Hvori består problemet?

HVORFOR vejer folk for meget? Er årsagen for det meste faktorer der ligger uden for ens kontrol, som for eksempel arvelige anlæg, dårlig kirtelfunktion eller forkert hormonbalance? Hvilken forbindelse er der mellem overvægt og det at spise for meget?

Lad os med det samme slå fast at det ikke er alle overvægtige mennesker som spiser enormt meget. „Der er mange tilfælde hvor den overvægtiges appetit og fødeindtagelse er ganske normal; i nogle tilfælde er den endog under gennemsnittet,“ udtaler Jean Mayer, der er professor ved Harvard School of Public Health.

Til tider skyldes overvægt at legemet ikke rigtig kan skille sig af med væske. Forkert hormonbalance og arvelige faktorer kan også spille en rolle. „Mange tilfælde af fedme hos forsøgsdyr skyldes genetiske årsager,“ siger dr. Mayer. Og hos mennesker? „Hos mennesker er der også gode vidnesbyrd om at den arvelige faktor spiller en betydelig rolle.“ Professoren tilføjer:

„Antallet af fedtceller synes at være forudbestemt (bortset måske fra en vis stigning i løbet af det første år på grund af overernæring). Fedme ligger til visse familier: i Boston-området er gennemsnitlig 7 procent af de børn hvis forældre er tynde, overvægtige i gymnasiealderen. Hvis den ene af forældrene er overvægtig ligger tallet på 40 procent; hvis begge forældre er overvægtige er tallet 80 procent. Børn der er adopteret lige efter fødselen viser ikke denne forbindelse med deres [adoptiv]forældres vægt, hvilket understreger at arvelige anlæg, og ikke familiens spisevaner, er den afgørende faktor (en iagttagelse der bekræftes af en omfattende undersøgelse i England).“ — Kursiveret af os.

Skønt det forholder sig sådan, er der dog alt for mange der anfører kirtelsygdomme eller arvelige anlæg som grunden til at de er for tykke. Ifølge Encyclopædia Britannica (1976-udgaven) „kan legemets evne til at afpasse fødeindtagelsen til legemets behov, forstyrres af adskillige faktorer. Heraf menes hormonforstyrrelser og kirtelsygdomme at være af mindst betydning, idet disse uregelmæssigheder kun kan påvises hos omkring 5 procent af alle overvægtige“.

Energi til legemet

Menneskelegemet kan sammenlignes med en meget fin maskine der er konstrueret med stor nøjagtighed. Som enhver anden maskine har legemet behov for en energikilde der kan holde det i gang. Menneskelegemet får udelukkende sin energi fra fast føde og drikkevarer.

Alt efter type og konstruktion kan en maskine, en dampmaskine for eksempel, drives af forskellige former for brændstof eller brændsel. Menneskelegemet er også konstrueret sådan at man kan vælge blandt den store variation af fødevarer som Skaberen har stillet til menneskenes rådighed. Man må imidlertid være klar over at der er stor forskel på den mængde energi der findes i såvel faste fødemidler som drikkevarer, og dette er en nøgle til at kunne kontrollere vægten.

Som et mål for energimængden i de forskellige fødevarer har man en fælles enhed som alle de forskellige energiformer i fødevarerne kan udregnes i. Denne enhed kaldes „kalorie“, hvilket ganske enkelt betyder en energienhed. Ved forskellige videnskabelige metoder kan man afgøre hvor megen varme — eller energi — bestemte fødemidler vil afgive til legemet når de forbrændes eller omdannes i legemet. Ligesom der er stor forskel på hvor megen varme bogstaveligt brændstof eller brændsel, som for eksempel kul, olie, træ eller tørv, afgiver, sådan kan der også være bedragerisk stor forskel på den mængde energi der er i de fødevarer vi spiser. Med hensyn til energi kan alle fødevarer opdeles i tre grundlæggende kategorier.

Kulhydrater, fedt og proteiner

Kulhydrater er vores hovedenergikilde. De forekommer i form af sukker og stivelse i kartofler og søde fødevarer, men især i korn og kornprodukter som for eksempel brød og mel. Når kulhydraterne fordøjes, nedbrydes de til druesukker eller glukose, som er legemets vigtigste energikilde. Hvis der er overskud af glukose sørger legemet for at energien bliver oplagret, enten som glykogen i muskler og lever, eller som fedt på kroppen.

Der er to former for fedtstoffer — mættede og umættede. Mættede fedtstoffer kommer fra animalsk føde. Eksempler på ting der indeholder mættede fedtstoffer er spæk, kødfedt, mælk og mælkeprodukter. Umættede fedtstoffer stammer fra fisk og planteføde. Det kan for eksempel være fiskeolie, olivenolie, majsolie, solsikkeolie og lignende. Der gælder det samme for fedt som for kulhydrater: hvis energien ikke bruges, oplagres den som fedt på kroppen.

