Sukker — hvor sødt er det i dag?

KAN du genkende mig? Mine venner inden for videnskaben kalder mig C¹² H²² O¹¹. Jeg har ikke været uden betydning siden jeg fik min debut på verdensskuepladsen. Adskillige gange i verdenshistorien, og mange steder på jorden, har jeg været mere kostbar end guld og også mere sjælden. Jeg husker engang i Kina, da nogle indiske fyrster skyldte kejseren en skat; den kinesiske hersker forlangte at skatten blev betalt med mig fremfor med guld.

Omfattende debatter og diskussioner er blevet ført i paladser og parlamenter verden over på grund af mig. Og jeg er ked af at sige at millioner af mennesker i bogstaveligste forstand er blevet slaver og at millioner er døde på grund af mig.

I dag er jeg igen midtpunkt for vældige diskussioner. Nogle mener at jeg skulle forvises fra jordens overflade for evigt. Andre siger at jeg er raffineret, sød og uundværlig og slet ikke den skurk jeg anklages for at være.

Kan du genkende mig nu? Jeg er den smule sukker der får medicinen til at glide ned, som Julie Andrews sang i en populær melodi fra tresserne: „Kom lidt sukker i skeen, hvis din medicin er sur.“ Jeg er den smule sukker som din sut blev dyppet i så du kunne være stille mens din moder gjorde huset i stand. Jeg er den smule sukker dine piller er overtrukket med, og den smule sukker der søder din ellers bitre medicin. Jeg findes i den kosmetik du smykker dit ansigt med, og i det syntetiske gummi og plastic der er en del af din hverdag. Jeg hjalp med at berede læderet til de sko du har på. Og de der ryger tobak ryger en del af mig. Når du farver dit tøj, er jeg med i det. Hvis du dør og dine jordiske rester bliver begravet i en kiste af kunststof, så er jeg også dér. Jeg er i bogstaveligste forstand med i dit liv fra vugge til grav.

Foruden alt dette og mere til, er der det jeg er blevet mest populær på — nemlig at stille din umættelige trang til noget sødt. Og heri ligger paradokset. Mine gode sider er, ifølge mine modstandere, også mine dårlige sider. De hævder at jeg findes i alting og alle vegne. Hvis jeg benægtede dette, ville jeg naturligvis benægte kendsgerningerne. Jeg skal være den første til at indrømme at brugen af mig i de fleste tilfælde er et misbrug.

Det virker rimeligt at lidt sukker får medicinen til at glide ned. Men er det rimeligt at sukker også får tomatketchup, peberrodssalat og salatdressinger til at glide ned? Eller brød, grøntsager på dåse, eller, hvor utroligt det end lyder, salt? Trænger saltstænger til sukker?

Hvorfor skulle jeg være en fremtrædende bestanddel i madvarer som man ikke forventer smager sødt? Hvis du er en slikmund, finder du det sikkert logisk at en småkage kan hjælpe lidt på din trang til søde sager. Men tænker du på at en saltkiks også er tilsat sukker og derfor kunne være lige så velegnet til formålet? Når du spiser en småkage regner du måske nok med at 29 procent af den er sukker. Men du vil sikkert ikke tro dine egne ører når du hører at du fortærer omtrent den samme mængde sukker ved at spise en marineret sild.

Jeg er ganske vist ikke noget geni, men det behøver man heller ikke at være for at kunne se at fabrikanter og producenter af næsten ethvert spiseligt produkt tilsætter sukker med tanke på at det kan få produktet til at glide ned — om jeg så er nødvendig eller ikke. Dette betragter jeg som et misbrug af mig. Det er også endnu et våben i mine kritikeres hænder.

Tænk for eksempel over verdensforbruget af sukker i 1982 — ifølge beregninger skulle det overstige tooghalvfems millioner tons. Hver eneste dansker spiste i 1981 i gennemsnit 42,2 kilo sukker. Femoghalvfjerds procent af forbruget udgøres dog af såkaldt „skjult“ sukker. Kun en lille del af det kommer fra sukkerskålen. Kendsgerningerne viser at folk køber mindre af mig, og alligevel stiger deres forbrug. At planlægge en menu helt uden mig ville være meget svært, om ikke umuligt.

Måske genkender de fleste mig kun når jeg ser ud som i deres sukkerskåle — hvid og raffineret. I denne form kaldes jeg saccharose, hvilket er et 99,9 procent „rent“ produkt; det sælges som „stødt melis“ eller „flormelis“. Men stands ikke kun op når du ser ordet „sukker“ eller „saccharose“ på deklarationerne. Andre navne du kan holde udkig efter er fruktose (frugtsukker), laktose (mælkesukker), maltose (maltsukker), glukose, glukosesirup, dextrose og ahornsukker. I Amerika er det forbudt at sælge råsukker medmindre urenheder — snavs, insektdele, mug, bakterier og andet — er fjernet. Når dette er sket kan det sælges som industrisukker. Selv om det er mørkt i farven, må det ikke forveksles med brunt farin, der som regel blot er hvidt, raffineret sukker, farvet med melasse.

