Overvinder hindringer for troen
MANGE mennesker må overvinde visse vanskeligheder før de oprigtigt kan tro på Gud og anerkende Bibelen som Guds ord. Det var tilfældet for en ateist i Japan. Senere sagde han:
’Mine forældre er hårdnakkede ateister, og to af mine søstre er ivrige tilhængere af Soka Gakkai. Min bedstemoder tilbad en berømt gammel buddhist ved navn Kukai eller Kobo Daishi; hun gav sig af med spådomskunst og undertiden også med troshelbredelse. Vi fik gerne en stor sum penge og masser af ris, grøntsager og andre ting for bedstemors „arbejde“. Hele dette miljø prægede mig. Jeg vidste at man kunne skaffe sig materielle rigdomme ved at tilbede min bedstemoders gud. Fra min barndom var jeg godt kendt med mennesker der hyklerisk påstod at de havde en tro, så personligt var jeg ikke interesseret i Gud.
Min egen tilværelse var sandt at sige en skændig affære. Hver aften gik jeg ud til mahjong (et kinesisk hasardspil) og til bowling. Når jeg kom hjem henad morgenstunden var jeg fuld. Jeg stod gerne op ved middagstid og arbejdede lidt her og der ved huset. Så tilbage til nattesjovet. Som følge af min levevis blev jeg syg og fik en alvorlig maveoperation. Jeg skændtes konstant med min kone.
Så hørte jeg at en af mine venner, en alvorlig fyr, var begyndt at studere Bibelen. Første gang han talte til mig om Gud og Bibelen vakte det afsky hos mig. Jeg var bange for at min ven skulle blive bedraget af religion, så jeg gjorde hvad jeg kunne for at få ham fra at studere Bibelen. Jeg forsøgte mange gange, men han stod fast og ville ikke holde op. Så begyndte jeg selv at studere Bibelen — ikke fordi jeg gerne ville forstå den, men fordi jeg ville finde fejl i den, så jeg kunne overbevise min ven om at han skulle holde op.
Efterhånden som jeg studerede, begyndte jeg at forstå sandheden. Jeg blev overbevist om at Jehova ikke er som andre guder, at han er en kærlig og barmhjertig Gud, at han er almægtig, og at han er vor Skaber og vor Livgiver. I Hebræerbrevet 4:12 står der at „Guds ord er levende og virkende“. Det er jeg overbevist om er rigtigt, for ved at studere det blev jeg ledet til at ændre min tidligere umådeholdne livsform. Da jeg holdt op med at skændes med min kone bemærkede hun forandringen og begyndte at gå med mig til Jehovas Vidners møder. Nu siger hun tit at hun har tillid til mig, og vi lever et lykkeligt familieliv.’
En anden tidligere ateist, også i Japan, siger: ’Jeg havde gået på universitetet, været aktiv kommunist, levet for fornøjelser og siden giftet mig. Så kom jeg til at tale med Jehovas vidner og blev forbavset over Bibelens udtalelser om hvad Guds regering vil udrette her på jorden og hvordan livet bliver til den tid. Jeg læste nogle af Vagttårnets bøger, blandt andet den der hedder Er Bibelen virkelig Guds ord? Det jeg læste, sagde mig at disse mennesker havde noget; de havde en tillid der byggede på Bibelens virkelighedsnære sandheder, de var kendt for ikke at være hykleriske, og de var villige til at sætte livet til for det de troede på. Jeg fik lyst til at overvære deres møder. Og jeg begyndte at bede: „Hvis Gud er til, så hør mig og undervis mig.“ Der gik ikke lang tid før jeg erkendte at jeg havde fundet hvad jeg søgte. Med den smule jeg kan gøre ønsker jeg at vise Jehova min taknemmelighed over at han lod mig høre „den gode nyhed“.’