Den største sportsbegivenhed i verden

HVAD er den største begivenhed inden for konkurrencesportens verden? Hvilke kampe følges med størst spænding af sportsinteresserede i dag? Svaret kan afhænge af hvilket land man bor i. I Nordamerika nyder holdsport som baseball og basketball stor popularitet. Men de turneringer der følges med så stor begejstring af amerikanerne, vækker ikke den samme interesse alle andre steder i verden.

Med fodbold er det imidlertid noget andet.

Før verdensmesterskaberne i fodbold i 1974 stod der i det tyske blad Der Spiegel: „Det forventes at mindst en milliard mennesker — fra Santiago til Sofia, fra Helsingfors til Hobart — vil sidde bænket foran deres fjernsyn når finalekampen skal spilles.“

En milliard mennesker! Det er en fjerdedel af jordens befolkning — to hundrede gange så mange som der bor i Danmark, og næsten fem gange så mange som i U.S.A. Der Spiegel skrev: „Så mange har aldrig bøjet sig ned med ansigtet mod Mekka ved bedetid. Og alverdens kristne kirker har aldrig kunnet samle så mange troende foran deres altre på én gang, end ikke ved juletid.“

Ja, fodbold er så afgjort den populæreste sport i verden. Fodboldkampe har været overværet af helt op til 200.000 eller flere. „Der er næppe noget andet emne som vækker så stærke lidenskaber hos folk her i landet,“ hedder det i Frankfurter Allgemeine Zeitung. Og i år har fodboldfeberen grebet om sig med fornyet styrke — på grund af verdensmesterskaberne i Argentina, VM 78.

VM 78

I millionvis af fodboldfans har i sommer haft opmærksomheden spændt rettet mod Argentina, hvor der i juni måned spilledes 38 kampe om hvilket land der skulle have den eftertragtede VM-pokal.

Turneringen ledes af Fédération Internationale de Football-Association (FIFA), fodboldens øverste internationale myndighed. Over 140 lande er medlemmer af FIFA. Verdensmesterskaberne blev første gang afholdt i 1930, og siden er de blevet til verdens populæreste sportsbegivenhed, måske med undtagelse af de olympiske lege.

Sådan udvælges de 16 lande der spiller i slutrunden: Hvert af FIFAs medlemslande sammensætter et landshold udelukkende af stjernespillere. Holdet træner sammen, og spiller mod andre lande i regionale kvalifikationsturneringer. Således har 248 kvalifikationskampe mellem 95 lande, spillet i de sidste to år, resulteret i at 16 vinderhold er gået videre til slutrunden i Argentina.

Værtslandet Argentina har bidraget med over 2,2 milliarder kroner til finansieringen af verdensmesterskaberne, sikkert i håb om at pengene, forretningsmæssigt set, er givet godt ud. Titusinder af fodboldinteresserede fra andre lande strømmede til Argentina for at følge kampene.

Fodboldfeberen griber om sig

I flere måneder forud mindede radiostationerne i Den tyske Forbundsrepublik deres lyttere om begivenheden: ’Nu er der kun [for eksempel] 100 dage til VM!’ Forretninger lod deres kunder deltage i konkurrencer hvor man kunne vinde en VM-rejse til Argentina med alt betalt. I Skotland besluttede 150 fans at de ville foretage rejsen på utraditionel vis — i en undervandsbåd.

Men langt de fleste fodboldinteresserede har naturligvis fulgt kampene på deres fjernsyn. Tysk TV viste to eller tre kampe ved direkte transmission hver dag, i de 12 dage der blev spillet. Andre kampe blev optaget og vist forskudt. Under verdensmesterskaberne i 1974 viste tysk TV fodbold i 92 timer!

I 1974 var der fabrikker der lukkede under VM. Trossamfund ændrede tiderne for deres møder for at de ikke skulle kollidere med kampene. I Rio de Janeiro faldt kriminaliteten efter sigende til det hidtil laveste punkt. I Zaïre forlod buschauffører deres busser da deres landshold gik på banen. I Rom blev forhandlingerne om at genoplive en døende regering afbrudt fordi forhandlingslederne trak sig tilbage for at se fodbold i fjernsynet.

For mange er fodboldspillet tilsyneladende blevet en hel religion. New York Times Magazine bemærker: „Fodbold (det vil sige ’soccer’) er i efterkrigstidens Europa blevet en slags ny massereligion, hvor millioner beder om frelse på sportsstadionner og endnu flere millioner trofast følger kulthandlingerne på farvefjernsyn.“

Men religiøs fanatisme kan være farlig, ja dødsensfarlig — og det samme kan fodboldfanatisme. Den har ikke alene hindret mange i at udvikle sunde åndelige interesser og egenskaber; den har også ført til optøjer, mord og ligefrem krig.

Kun et spil?

Fodbold får let nationalismen til at blusse op til et bål med frygtelige følger. Mange husker stadig hvad der skete i 1964 under en kamp i Lima i Peru.

Omkring 50.000 entusiaster fyldte pladsen til bristepunktet. Det var hen mod slutningen af kampen, og Argentina førte 1–0, da Peru fik sparket bolden i mål. Men dommeren erklærede det for ureglementeret og annullerede det udlignende mål. De skuffede fodboldfans blev vilde af raseri; 328 blev dræbt, og mere end 1000 blev såret. „En svær jerndør reddede sikkert dommerens og spillernes liv,“ fortalte New York Times.

