For lavt blodsukker — hvad kan patienten selv gøre?

EN PATIENT kommer til lægen og klager over sit dårlige helbred. Han føler sig udkørt, svag, og i perioder er han svimmel. Han er også blevet mere nervøs og irritabel i den sidste tid, og han plages ofte af voldsom angst og uro. Til tider slår hans hjerte for hurtigt, og han får anfald af kold sved. Hvad er der galt?

Det kan tænkes at vedkommende er blandt de tusinder som har hypoglykæmi. Det er den medicinske betegnelse for en tilstand der almindeligvis kendes som „for lavt blodsukker“. Symptomerne er imidlertid så forskellige at man kan forveksle den med mange andre sygdomme.

Men hvad er hypoglykæmi, og hvordan kan den konstateres med større sikkerhed? Hvad forårsager tilstanden? Kan man forebygge den? Og hvad kan man gøre hvis den er opstået?

Legemet har brug for sukker

Legemet kræver en vis mængde sukker for at opretholde en sund tilstand. Sukker tilfører legemets celler energi. Når sukkerindholdet i blodet er for lavt — og det kan det blive af forskellige årsager — opstår der en nødsituation i legemet, og det udløser en reaktion.

Centralnervesystemet, det vil sige hjernen og rygmarven, påvirkes alvorligt af et for lavt sukkerindhold i blodet. Uden dette „brændsel“ fungerer hjernen ikke, og der er intet liv.

Men hvilken form for sukker skal legemet have? Glukose, eller druesukker. Det er kun halvt så sødt som almindeligt sukker. Hvorfra får legemet glukose, som blodet kan føre ud til cellerne? Fra kulhydrater, der hører til de tre vigtigste næringsstoffer; de andre to er proteiner og fedt.

Nogle kulhydrater er simple sukkerstoffer som let optages i blodet når de spises. Til eksempel kan nævnes det let søde sukker der findes i saften i majs. Almindeligt husholdningssukker er også et kulhydrat, men legemet skal fordøje (nedbryde) det for at det kan omdannes til glukose.

Legemet danner også glukose af mange andre kulhydrater, der findes i fødemidler som ris, havregryn, limabønner, franskbrød, fuldkornshvedebrød og svesker. Disse fødemidler har alle et stort indhold af kulhydrater. Af andre som ligeledes indeholder betydelige mængder kulhydrater kan nævnes korn, kartofler, bananer, æbler, appelsiner og grapefrugter.

Symptomer

Hypoglykæmi ledsages af en del symptomer. Den angrebne føler sig måske svag, og det kan være at blodtrykket stiger og at hjertet slår hurtigere. Han er måske mere nervøs eller ængstelig, og sveden pibler frem uden påviselig grund. Der kan også opstå hovedpine, svimmelhed, følelsesløshed, manglende koordinationsevne, rysten og sult, og stemmen bliver måske grødet. Sværere tilfælde kan medføre kramper og bevidstløshed og, i nogle tilfælde, døden.

Dette betyder imidlertid ikke at mennesker som har nogle af disse symptomer nødvendigvis lider af hypoglykæmi. Mange andre legemlige sygdomme giver lignende symptomer. Der kan også konstateres et lavt blodsukkerniveau hos en patient uden at denne har hypoglykæmi. Undersøgelser har vist at mange mennesker jævnlig har et lavere blodsukkerniveau end det der anses for „normalt“, uden at de har nogen symptomer på hypoglykæmi.

Læger gør opmærksom på at der findes to typer hypoglykæmi. Den almindeligste, funktionel hypoglykæmi, er legemets overdrevne reaktion efter indtagelsen af et måltid. Den anden er organisk hypoglykæmi, der skyldes en fysisk defekt.

Funktionel hypoglykæmi

Noget af det der danner grundlag for at afgøre om et menneske har funktionel hypoglykæmi er dette: Viser symptomerne sig sædvanligvis samtidig med at blodsukkerniveauet er på det laveste, i regelen tre-fem timer efter et måltid?

For at undgå misforståelser bør man også vide at blodsukkerniveauet hos det raske menneske varierer, endog inden for den samme dag. Det bestemmes for en stor del af den føde der indtages. Når man spiser, går bugspytkirtelen i gang med at producere insulin. Insulinet hjælper organismen med at forbruge, eller forbrænde, sukker, der omdannes til energi.

Mængden af sukker (glukose) i blodet øges sædvanligvis i nogle få timer efter et måltid, især hvis måltidet består af mange kulhydrater. Som en modvægt hertil udskiller bugspytkirtelen insulin, og i løbet af nogle få timer får insulinet blodsukkeret ned på et mere normalt niveau. Men ved denne proces kan blodsukkerets niveau for en tid falde til under det normale, hvis bugspytkirtelen udskiller mere insulin end der er behov for. Dette er ikke ualmindeligt, og hos de fleste mennesker vil det ikke medføre symptomer på hypoglykæmi.

