Er der brug for professionelle jurister?
„Lad os begynde med at slå alle advokater ihjel,“ hedder det i et af Shakespeares skuespil. Og de franske sagføreres skytshelgen, „Sankt“ Yves, blev i det trettende århundrede beskrevet sådan: ’Han var sagfører, men ingen skurk, hvilket forbavsede folk’.
Ja, næsten fra historiens barndom er der blevet talt negativt om lovsystemer og loveksperter, ofte i form af spydige vitser, der måske er morsomme, men slet ikke retfærdige over for sagførerstanden i almindelighed. Mange jurister er selvfølgelig samvittighedsfulde og dygtige folk som gør alt hvad de kan for at hjælpe mennesker der er kommet i vanskeligheder.
Men det er lige så klart at jurister og retssystemer ikke kan helbrede den moderne civilisation for alle dens sygdomme. Hvis retssystemerne ikke er fuldt tilfredsstillende, tænk da på hvad en canadisk dommer har sagt: „Forvirringen i retsvæsenet afspejler forvirringen i samfundet.“ Retssystemerne har, som alt andet der er opbygget af mennesker, både gode og mindre gode sider.
Fra den mindre gode side kan nævnes at lovhåndhævelsen ofte forekommer ujævn og ineffektiv. Kaster man et blik på verden som helhed, er der visse ting der mange steder falder i øjnene: domstolene er overbebyrdede, retshjælp er dyr, retfærdigheden har slagside, mange kriminelle lades ustraffet, kriminaliteten stiger. Og offentlighedens tillid til retssystemerne daler.
Fra den gode side kan nævnes at love og lovhåndhævelse er uundværlige for opretholdelsen af et ordenspræget samfund. De er til gavn for alle, ikke blot dem der henvender sig til en domstol. Trods alt kan lovhåndhævelse, selv om den kun sker i begrænset omfang, til en vis grad holde folk tilbage for at overtræde loven. I civiliserede lande er der derfor relativ sikkerhed for personer og ejendom. Forretningslivet kan fungere, der kan fremstilles fødevarer og andre varer, fordi retssystemerne kræver kontrakter og gældsforpligtelser overholdt. Der skrides ind mod tyveri, mord og vandalisme, skønt den slags måske ikke effektivt forhindres.
Det er således klart at vi alle har gavn af loven og af de professionelle jurister, skønt begge dele ofte tages som en selvfølge. Og dog har mange ikke særlig meget tilovers for domstole, dommere og jurister. Hvad er grunden?