Hvor vigtigt er det om man vinder eller taber i fodbold? Det kommer man til at tænke på, når man overvejer hvad der skete efter en kamp mellem Honduras og El Salvador. I juni 1969 var de to lande med i en række kampe for at afgøre hvilket hold der skulle gå videre til verdensmesterskaberne i 1970. Kampene affødte en sådan spænding og fjendtlighed at det var en stærkt medvirkende faktor til at der udbrød krig. Årbogen The Americana Annual for 1970 omtaler den som ’Fodboldkrigen’ og fortæller at over 2000 soldater og civile blev dræbt.

Ganske vist er disse eksempler ekstreme; men vold i forbindelse med fodboldkampe er slet ikke nogen sjælden foreteelse. Det siges at hver fjerde fodboldfan i Storbritannien har været inddraget i vold. Hver uge er der 100 britiske fodboldtilskuere der havner i fængsel for optøjer.

Britannica Book of the Year for 1975 sagde at „voldshandlingerne på banen såvel som uden for banen“ efterhånden var blevet „en sørgelig saga“, og tilføjede: „Der har været anvendt grøfter, voldgrave, barrikader og andre forhindringer.“ Men trods den slags forholdsregler skæmmes mange fodboldkampe stadig af vold.

Det gælder selvfølgelig ikke kun fodbold. „Hvis holdningen ikke snart ændrer sig,“ siger lægen for et amerikansk professionelt basketball-hold, „så bliver vi nødt til at gøre ligesom i Sydamerika, hvor de opsætter hegn og graver voldgrave for at holde tilskuerne på afstand af spillerne.“

Hvorfor opstår den slags problemer i forbindelse med sportskampe? Er der en fundamental fejl ved selve fodboldspillet?

En spændende sport

Ud fra en betragtning af selve fodboldspillet forstår man ikke hvorfor det skulle volde så store problemer. I sig selv er det en ukompliceret og sund form for sport. Et hold består af 11 spillere, og banen er omkring 100 meter lang og 70 meter bred. I hver ende af banen er der et mål, som er omkring 7 meter bredt og 2,4 meter højt. Hvert mål forsvares af en målmand, som skal forhindre modstanderne i at få bolden sparket ind i dette mål. Det hold der efter en spilletid på 2 gange 45 minutter har fået flest mål, har vundet.

Målmanden er den eneste der må bruge hænderne. Holdets 10 øvrige spillere kan sparke til bolden, nikke til den eller støde til den med andre dele af kroppen når bolden er i spil. Det er imponerende at se hvordan dygtige spillere uden at bruge hænderne kan drible, støde, og sparke bolden af sted med stor præcision. En bold der kommer susende i brysthøjde, kan „tæmmes“ og dribles videre som om den hang fast ved spillerens fod med en snor. Og med et spring og et hovedstød kan en „høj bold“ sendes direkte i mål.

Det der tiltaler mange ved fodbold, er at spillet er mindre farligt end mange andre sportsgrene. „Fodbold drejer sig mere om behændighed og udholdenhed,“ siger en amerikansk fader, som er glad for at hans sønner hellere vil spille fodbold end rugby. Selvfølgelig er der en vis fare for at man kan komme til skade ved at spille fodbold, ligesom der er ved andre spil. Men det gælder især når man spiller hårdt og vil vinde for enhver pris. Man skal hellere spille med fornuft.

Endnu en fordel ved fodbold er at legemshøjden ikke altid spiller nogen rolle. Pele, som regnes for at være den dygtigste spiller nogen sinde, måler 175 centimeter og vejer 75 kilo. Og man behøver ikke noget stort udstyr for at spille fodbold (ud over selvfølgelig bolden). Udgifterne er derfor små.

Alt dette kan være medvirkende til at populariteten breder sig. Også i De forenede Stater er fodbold nu ved at blive en folkeforlystelse. Den 14. august sidste år blev en kamp overværet af 77.691 på Giants Stadium i Meadowlands, New Jersey. Der var totalt udsolgt. En faktor der har medvirket til den opblomstrende interesse, er at mange berømte spillere er kommet til U.S.A., lokket af kolossale honorarer. New York-klubben Cosmos betalte for eksempel brasilianeren Pele over 27 millioner kroner for tre års spil, og tyskeren Franz Beckenbauer, som førte Tyskland frem til verdensmesterskabet i 1974, 17 millioner kroner for fire års spil. Men det der lover at gøre fodbold til en varig succes i U.S.A., er at den også breder sig „langs græsrødderne“, i den unge generation. Omkring 5000 highschools og 700 colleges har nu deres eget fodboldhold.

Måske hører også du til de hundreder af millioner som enten selv spiller, eller går til fodbold, eller ser kampene i fjernsynet. Har du tænkt over hvordan spillet påvirker dig? Hvordan undgår man at påvirkningen bliver negativ?

[Ramme/illustration på side 6]

De spillede om VM-pokalen i 1978

Vesttyskland

Brasilien

Italien

Frankrig

Ungarn

Polen

Spanien

Sverige

Østrig

Skotland

Holland

Peru

Argentina

Iran

Tunesien

Mexico

[Illustration]

Argentina vandt