Hvorfor kvinder søger beskæftigelse

SOCIOLOGER anfører adskillige grunde til at kvinder søger beskæftigelse uden for hjemmet. I særdeleshed siger de at den moderne kvinde simpelt hen har mindre at gøre i hjemmet end hendes oldemoder havde. I dag hvor man lever længere, får færre børn, har flere arbejdsbesparende redskaber og fødemidler der er hurtige at tilberede, kan en moderne kvinde befinde sig i den situation at hun, når hun er femogtredive, har det yngste barn i skole og ikke ved hvad hun skal få dagens timer til at gå med.

Mange kvinder har løst problemet ved at begynde at arbejde uden for hjemmet efter at det yngste barn er begyndt i skolen. Som følge heraf var gennemsnitsalderen for udearbejdende kvinder i U.S.A. i 1962 enogfyrre år, og i sammenligning hermed var den seksogtyve i år 1900 og syvogtredive i 1950.

Det hastigt voksende skilsmissetal — alene i De forenede Stater bliver over en million kvinder skilt om året — tvinger også flere kvinder ud på arbejdsmarkedet. De er ofte nødt til at arbejde for at leve. En undersøgelse der blev foretaget for nylig viste at de børnebidrag som retten fastsætter, så godt som altid beløber sig til mindre end halvdelen af det det koster at opfostre børnene. Dette forklarer delvis hvorfor fraskilte og separerede kvinder nu udgør næsten to tredjedele af den kvindelige arbejdsstyrke.

Desuden er der mange kvinder som, når de ser deres venner, naboer, og måske endda deres egne forældre blive skilt, begynder at overveje om det mon ikke var klogt at regne med den mulighed at de måske også engang kunne blive nødt til at forsørge sig selv. De spørger måske sig selv om det er realistisk at regne med at de hele livet vil have en ægtemand der kan forsørge dem. Det at arbejde hele ægteskabet igennem anses af nogle kvinder for at være en slags forsikring mod i fyrreårsalderen at stå som en fraskilt kvinde med børn der skal forsørges og uden at have nogen faguddannelse eller praktisk erfaring fra erhvervslivet at støtte sig til.

En anden grund til at mange gifte kvinder søger beskæftigelse er at de ønsker at supplere deres mænds indtægt. I betragtning af den høje inflationsprocent er der nogle familier som har brug for de ekstra penge til de daglige fornødenheder. Andre ønsker simpelt hen at bruge pengene til forskellige former for luksus som familien ellers ikke ville have råd til, eller til at hæve levestandarden til et niveau som manden alene ikke kunne klare.

Hvis manden har sæsonbetonet arbejde eller ofte er inde i perioder med arbejdsløshed, kan indtægten fra hustruens arbejde stabilisere økonomien og hjælpe familien gennem vanskelige tider. Dette gælder især fordi de fleste kvinder arbejder inden for servicefag, der er mindre udsat for hurtigt at blive ramt af arbejdsløshed end de traditionelle mandsdominerede arbejdsområder, som for eksempel byggeri og fabriksarbejde.

En dominerende påvirkning

Skønt de ovennævnte faktorer har bidraget til at mange kvinder har skaffet sig arbejde, lader det til at denne udvikling i høj grad skyldes kvindebevægelsen. Opfattelser som kvindebevægelsen har slået til lyd for, har fået mange kvinder — selv de der ikke har nogen direkte tilknytning til bevægelsen — til at give udtryk for utilfredshed med deres arbejde som husmødre og til at stile efter personlig identitet og uafhængighed. De ønsker at være engageret i en verden der når uden for deres egen familie.

Nogle kvinder mener at selve ægteskabet er på retur, som en institution der ikke længere er levedygtig i den moderne verden med dens nye moral. Der er også stadig flere kvinder der fornægter deres traditionelle rolle — at opfostre børn. Fødselstallet i De forenede Stater er lavere end nogen sinde, idet det er faldet fra 3,7 børn pr. familie i 1957 til 1,8 i 1975, med en fortsat drastisk faldende tendens i 1976.

Mens mødrene i 1950erne som oftest først begyndte at arbejde når børnene var blevet så store at de var begyndt at gå i skole, er der mange kvinder i dag som ikke har lyst til at vente. Mange betragter en husmoders og moders liv, der jo er ret isoleret og hovedsagelig består i at opvarte andre, som umoderne, kedeligt og fordummende.

„Efter min første datters fødsel følte jeg det som om jeg havde givet hende livet men selv var død,“ siger en ung moder til to; hun var universitetsuddannet og vant til at arbejde. „Det betød afslutningen på min tilværelse som et selvstændigt menneske med tilknytning til verden udenfor.“

Denne kvinde fandt omstillingen til at være fuldtidshusmoder og -moder deprimerende. „Jeg besluttede at begynde at arbejde igen efter at jeg var begyndt at købe dameblade med artikler om ting man kunne lave for at spare penge,“ sagde hun. „Jeg kom til det resultat at jeg kunne tjene flere penge ved at have et arbejde.“ Hun lod derfor en dame passe sine to små piger, hvoraf den ene kun var nogle få måneder gammel, og begyndte igen at arbejde.

Det synspunkt at en husmoders stilling i samfundet er „den ringeste ringe“ har fået mange kvinder til at søge beskæftigelse uden for hjemmet. „Hvis man bliver hjemme tror folk det er fordi man er for dum til at have et arbejde,“ forklarer en ung kvinde. Der er også flere mænd der opfordrer deres hustruer til at få et job. Én tilskyndede sin modstræbende hustru til at vende tilbage til sit arbejde kort efter at deres første barn var blevet født. Hvorfor?

„Delvis af egoisme fra min side,“ siger han. „Jeg bryder mig ikke om at komme hjem og bare høre at prisen på gulerødder er steget til det dobbelte.“ Han er bange for at hans kone med tiden vil komme til at kede ham hvis hun bliver derhjemme. „Jeg tænker på hendes moder,“ forklarer han. „Hun var engang en intelligent kvinde, men nu kan jeg ikke huske at hun nogen sinde har sagt noget der blot var den mindste smule interessant. Hun har aldrig lavet andet end at holde sit hus, og resultatet er at hendes forstand nu er sløvet. Sådan vil jeg ikke have at min kone skal blive. Det meste af det min kone gør for den lille er udelukkende mekaniske handlinger — som at lave maden og mose den, og så videre. Man kan føle en vis stolthed over et veludført arbejde, men jeg tror ikke at dét er særlig sjovt eller interessant.“

En sammenligning af to undersøgelser viser virkningen af sådanne indstillinger til kvindens traditionelle rolle. I den undersøgelse der blev foretaget i 1960erne, før kvindebevægelsen fik en sådan indvirkning på gennemsnitskvinden, sagde 72 procent af de adspurgte kvinder at de virkelig kunne lide deres arbejde som husmødre. De fleste af dem syntes endda om, eller sagde at de ikke havde noget imod, arbejde der blev betegnet som slidsomt, som for eksempel at gøre rent i huset. Men i en undersøgelse der blev foretaget for nylig sagde kun omkring halvdelen af de adspurgte kvinder at det huslige arbejde endda ’til tider var en fornøjelse’.

Men hvad mener gifte kvinder og mødre som påtager sig ansvaret for både at passe et arbejde og at holde huset? Er de glade og tilfredse?