Det alsidige planteliv

AF „VÅGN OP!“-​KORRESPONDENT I ZAMBIA

MANGE bliver aldrig trætte af at beundre plantelivets skønhed. En digter har endda betvivlet at der findes „et digt så smukt som et træ“. På den anden side er der også dem der gyser af spænding når de advarende råb lyder og endnu en af skovens kæmper buldrer sin undergang i møde som „grovfoder“ for savværket eller som råstof til papirfabrikanten.

Et sted mellem disse yderpunkter finder vi det syn på plantelivet som deles af folk der lever i større tilknytning til naturen. Måske bor de i Amazondalens skovområder, i beboelige dele af Asiens bjerge, eller i landsbyer midt i den afrikanske bush.

Disse mennesker sætter stor pris på den alsidige vækst af planter og træer. Når indbyggere i de „udviklede“ lande går til lægen eller tager hen på apoteket for at få et medikament mod en eller anden lidelse, vil naturmennesket ofte finde vildtvoksende lægemidler med samme virkning.

„Hvad er det der plager mit stakkels lille barn i dag?“ spørger en moder i Zambia, mens hun blidt vugger barnet der hænger på hendes ryg. „Jeg tror det er tænderne der driller ham igen.“ Hun sender en større dreng ud efter noget bark fra muSompa-træet (Brachystegia floribunda, ifølge botanikerne). Lige så hurtigt som man kan udpege etiketten på et glas med aspirin, får drengen øje på det rigtige træ med dets mørkebrune, furede og skælagtige bark. Han skynder sig hjem med en håndfuld barkflager og betragter interesseret moderen mens hun laver en blanding der skal lindre det grædende spædbarns gummesmerter.

Spædbarnsdiarré er almindelig hos familier der lever under primitive forhold, og også i denne forbindelse er mange kommet til at værdsætte det alsidige planteliv. Et mindre træ med abrikoslignende frugter har vist sig at være nyttigt i behandlingen af denne sygdom. Nogle stammer i Zambia kalder det muBangalume, og dette træs bark og rødder indeholder et middel som renser tarmene.

Antallet af sygdomme er enormt, men det samme gælder for de helbredende lægeurter. Visse pulveriserede rødder kan for eksempel lindre tand- og ørepine. Sår og skrammer heles hurtigere med et præparat af barken fra et træ der kaldes mWangula hos Lozi-stammen, og muKamba hos Tonga-stammen i Zambia. Baobabtræet, der er meget udbredt i det tropiske Afrika, er også yderst nyttigt. Heraf får man ren vinsten og pektin. I dets tørrede frugtkød finder man den højeste kendte koncentration af C-vitamin, og hvis man opløser dette frugtkød i vand kan man få sig en forfriskende drik.

Men ville det nu være klogt af en uerfaren at eksperimentere med planter for at behandle sygdomme? Nej, det er noget man skal passe på med! Selv vækster med lægende egenskaber kan forvolde én skade, hvis man indtager dem i en forkert dosis. Som eksempel har vi det tidligere omtalte muBangalume-træs bark. Skønt små doser vil afhjælpe spædbarnsdiarré, siges det at en overdosis resulterer i nyrebetændelse som kan medføre døden.

Nogle planter kan være dødbringende selv om de måske har et uskyldigt lydende navn. En vestafrikansk hækplante der går under navnet „kirsebærtærte“, indeholder for eksempel et kininlignende alkaloid i sine blade. Det kan gøre dyr overfølsomme over for ultraviolette stråler, samt fremkalde hudbetændelse og tarmblødninger. Der er heller ikke mange der ville forbinde limabønnen med fare, men ikke desto mindre indeholder dens frø og blade (ikke selve bønnen) stoffer som kan slå et dyr ihjel inden for en time efter at de er nået ned i mavesækken. Den vilde lathyrus’ frø er også farlige. Hvis de spises af børn, kan de medføre døden efter symptomer som opkastning, diarré og krampetrækninger.

Den busk som botanikerne kalder Capparis tormentosa er usædvanlig, idet dens frugt spises med glubende appetit af aber og fugle, men er giftig for mennesket. En anden giftig plante er muWa’en, som bærer blomster med violette kronblade. Vor opremsning ville ikke være komplet uden en henvisning til den plante der i Zambia kaldes fwaka. Det er tobaksplanten, som i stor udstrækning dyrkes i den centrale del af Afrika. Dens blade indeholder nikotin, et meget giftigt flydende alkaloid der kan lamme åndedrætssystemet og medføre døden. Virkningen af nikotin er yderst hurtigt når det indtages i uforarbejdet form.

Naturlige gifte kan dog også tjene gavnlige formål. Den lave løgplante Scilla hyacinthina, der har blade med violette pletter og violetgrønne blomster, bruges som rottegift i Zambia. Den vilde, uægte jasmins bark og frøkapsler, den vildt voksende melons frø, samt barken og den røde saft fra muKwa-træet bruges til at bedøve fisk med så det er lettere at fange dem. Ved denne fangstmetode bør fiskene dog koges før de spises.

Ja, der findes virkelig mange forskellige slags vækster, og lige så mange metoder hvorpå de kan anvendes. Når vi tænker på dette, må vi udbryde med salmisten: „Hvor mange er dine gerninger, [Jehova], du gjorde dem alle med visdom; jorden er fuld af, hvad du har skabt!“.— Sl. 104:24.