Bør en kvinde have udearbejde?

„KVINDENS plads er i hjemmet,“ har man altid sagt, „ikke ude i erhvervslivet.“ I gamle dage havde kvinden meget at gøre derhjemme, ja man sagde: „En mand har sit slid fra morgen til kvæld — en kvindes virke får aldrig ende.“

Nogle mener stadig at kvinden hører til i hjemmet, selv om forholdene har ændret sig betydeligt mange steder. For eksempel viser en undersøgelse i De forenede Stater at både mand og hustru har udejob i 47 procent af alle ægteskaber.

Selv kvinder der har børn går ofte på arbejde. Næsten halvdelen af U.S.A.s kvinder med børn under atten år har et job, og cirka en tredjedel af dem der har børn under skolealderen, arbejder uden for hjemmet. Børnene er almindeligvis i dagpleje eller børnehave.

Er dette ideelt og tilfredsstillende? Er det bedst for familien at husmoderen har udearbejde? Og hvad skal man sige til det hvis hun har børn?

Når kvinder er nødt til at have job

Ikke så få kvinder er i dag tvunget til at arbejde uden for hjemmet. Millioner er skilt eller separeret fra deres mænd; en del har børn at forsørge. Kun ved at have et arbejde kan de klare de daglige udgifter. Andre kvinder er enlige, venter måske med at gifte sig; de må også sædvanligvis have et job. Men hvad med de kvinder der har mand og, eventuelt, børn?

Den voldsomt stigende inflation tvinger måske også mange af disse kvinder til at gå på arbejde. Ægtemandens løn er muligvis utilstrækkelig til at dække familiens behov (Jak. 5:4), og så kan det være han må bede sin hustru tage et udejob. Men er det helt nødvendigt for mange familier i dag at to tjener penge til dens underhold?

Det er der nogle der synes. I en pjece om samfundsforhold (U.S.A., 1970) hed det: „Omkring 21 millioner kvinder arbejdede fordi de og deres familier havde brug for pengene til mad, tøj og husleje.“ Skribenten tilføjede: „Disse tal skulle gøre det af med den myte som mange stadig tror på, nemlig at et betragteligt antal kvinder i dette land udelukkende arbejder fordi de kan lide det eller fordi de gerne vil have ekstra penge.“

En del mødre, også blandt dem der har en mand, er uden tvivl nødt til at gå på arbejde for at hjælpe til med at klare leveomkostningerne. Det disse kvinder gør, er i overensstemmelse med Guds hensigt, at kvinden er sin mands „medhjælp“. (1 Mos. 2:18) Men der er et alvorligt spørgsmål som mand og hustru bør over veje i fællesskab, især hvis de har børn — det er om hustruen virkelig behøver at arbejde uden for hjemmet.

Behøver mødre virkelig at arbejde ude?

Dette er afgjort et væsentligt spørgsmål, for børn trænger langt mere til deres mødre end mange forestiller sig. Skaberen dannede kvinden sådan at hun kan føde børn. Men han gjorde mere end det. Han indstiftede ægteskabet og familieordningen, og han udrustede kvinden sådan at hun som moder kunne amme sine børn og give dem den pleje og kærlige omsorg de trænger til. (Matt. 19:4-6; 1 Tess. 2:7) Hvis fædre og mødre fuldt ud påskønnede dette, ville de sikkert indrette deres tilværelse så moderen kunne blive hjemme hos børnene.

En ung kvinde der så tilbage på sin barndom, var overbevist om at hun hellere end gerne havde klaret sig med færre materielle ting hvis hun blot havde været mere sammen med sin moder og havde kunnet hente vejledning dér. Hun siger:

„Da jeg rejste hjemmefra boede jeg et stykke tid sammen med en pige der kom fra et langt fattigere hjem end mit; hun lærte mig faktisk at skelne imellem hvad man virkelig behøver og hvad man tror man behøver. Hun var lykkelig for bønner og tortillas (majspandekager) og for aflagt tøj. Det var jeg ikke vant til. Hun lærte mig sparsommelighed og fik mig til at forstå at min familie brugte flere penge end nødvendigt.