I modsætning til kulhydrater og fedt er proteiner ikke i almindelighed en energikilde, men de bruges hovedsagelig til at opbygge og reparere legemet. Kroppen er ikke i stand til at oplagre større mængder aminosyrer, som fremkommer når proteinerne nedbrydes. Men uden dem ville et barns vækst blive hæmmet. Den stadige dannelse af finger- og tånegle, hår, hud, muskelfibre og endda røde blodlegemer ville ophøre. Vore vigtigste kilder til protein er kød, fisk og æg, samt bælgfrugter som bønner, ærter og linser. De nævnte ting er dog ikke alle lige proteinrige.

Den naturlige balance

Hvad har den energi man optager fra fødevarerne, at gøre med overvægt? Lad os bruge et eksempel. Vi skal ud at køre en tur i bilen. Energikilden er benzin. Den mængde der er i tanken ved turens begyndelse bliver efterhånden mindre. Efterhånden som bilen bruger af energikilden, bliver vægten af benzintankens indhold mindre. På visse tidspunkter bliver det nødvendigt at fylde tanken op for at holde trit med forbruget af benzin.

Vort legeme har også brug for tilstrækkeligt med „brændstof“, eller kalorier. Den der har stillesiddende arbejde bruger måske omkring 2700 kalorier i løbet af et døgn. Den meget aktive kan forbrænde omkring 900 kalorier mere. Morgenmaden fordøjes og optages hurtigt. I dagens løb spiser vi så andre måltider, og måske lidt slik eller andre ting mellem måltiderne, og vi drikker sødede drikke. Alt for ofte bliver legemets kalorieforbrug mere end opvejet af den mængde man indtager.

Sult er den mekanisme der gør os opmærksomme på at vi har behov for mere energi. Den del af hjernen der kontrollerer appetitten kaldes hypotalamus. Eksperimenter har vist at hvis denne del af hjernen bliver stimuleret eller ødelagt hos dyr, begynder de enten at spise med glubende appetit og bliver fede, eller de undgår mad og må tvangsfodres.

Stofskiftet

Selv når man hviler sig eller sover, har legemet et konstant behov for energi til at holde åndedrættet, blodomløbet og fordøjelsen i gang. Dette kaldes basalstofskiftet. „Stofskiftet“ er en fællesbetegnelse for alle de kemiske processer der konstant arbejder for at holde os i live. Uanset hvad vi vejer har vi alle en individuel stofskifteprocent (forbrændingshastighed), og man forstår endnu ikke fuldt ud hvad der bestemmer den.

Hvad sker der hvis man ikke spiser mad nok til at dække sit kaloriebehov? Legemet må da tære på sine egne ressourcer og har ingen anden mulighed end at bruge den glykogen eller det fedt der er oplagret til dette formål. Hvis man i omvendt fald spiser for meget, oplagrer legemet den overskydende energi, eventuelt i form af fedt.

Det er nødvendigt at have en vis mængde fedt, idet fedtet både hjælper med til at holde legemet varmt og beskytter vigtige organer, som for eksempel nyrerne. Det er for meget fedt der sættes i forbindelse med de problemer der blev nævnt i den foregående artikel.

Nogle mennesker som spiser godt uden at tage på i vægt, synes fra naturens side at have et højt stofskifte. I visse tilfælde kan overvægt skyldes et meget lavt stofskifte. Man må imidlertid passe på at man ikke er for hurtig til at anføre dette som årsagen til fedme. Doktor Judith Rodin, der er psykolog ved Yale-universitetet, siger: „Tykke mennesker med meget lavt stofskifte er en sjældenhed. Otteoghalvfems procent af de husmødre der siger at de ikke kan tabe sig fordi de har et lavt stofskifte, tager fejl.“

Spædbørn

Folk synes som regel at „velnærede“ babyer er dejlige. Og dog påstås det at mindst en tredjedel af alle spædbørn i den vestlige verden er overvægtige, i hvert fald i det første leveår. Hvordan kan det være? Det skyldes simpelt hen at spædbørn ikke selv er i stand til at vælge hvilken mad de vil spise, og mange forældre overfodrer dem — i den bedste hensigt.

Har det nogen betydning om et spædbarn er overvægtigt i det første leveår? Ja! Nogle førende børnelæger hævder at tidlig overvægt fører til at fedtcellerne i legemet vokser, både i størrelse og i antal. Det betyder, siger de, at barnet resten af livet må kæmpe for at bevare den slanke linje.

Vi ønsker alle at bevare et godt helbred. Som vi har set, afhænger meget af mængden og kvaliteten af den mad vi spiser. I de fleste tilfælde kan fedme forhindres. Men hvad nu hvis man allerede er blevet overvægtig? Hvordan slipper man af med de ekstra kilo?

[Tekstcitat på side 6]

’Overvægt kan skyldes at legemet ikke rigtig kan skille sig af med væske.’

[Tekstcitat på side 7]

’Forkert hormonbalance og arvelige faktorer kan også spille en rolle ved vægtproblemer.’

[Tekstcitat på side 7]

’I de fleste tilfælde bliver legemets kalorieforbrug mere end opvejet af den mængde der indtages.’

[Tekstcitat på side 8]

’Lægerne mener at hvis man overfodrer et barn i dets første leveår, kan det livet igennem få problemer med overvægt.’