Forbruget af sukker pr. indbygger stiger til endnu mere svimlende højder når man til de 42,2 kilo sukker som hver dansker spiste i 1981, lægger de øvrige sødemidler i kosten. I USA spiser hver indbygger årlig 20 kilo sødemidler fremstillet af majs. Disse bliver mere og mere populære hos fødevareproducenterne fordi de er billigere, og forekommer i mange fødevarer på supermarkedets hylder.

Hvis du ved blot en smule om mig er du sikkert klar over at jeg, ligesom stivelse, er et kulhydrat, der forsyner dit legeme med energi og varme, og senere med det brændstof der sætter din krop i stand til at bevæge sig. Hvis man får flere kulhydrater end kroppen kan forbruge, omdannes overskuddet til fedt.

I betragtning af kroppens grundlæggende behov for brændstof og energi, hvad er der da galt med at spise sukker? Problemet er at jeg, i modsætning til andre kulhydratholdige fødemidler, ikke indeholder nogen proteiner, mineraler eller vitaminer — ingen næringsstoffer undtagen kalorier. Og kalorier har jeg til overflod — cirka tres i en spiseskefuld. Ernæringseksperter siger at jeg udgør „tomme kalorier“. Hvis man spiser andre kulhydratrige fødevarer end sukker, som for eksempel hele kerner, bønner, grøntsager og frugter, får man legemets energibehov dækket på en god måde og får i tilgift mange næringsstoffer.

Bladet Consumer Reports for marts 1978 har virkelig slået mig ud. Men jeg må give bladet ret når det skriver: „Dybest set er der absolut intet ernæringsmæssigt behov for sukker der ikke kan dækkes af andre, mere nærende fødevarer, såsom frugter og grøntsager. Der er ikke engang brug for sukker til den såkaldte hurtige energi, for at skaffe brændstof til at spille tennis, stå på ski eller lignende.“ Det skal dit legemes oplagrede energiforråd nok tage sig af.

Endnu mere skadeligt bliver det når jeg indtages i store doser før et måltid, for eksempel gennem slik og kager, og måske endda skylles ned med en flaske cola, der i sig selv indeholder cirka ni skefulde sukker, for så har disse tomme kalorier stillet din sult, og til spisetid får den gode og sunde mad lov til at stå. Du tager på, men dit legeme hungrer i virkeligheden efter gode næringsstoffer. Du er opmærksom på din vægt, men du er ikke opmærksom på at du bliver fejlernæret.

Skønt der rettes mange alvorlige anklager mod mig, af hvilke mange kan diskuteres, er der én ting alle eksperterne lader til at være enige om — jeg er skadelig for tænderne, og især for børns tænder. Selv Det amerikanske Sukkerselskab, hvis opgave er at fremme salget af mig, er enig i dette. Problemet er, ifølge tandlæger, at jeg bruges af de bakterier der normalt findes i mundhulen, til at danne en tyk geléagtig substans der klistrer sig fast til tænderne. Denne substans fremskynder dannelsen af plak, der sammen med andre syrer angriber tænderne så der lettere bliver huller.

Eksperterne siger imidlertid at det ikke er hvor meget sukker du spiser der er afgørende for hvor mange huller du får, men den form du indtager sukkeret i. Hvis du for eksempel spiser et stykke slik der indeholder 10 procent sukker, vil du skade dine tænder mere end ved at drikke en sodavand der indeholder 25 procent sukker. Grunden er indlysende. Slikket klæber til dine tænder i længere tid, hvorimod sukkeret i sodavanden skylles væk. Men hvis du drikker mange sodavand, er der noget du må vide før du ånder lettet op: Videnskabsmænd har fundet ud af at flere sodavand om dagen kan skade dine tænder mere end et stykke klæbrigt slik om ugen. Desuden indeholder colaer og mange andre læskedrikke syrer der er skadelige for tænderne.

Så, børn, dette understreger noget som jeres forældre sikkert har forsøgt at få jer til at huske: Vær omhyggelige med at børste tænder regelmæssigt, og især når I har spist slik. Endnu mere vigtigt er det at børste tænder når I har spist søde sager lige før sengetid. Jo længere tid jeg er mellem jeres tænder, jo større er risikoen for at I får huller.

Man har opdaget noget der ikke nødvendigvis er en modgift, men dog giver grund til håb: The New York Times skrev den 16. december 1980 at skæreost, ifølge resultaterne af indledende undersøgelser, kan begrænse dannelsen af huller i tænderne. „Vi tror det er en velbegrundet opdagelse der afgjort må følges op, men endnu er undersøgelserne kun på et indledende stadium,“ sagde dr. William H. Bowen, der er leder af afdelingen for cariesforebyggelse og -forskning ved Det nationale Dentalforskningsinstitut i Amerika.

