Hvad sker der med priserne?

EN MAND og hans kone standsede op ved købmanden for at købe et par småting. Ekspeditricen tog den halvtredskroneseddel parret betalte med og gav to kroner tilbage. Konen, der regnede med at få meget mere tilbage, udbrød: „De gav os forkert tilbage! Det var en halvtredskroneseddel!“ Ekspeditricen svarede: „Det blev 48 kroner, så De har fået rigtigt tilbage.“

Manden, der stod med den lille pose med tingene i, rystede på hovedet og mumlede: „Hvad er der sket med priserne?“

Hvis De køber ind regelmæssigt ved De hvad der er sket med de fleste priser: de er røget nådeløst i vejret. Jo, priserne har været stigende i mange år, især siden den anden verdenskrig; men de er aldrig steget så konstant og så meget som inden for de seneste år.

Dette forhold ses ikke bare i nogle få lande. Praktisk talt plages hele verden af dette fænomen, ja selv de kommunistiske stater, hvor økonomien er under nøje kontrol. Dette er enestående, for det er aldrig før sket at alle lande har oplevet en så voldsom inflation på samme tid.

De fleste prisstigninger generer naturligvis ikke rige mennesker så meget. De har råd til at betale. Men kun de færreste af verdens mennesker er rige, og mange lider nød som følge af den økonomiske udvikling.

I det ene land efter det andet viser opinionsundersøgelser at folk anser inflationen for at være deres største problem. De føler det som var de fanget i en fælde — og der er ingen vej ud. Mange mænd må arbejde over eller have to job, og i visse lande, deriblandt Danmark, har over halvdelen af alle gifte kvinder udearbejde. Inflationen går ud over familielivet, for en af de væsentligste grunde til at familier opløses, er strid om penge.

En amerikansk husmoder klagede: „Jeg gad vide om vi nogen sinde kommer ovenpå.“ Men mens hun spekulerer på hvordan hun kommer ovenpå, er der andre der spekulerer på om de i det hele taget klarer sig. En lastbilchauffør i Brasilien sagde: „Jeg er ved at blive desperat i denne tid med de urimelige leveomkostninger. Det er som om der ikke er nogen udvej.“ En anden brasilianer der er blevet interviewet, har to job og arbejder 12 timer om dagen seks dage om ugen, hvilket ikke er usædvanligt i Brasilien. Hans kone underviser i syning og arbejder desuden som hjemmesyerske. De sagde: „Det bliver sværere og sværere at forsørge en familie.“ En portner, også i Brasilien, sagde: „Vi ved næsten ikke om vi lever eller om vi bare eksisterer.“

En situation som denne gør sig dog ikke kun gældende i de fattige lande. En kvinde i Atlanta i U.S.A. arbejder 40 timer om ugen som frisør, og desuden har hun arbejde som servitrice i weekenderne. Hun siger: „Jeg ville dø af sult hvis jeg ikke havde to job; jeg er simpelt hen nødt til det for at betale min husleje.“ Og hun er blot én af mange der har det ligesådan.

I et afrikansk land forlyder det at følgende sker hovedsagelig på grund af den løbske inflation: „Flere og flere giver sig til at stjæle, tage imod bestikkelse, begå underslæb, eller hvad de ellers kan finde på, for at få penge til de daglige fornødenheder.“

I det højt industrialiserede Japan begik næsten 100 mennesker selvmord i en periode på cirka syv måneder, fordi de var kommet i kløerne på sarakin (ågerkarle). Disse mennesker var kommet i stor gæld, havde lånt penge til høje renter, og kunne ikke betale. Da de ikke kunne klare tilværelsen begik de selvmord.

Historikeren Arthur M. Schlesinger jun. har udtalt sig om den økonomiske situation, og han hævder at „gildet er ovre“. Han siger at de dage hvor man nogle steder har haft en velstand uden lige, nu må vige for en tid med selvtugt, ofre og en lavere levestandard. Lignende røster har lydt herhjemme. „Danmark vil i 1980 opleve den største økonomiske nedtur siden Koreakrigens slutning for godt 25 år siden,“ skrev Politiken den 21. december 1979 med en henvisning til Industrirådets prognose.

I Frankrig har en kommentator udtalt: „Drømmen om et ’nyt samfund’ med overflod, som man lovede i slutningen af 1960erne og berømmede først i 1970erne, er forsvundet fordi inflationen har rettet et dræbende angreb mod købekraften i Frankrig.“ Og angående De forenede Stater bemærkede Encyclopedia Americana Annual for 1979: „Den amerikanske drøm, siger folk, er blevet et mareridt.“

Citicorp, en storbank i U.S.A., er kommet til denne slutning: „Den ubehagelige kendsgerning er at den vedvarende inflation der plager de fleste lande, i sidste ende — hvis den får lov at fortsætte — vil få konsekvenser der rækker langt ud over det område man strengt definerer som økonomi.“

Ja, en inflation man ikke har styr på, kan indebære langt mere end at nogle mennesker har mindre end før. Den kan true en befolknings hele livsform. Man har før set lande hvis økonomi brød sammen på grund af inflation. Denne gang er det hele verden der trues af inflation, en inflation der ikke blot får økonomiske men også uhyre politiske og sociale konsekvenser.

Hvor vidt er det kommet med inflationen nu? Hvorfor får vi inflation? Hvad kan man gøre? Og hvad ender det hele med?

[Tekstcitat på side 5]

„Jeg ville dø af sult hvis jeg ikke havde to job“

[Tekstcitat på side 6]

„Gildet er ovre,“ siger økonom