Jeg flyver med Concorden
FORTALT TIL „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I ENGLAND
FOR godt to år siden blev jeg overflyttet til Concorden og skulle arbejde dér som medlem af kabinepersonalet. Det første der skete var at hvert besætningsmedlem blev indøvet specielt til jobbet. Det betød at vi igen måtte på skole og lære den nye rutine med servering af måltider, betjening af udstyr, besætningens pligter, og sikkerhedsprocedurer. Kursuset foregik i et undervisningscenter i nærheden af Heathrow-lufthavnen ved London.
I undervisningscenteret findes der en model eller en nøjagtig kopi af kabyssen (køkkenet) og en del af flyets passagerkabine. Selv gulvet er indstillet så det skråner let og man har fornemmelsen af hvordan det virkelig er under flyvningen. Her kan besætningen betjene en gruppe „passagerer“ uden overhovedet at forlade jorden. Før den første virkelige flyvning har besætningsmedlemmerne således serveret måltider, sat sig ind i hvor lang tid de skal beregne til opvarmning af maden, og lært at arbejde under de pladsforhold der er i det rigtige fly.
Nu kom det tidspunkt da vi skulle se Concorden i hangaren. Man imponeres af dens strømlinjede form. Den giver indtryk af fart, selv når den står stille. Flyets nedadvendte næse — man ser den tydeligt vende nedad under start og landing — får mig til at tænke på en hurtigtflyvende rovfugl — en ørn. Flyet har virkelig en usædvanlig og særpræget form.
Første flyvning
Concordens marchhastighed er omkring 37 kilometer i minuttet, det dobbelte af lydens hastighed. Flyvehøjden er mellem 50.000 og 60.000 fod (15.240 til 18.250 meter). Men trykket i kabinen svarer til det behagelige lufttryk man finder i en højde af 5550 fod (1700 meter).
Sammenlignet med de mere konventionelle fly, foregår Concordens start og opstigning usædvanlig hurtigt. Inden man ser sig om er man oppe over skyerne, i strålende sol. Men kigger man ud ad vinduerne, forbavses man måske over at himmelen er meget mørk blå. Det vækker muligvis tanken om den „sorte“ himmel de første astronauter omtalte fra deres rejse længere ud i rummet. Farveændringen sker fordi luften bliver tyndere jo højere man kommer op. Brydningen af sollysets blå farve — der ses så tydeligt nede ved jorden — aftager stærkt jo højere man kommer op. Noget andet interessant er at jordens krumning bliver stærkt synlig i den højde hvori vi flyver. — Es. 40:22.
På grund af Concordens store fart kommer temperaturen på flyets næse op på 127 grader celsius når luftens temperatur udenfor er minus 52 grader celsius. Flyets udvendige flader bliver næsten lige så varme som næsen. Det skyldes den voldsomme friktion når maskinen flyver hurtigere end lydens hastighed. Men den høje temperatur har ingen skadelig virkning på flyets specielle konstruktion.
Et machmeter, der viser flyets fart i forhold til lydens hastighed, findes i kabinen, så vi kan fortælle passagererne hvor hurtigt vi flyver. Man har almindeligvis ingen fornemmelse af den stærke fart. Men når maskinen bryder gennem lydmuren er det som om man får et let puf bagfra, som ved et automatisk gearskift i en bil.
Maden om bord
Som følge af den korte flyvetid måtte de måltider der skulle serveres, omhyggeligt planlægges af køkkenchefer og personale med mange års erfaring i bespisning af flypassagerer. De begrænsede pladsforhold gjorde det også nødvendigt nøje at overveje i hvilken emballage maden skulle leveres. Luksusmaden — der ikke serveres på service af plastic men porcelæn — fuldendes med udsøgte franske vine i specielt formede glas, der udelukkende benyttes på Concorden. Menuen består af fem retter mad, så ingen behøver at gå sultne fra borde. Med et glas champagne kan man også forhøje nydelsen af måltidet og dermed sætte lidt karakteristisk fransk kolorit på det engelsk-franske foretagende.
Jeg har nydt arbejdet på dette, det første overlydspassagerfly; det har sine fordele fremfor arbejdet på andre fly. Men det passer mig også godt at flyve med Concorden fordi jeg derved får mulighed for at overvære Jehovas Vidners møder mere regelmæssigt end hvis jeg havde arbejdet på et andet fly. Man kan også holde sine hjemmebibelstudier mere regelmæssigt, da turene med Concorden holder en fastere tidsplan og jeg derfor ikke er borte fra min familie så længe ad gangen. At jeg er blevet knyttet til Concorden har således gavnet mig både på den ene og den anden måde. — Indsendt.
[Ramme på side 14]
Hvorfor er Concordens næse ikke ens i de to illustrationer på siderne 8 og 13?
For at sikre piloten et maksimalt udsyn sænkes Concordens næse ved start og landing. Men under flyvningen hæves den op, så flyet bliver strømlinjet, af hensyn til den supersoniske fart