Hvis vi havde været tilfredse med mindre i materiel henseende, kunne min moder måske være blevet hjemme. To af mine søstre kom i alvorlige vanskeligheder — den ene tog stoffer. Jeg spekulerer bare på: hvad om der havde været én hjemme som vidste hvad min søster foretog sig? Sådanne børn er dagen lang udsat for verdens tankegang i skolen. Hvordan kan forældrene modvirke det, når de ikke er hjemme og kan tale frit og åbent med dem mens de gør noget i fællesskab, bager eller hvad de nu kan finde på?“

Her er noget forældre bør tænke alvorligt over. Flere børn kommer i vanskeligheder nu, og en stærkt medvirkende årsag er uden tvivl den at moderen er borte fra hjemmet for at arbejde. En kvinde der havde et spændende job som journalist, sagde: „Jeg var ikke kvindesagsforkæmper, men jeg havde antaget kvindebevægelsens synspunkt, at ethvert andet job var vigtigere end det at passe børn. Det blev regnet for slavearbejde.“ Alligevel sagde denne kvinde sit job op for at kunne tage sig af sin søn, og efter en tilpasningstid foretrækker hun nu at være husmoder.

Det er muligvis ikke alle mødre der kan holde helt op med udearbejde, men måske kunne de finde en mellemvej og tage deltidsarbejde. Derved kan de nøjes med at være borte fra hjemmet mens børnene er i skole. Det kan anbefales kvinder der søger deltidsarbejde at forhøre sig i mindre firmaer, almennyttige selskaber, banker, forretninger, vikarbureauer og lignende der ansætter mange kvinder.

Træf en afgørelse

Vil det sige at en gift kvinde uden børn godt kan tage et udejob hvis hun har lyst? Ikke nødvendigvis. Det er et spørgsmål ægteparret må finde ud af sammen. Nogle mænd føler sig krænkede hvis deres kone har arbejde; de foretrækker at være familiens eneste lønmodtager. Det er måske af stor betydning for dem at hustruen passer hjemmet godt, hvilket sædvanligvis udelukker at hun har heltidsjob.

En kvinde der var begyndt at arbejde efter at børnene var blevet voksne, fandt at hendes mand havde nævnte indstilling. Hun siger: „Jeg blev klar over at dette forhold irriterede ham. Vi havde været gift i alt for mange år til at jeg kunne være blind for det. Så vi talte sammen om det, og jeg blev nødt til at holde op. Havde det ikke også bare været et udslag af egoisme fra min side? Jeg måtte betale en hushjælp næsten lige så meget som jeg fik i løn, så økonomisk gjorde det ikke den store forskel. . . . Jeg havde ikke svært ved at opgive mit arbejde. Hal trænger til megen opbakning — hvem gør ikke det! — for at klare det han skal.“

Men hvorfor føler så mange kvinder at deres evner ikke kommer til udfoldelse medmindre de har et job? Nutidens propaganda bærer en stor del af skylden. Som tidligere nævnt vinder dét at føre hus ingen anerkendelse eller respekt i verdens øjne. En husmoder betragtes ofte som én der ikke er dygtig nok til at få et job. Men heri tager man fejl; det kræver virkelig dygtighed at være en god husmoder.

Overvej dette et øjeblik: En gift kvinde må forene en mængde talenter. Hun skal være indendørsarkitekt, lærer, sekretær, barnepige, stuepige, vaske- og madekspert. Om „alle husførelsens mysterier“ siger en kender: „Det er uden tvivl en af de mest komplicerede og mangesidige virksomheder som det forventes at ét menneske alene skal tage sig af.“ Ægtemænd der har skullet forestå husholdningen i en nødsituation, er klar over at det ikke er en let opgave, hvis ellers den skal klares godt.

Imidlertid må husmødre jævnlig have vished for at deres arbejde i hjemmet virkelig påskønnes og betyder noget. Som en kvinde sagde: „Når man er hjemme går man hele tiden og mumler: ’Jeg betyder trods alt noget,’ men der er ingen der siger: ’Ja, det gør du sandelig.’“ En god ægtemand gør derfor, ikke mindst i dag, klogt i at rose sin hustru for den indsats hun gør for at hjemmet kan være et rent og hyggeligt sted at komme hjem til. At det ikke er en let opgave at forestå et hjem, fremgår desuden tydeligt af den omfattende beskrivelse Bibelen giver af en god hustrus arbejde. — Ordsp. 31:10-31.

Tiderne har tydeligvis ændret sig; forholdene er en hel del anderledes end de var før, og kræver af flere kvinder at de arbejder uden for hjemmet. Men når hustruer og mødre følger den bibelske opmuntring til at være „huslige“ opnås der sandsynligvis et mere stabilt og lykkeligt familieliv. — Tit. 2:3-5.