjem og bliver mødt af børnene, der er ivrige efter at fortælle om dagens oplevelser: „Bed disse små henrivende unger om at klappe i og lade mor få 15 minutter alene på sit værelse til at omstille sig, tage sig sammen, skifte tøj, og måske få en hurtig martini. Lås døren, om nødvendigt, for dette er, efter vores mening, et meget vigtigt led i enhver arbejdende moders timeplan.“

Problemet med dette råd er bare at moderen vil opdage, at når hun så endelig har tid til at tage sig af sine børn, vil disse have trukket sig væk fra hende. Borte er det dyrebare og oprigtige ønske om at delagtiggøre deres moder i de ting der for dem er af betydning, og i stedet er der opstået en barriere.

En psykiater som har specialiseret sig i følelsesmæssige konflikter hos karrierekvinder, siger at børn ikke bryder sig om at deres moder arbejder ude. „Mens børnene sjældent klager over at deres fader er væk hjemmefra, udtrykker de åbent deres vrede når moderen er væk,“ siger han og fortsætter: „De føler at moderen udelukkende er til for deres skyld.“

Psykiateren påstår at kvindefrigørelsen har gjort karrierekvinder afvisende over for enhver form for afhængighed. „Det betyder,“ siger han, „at de forventer at deres børn næsten skal være voksne så snart de er født. De forventer at de skal være ligesom de selv, åndsnærværende og selvstændige. Og børnene er ikke forberedte til dette.“

Små børn er ikke de eneste der har brug for opmærksomhed. Som en hjemmegående husmoder med to voksne børn samt en sekstenårig søn der stadig boede hjemme, sagde: „Man må anspore sine børn og virkelig vise at man er interesseret i dem og i hvad de har lavet den dag. De kommer ikke uopfordret. Og hvis man nu ikke er hjemme og kan tale med dem om disse ting, vil de gå et andet sted hen med deres fortrolighed. Hvordan kan man så vide om de vælger at betro sig til et ansvarsløst og umodent menneske?“

Denne moder tilføjede: „To nabopiger hvis moder er udearbejdende, kommer ofte her og besøger mig efter skoletid. De bliver her til de ved at der er nogen hjemme og fortæller mig ting som de aldrig ville fortælle deres egen moder. Når jeg foreslår at de skal gøre det, siger de at hun har for travlt til at høre på dem.“

Problemer forbundet med succes

Nogle kvinder opnår virkelig succes inden for forretningsverdenen. De tjener masser af penge, får en væsentlig indflydelse og bliver respekteret af forretningsforbindelser. Imidlertid kræver deres arbejde ofte overarbejde og rejser. For en moder betyder dette at hun må overlade såvel børnene som manden til sig selv. På den anden side kan hun heller ikke nægte at tage dette ekstra arbejde, da hun derved risikerer at miste sit arbejde.

En kvinde som nu beklæder en ledende stilling på den amerikanske børs, American Stock Exchange, et job som indtil for nylig var stemplet som et „mande-job“, er nødsaget til at rejse 30 procent af sin arbejdstid. Hun har foruden dette to tvillingedøtre at tage sig af. Hvordan løser hun problemet? Hun har én til at passe huset om dagen, og når hun er på rejse passer hendes mand børnene efter arbejdstid. Når hun rejser har hun almindeligvis en arbejdsdag der begynder klokken 6 om morgenen og slutter klokken 23 om aftenen — en timeplan som udelukker enhver mulighed for at hun kunne tage sig af sine børn, selv om hun havde dem i nærheden.

For virkelige „karrierekvinder“ må hjemmet og familien altså komme i anden række, som antropologen Margaret Mead udtrykker det: „Den daglige omsorg for børnene, hjemmet og ægtemanden kan som regel ikke forenes med en målbevidst stræben efter karriere. Den gode hustru og moder har en livsform der står i skarp kontrast til videnskabsmandens, kunstnerens og den overordnedes.“

Forsøg på at forene en karriere med omsorgen for familien ender ofte ulykkeligt. En kvinde hvis ægteskab gik i stykker forklarer: „Jeg elskede mit arbejde. Når jeg sætter min karriere så højt i mit liv er det fordi den er mit liv.“

Selv de kvinder som ikke er så stærkt engageret i deres arbejde bør erkende hvor stærkt et job kan gribe ind i deres ægteskab. En kvinde som efter tyve års ægteskab vendte tilbage til erhvervslivet, bemærkede følgende: „Jeg tror at Lew savner at have mig gående hjemme . . . Og nu bliver jeg en smule irriteret når han siger: ’Kom lige og hjælp mig med at pakke min rejsetaske.’ Jeg tænker: ’Du kan selv pakke dine ting!’ Sådan har jeg aldrig taget det før. Jeg var altid glad for at hjælpe ham, for jeg følte at det var min pligt.“

Dette bringer os tilbage til spørgsmålet: Hvor er kvindens plads? I hjemmet? På en arbejdsplads? Hvad er hendes egentlige rolle?