Hos mennesker der har funktionel hypoglykæmi er bugspytkirtelen overfølsom over for kulhydrater og producerer for meget insulin. Denne overproduktion af insulin bringer blodsukkerniveauet for langt ned, og kroppen reagerer med symptomer som før beskrevet.

Ganske vist er det svært at diagnosticere en funktionel hypoglykæmi, men lægelige autoriteter udtaler at tilstanden sandsynligvis er til stede når følgende kendetegn alle kan iagttages: 1) Patienten har ikke symptomerne hele dagen, men de optræder regelmæssigt inden for tre til fem timer efter måltiderne; 2) symptomerne viser sig samtidig med at blodsukkeret er på det laveste niveau; 3) svaghedsfølelsen lettes noget hvis patienten spiser lidt sødt, da dette hurtigt får blodsukkerniveauet til at stige; og 4) tilstanden kan påvises ved særlige prøver, foretaget af specialuddannede læger.

Ligesom for lidt blodsukker er karakteristisk for hypoglykæmi, skal det også her siges at for meget blodsukker kan være tegn på diabetes, eller sukkersyge. Og dog er de to tilstande ikke nødvendigvis direkte modsætninger. Hvorfor ikke? Nej, for sukkersygepatienter kan få anfald af hypoglykæmi hvis de tager en for stor dosis insulin, eller hvis insulinet har en stærkere virkning end ventet. Derved forbrændes nemlig for meget sukker, hvilket medfører for lavt blodsukkerniveau, som giver symptomer på hypoglykæmi.

Forskelle fra menneske til menneske

Selv om det har stor værdi at foretage prøver når man skal afgøre om en patient lider af hypoglykæmi, er der dog forskelle man er nødt til at tage i betragtning. Patienter er mennesker, og mennesker er enkeltindivider. Der findes ikke to der er nøjagtig ens, som det fremgår af at der næppe findes to sæt ens fingeraftryk blandt verdens fire milliarder mennesker. Hvad der er normalt for ét menneske, eller for hundrede, behøver ikke at være det for andre.

Hvor lang tid tager det for eksempel for hjertet at vende tilbage til den normale rytme efter 20 voldsomme hop? Selv for mennesker der har samme alder og samme fysiske tilstand vil dette variere. På grund af sådanne forskelle i legemlig beskaffenhed kan selv specialister i sukkersyge ikke enigt sige nøjagtig hvad der er det første tegn på sukkersyge.

I betragtning af folks legemlige forskelligheder kan man næppe heller hævde at et bestemt blodsukkerniveau er for lavt i alle tilfælde. Spørgsmålet må vurderes ud fra den enkeltes almene sundhedstilstand, og desuden må man se på om der er andre kendetegn til stede.

Årsager — og hvad man kan gøre

Hvad kan forårsage den tilstand der resulterer i et for lavt blodsukkerniveau? Spørgsmålet er ikke så ligetil at svare på, men der er visse faktorer som man har lagt mærke til spiller ind.

En af disse er arv. Nogle mennesker er fra fødselen disponeret for hypoglykæmi. En anden faktor er det miljø et menneske lever i, heri medtaget det daglige stress og det følelsesmæssige pres vedkommende er udsat for. For meget stress og følelsesmæssig bekymring kan nedbryde organismens evne til at modstå sygdom. Er man stresset eller følelsesmæssigt ude af balance gennem længere tid, kan det ske at organismen reagerer med symptomer på hypoglykæmi.

En tredje faktor er den mad et menneske spiser. Der er almindelig enighed om at de næringsmidler vi har brug for, består af proteiner, fedt og kulhydrater plus vitaminer, mineraler og vand. Fra Skaberens hånd er vi dannet til at gøre brug af de rigt varierede fødemidler der findes i det skabte. Disse udgør byggematerialer med tanke på vækst og reparation, samt brændstof til energi.

Inden for de sidste tiår har vi imidlertid set et stærkt øget forbrug af det amerikanerne kalder „junk foods“, det vil sige fødemidler der kun har lidt eller slet ingen næringsværdi, men som indeholder kalorier der kan forårsage overvægt. Og alt for meget sukker og stivelse, som man får det i slik og kager, kan få bugspytkirtelen til at producere for meget insulin, hvilket igen kan medføre et abnormt lavt blodsukkerindhold. Følgen kan blive symptomer på hypoglykæmi.

Den øgede brug af kunstige tilsætningsstoffer — kemikalier der skal hindre at en vare fordærves, og andre midler der skal forbedre konsistens og smag — kan også være en faktor der bidrager til hypoglykæmi. De skadedyrsbekæmpende midler som landmanden benytter, og som i mange tilfælde ikke fjernes fra fødemidlerne, er endnu en faktor hvis virkning på ernæringen man ikke helt kender.