En engelsk videnskabsmand havde fundet ud af at cheddarost hæmmer dannelsen af huller i menneskets tænder, og hans amerikanske kolleger fulgte forskningen op ved at afprøve virkningen af halvforarbejdet ost på laboratorierotter. Resultaterne var de samme, fortæller dr. Bowen, „forudsat at dyrene spiste osten umiddelbart efter at de havde spist sukker, der som bekendt fremmer nedbrydningen af tænder.“ „Man ved ikke,“ skrev New York Times videre, „hvorfor ost skulle have denne virkning.“

Flere dårlige nyheder

Når jeg nu fortæller om mig selv, må jeg jo hellere sige tingene som de er, selv om det vil sætte mig i et meget dårligt lys. Men nu kommer der flere dårlige nyheder til jer der holder af mig. Det bliver også en anklage mod min værste rival, salt. Det lader til at være almindeligt anerkendt at salt, eller rettere for meget salt, bidrager til for højt blodtryk. Nu forlyder det at sukker og salt i forening muligvis forøger faren.

Ifølge forskere ved det medicinske fakultet på staten Louisianas universitet blev edderkopaber sat på tre forskellige diæter. Den ene var en almindelig, nærende kost tilrettelagt til laboratorieaber. Den anden var en tilsvarende, men aberne fik ekstra salt. Den tredje var ligesom den anden, med samme mængde salt, men med ekstra sukker. Bladet Science Digest for oktober 1980, der bragte denne rapport, beretter om resultatet af undersøgelsen:

„Alle dyrene blev omhyggeligt undersøgt i løbet af en treugers ’basisperiode’ og dernæst inddelt i tre grupper; hver gruppe fik en af de tre prøvediæter i otte uger. Som man forventede, steg blodtrykket hos de dyr der fik ekstra salt. Men, fortalte forskerholdet til bladet American Journal of Clinical Nutrition, blodtrykket steg betydeligt mere hos de aber der fik ekstra salt og sukker.“

Foruden nogle af de ting jeg har omtalt her, og som jeg er enig i, findes der en hærskare af andre medicinske onder som jeg anklages for, men som ikke er tilstrækkeligt bevist. Debatten vil uden tvivl fortsætte indtil den bliver bilagt på den ene eller den anden måde.

I mellemtiden bør du vise mådehold og ligevægt med hensyn til den mad og den mængde sukker du spiser. Et overdrevent forbrug af hvad som helst kan gøre dig syg og give dig en mængde problemer. Jeg har min berettigelse i din daglige kost hvis du spiser med sund fornuft.

Husk også at den almægtige Gud, Jehova, der skabte mig, ledte israelitterne ind i det forjættede land, ’der flød med „mælk og honning“’, en form for sukker. Dette siger mig at jeg ikke kan være så slem endda. Og når enhver der er værdig til et liv på den paradisiske jord, sidder „under sin vinstok og sit figentræ“, så er jeg der også — i de søde druer og de modne figner! — Mika 4:4.

[Tekstcitat på side 10]

I dag er jeg igen midtpunkt for vældige diskussioner. Nogle mener at jeg skulle forvises fra jordens overflade for evigt. Andre siger at jeg er raffineret, sød og uundværlig, og slet ikke den skurk jeg anklages for at være

[Tekstcitat på side 10]

Jeg skal være den første til at indrømme at brugen af mig i de fleste tilfælde er et misbrug

[Tekstcitat på side 11]

Hvorfor skulle jeg være en fremherskende bestanddel i madvarer som man ikke forventer smager sødt?

[Tekstcitat på side 11]

Fødevareproducenter forsøger at skjule den høje sukkerprocent i varerne ved at give mig mange forskellige navne

[Grafisk fremstilling på side 9]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

SUKKERINDHOLD ANGIVET I PROCENTER

Brugsens roulade: 43

Irma vanillekranse: 29

Nordchoklad, mælkechokolade: 55

Irma engelsk lakridskonfekt: 65

Irma blød nougat: 46

Brugsens nougatis: 18

Coca Cola: 9

Koral appelsinvand: 4

Cocio kakaomælk: 6

Coffee-mate (flødepulver): 65

Kellogg’s Frost Flakes: 30

Guldkorn: 46

Ota Gylden mix: 27

Irma fransk sennep: 27

Brugsens tomatketchup: 22

Brugsens leverpostej: 2¹/₂

Brugsens marinerede sild: 25

Irma rødkål: 17

Irma peberrodssalat: 10

Brugsens French Dressing: 20

Brugsens Thousand Island Dressing: 13

Efter deklarationen på de pågældende pakninger.

Mængden er naturligvis bestemmende for hvor meget sukker man faktisk får. For eksempel indeholder en kop kaffe med en teskefuld Coffee-mate (65 procent) langt mindre sukker end en flaske Coca Cola (9 procent).