Når der viser sig symptomer på hypoglykæmi og de ikke skyldes specielle sygdomme, kan man undertiden begrænse dem eller måske endda afværge at de kommer igen, ved at følge en omhyggeligt afpasset diæt med færre kulhydrater og flere proteiner. Nogle af symptomerne kan måske helt undgås hvis man er mere påpasselig med hvad man spiser og lægger vægt på at få det der er mest næring i. Det skal dog indrømmes at det ikke altid er lige let, og heller ikke billigt, at få fat på næringsrige fødemidler i det industrialiserede samfund. Alligevel kan følgende råd, givet af ernæringseksperter, måske være til nytte:

1) Hvor det er muligt, skær da ned på forbruget af forædlede fødemidler, som hvidt sukker og hvidt mel.

2) Brug fødemidler med færrest mulige kemiske tilsætningsstoffer, som kunstige farvestoffer og konserveringsmidler.

3) Spis om muligt hovedsagelig fødemidler der kan fordærves (fordi de er fri for konserveringsmidler), som friske frugter og grøntsager. (Men sørg naturligvis for at spise dem før de fordærves!) Og varier grøntsagerne så meget som muligt; spis dem rå, eller kogt på en sådan måde at det meste af næringsværdien bevares.

4) Når De bruger frosne madvarer, brug så også den saft der bliver ved optøningen; den har ofte næringsværdi.

5) Nyd ikke for tit og for store mængder af det der er værdiløst som næringsmidler, som for eksempel slik, sodavand og lignende søde drikke. Spis hellere noget der indeholder naturlige sødestoffer, og drik usødet frugtsaft.

6) Sørg for regelmæssig motion, under hensyntagen til Deres alder og helbred.

For lavt blodsukker kan imidlertid have andre årsager end arv, miljø, stress, forkert ernæring eller organismens manglende evne til at omdanne kulhydrater. For eksempel kan en svulst i bugspytkirtelen få denne til at producere for meget insulin, hvilket bringer blodsukkerniveauet for langt ned. Uregelmæssigheder ved blodsukkerindholdet kan også opstå hvis stofskiftet er i uorden som følge af sygdom. Disse typer af organisk hypoglykæmi kan give spontane anfald, for eksempel om natten eller i fasteperioder.

Overdreven nydelse af alkohol kan også være en årsag. Hvis et menneske drikker umådeholdent kan det skade leveren, og den spiller en vigtig rolle ved omdannelsen af kulhydrater. Begyndelsen til sukkersyge kan også vise sig som hypoglykæmi.

Undertiden er symptomerne ved denne tilstand meget lette, og så kan det være særdeles vanskeligt, om overhovedet muligt, at konstatere den virkelige årsag.

Fordi hypoglykæmi giver så mange forskellige symptomer, er mange for hurtige til at bedømme en sygdomstilstand til at være hypoglykæmi. Det samme kan gøre sig gældende for læger der har specialiseret sig i sygdommen. Dr. Sydney Walker, Californien, skriver i Psychology Today:

„De fleste hypoglykæmilæger søger oprigtigt at behandle deres patienter på den bedst mulige måde, men som altid når man begrænser sig til én sygdomstilstand, er der en fare for at man ser denne tilstand overalt.

Akkurat som allergispecialister først og fremmest har øje for allergier, og psykiatere spejder efter neuroser, således er hypoglykæmilæger ofte på forhånd indstillet på at finde abnormiteter ved patientens omdannelse af kulhydrater, og at standse dér.“

Sund fornuft med hensyn til hvad man spiser, en bestræbelse for så vidt muligt at undgå at tynges for meget af stress og af for mange følelsesmæssige problemer, samt lægens gode råd og tilsyn spiller alt sammen en rolle når man skal forebygge eller lære at leve med for lavt blodsukker.

Dog må man huske at intet i denne tingenes ordning kan fjerne sygdom eller sygdomsårsager permanent. Derfor vil det være praktisk visdom ikke at blive fanatisk og gå for højt op i sundhed og sygdom, eller at tro at der kan findes et universalmiddel mod alle sygdomme.

Vi bør i sandhed gøre vort bedste for om muligt at undgå at blive syge, men bliver vi det alligevel, må vi tage de forholdsregler vi kan. Det eneste der kan og vil fjerne menneskelig ufuldkommenhed og dens følgesvende sygdom og død, er foranstaltningerne i Guds nye orden. De der virkelig ønsker at opnå et fuldkomment helbred og et langt liv, må sætte ind på at lære mere om denne nye orden og om de krav Gud stiller, krav man må opfylde for at komme til at leve i den. — Åb. 21:5.