Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g74 22/9 s. 17-19
  • Problemet overvægt — hvad kan man gøre?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Problemet overvægt — hvad kan man gøre?
  • Vågn op! – 1974
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Ulemper ved at være overvægtig
  • Slankekure på mode
  • Årsagerne til overvægt
  • Masser af forslag
  • Sund sans og selvkontrol
  • Nogle forslag
  • Overvægt — hvor stort er problemet?
    Vågn op! – 1997
  • Overvægt — hvordan situationen ser ud
    Vågn op! – 1980
  • Er kampen mod vægten håbløs?
    Vågn op! – 1989
  • Hvori består problemet?
    Vågn op! – 1980
Se mere
Vågn op! – 1974
g74 22/9 s. 17-19

Problemet overvægt — hvad kan man gøre?

HAR De problemer med vægten? Taber De Dem for blot at tage på igen?

Det vil sikkert opmuntre Dem at vide at det — i hvert fald til en vis grad — kan have sine fordele at veje lidt for meget. Jean Mayer, en førende ernæringsekspert, rapporterer at „dødeligheden som følge af tuberkulose, mavesår og selvmord faktisk ligger under gennemsnittet blandt overvægtige“.

Hippokrates skal have sagt: „De der er en lille smule fede om maven klarer sig bedst.“ En af Amerikas førende psykiatere der beskæftiger sig med dette problem, dr. Albert Stunkard, har givet udtryk for noget lignende. Men læg mærke til at der siges „en lille smule fede“. Alt for mange mennesker nøjes ikke med at være „en lille smule“ fede.

Hvordan kan man afgøre om man er for tyk? Man kan naturligvis prøve at se sig selv i spejlet. Man kan også afgøre det ved at sammenligne sin egen vægt med gennemsnittet for ens højde, kropsbygning og køn. Men det bedste er at tage en hudfold mellem fingrene, måske bag på overarmen. Hvis den er mere end en tomme tyk, vejer man sandsynligvis for meget.

Ulemper ved at være overvægtig

En af overvægtens ulemper er at den ofte sætter ens arbejdstempo ned, altså gør én mindre aktiv. Desuden viser forsikringsselskabernes tabeller at der er en forbindelse mellem overvægt og dødelighed. Derfor er det et spørgsmål der fortjener alvorlig overvejelse.

Overvægten volder også bekymringer i forbindelse med forlovelse og ægteskab. Det er en kendsgerning at man i vore dage anser den slanke for at være mest tiltrækkende. Af den grund er slankekure blevet betegnet som „den amerikanske kvindes mest populære indendørssport“. Hun slanker sig for at få fat på en mand, og for at beholde ham.

Slankekure på mode

Der er skrevet i hundredvis af bøger om emnet diæt og slankekure. Og det er bøger der er marked for. Salget af blot én bog kom op på en million på mindre end et år. En anden blev solgt i fem millioner eksemplarer i løbet af ganske få år, og en bog om kalorier har nået en udbredelse på sytten millioner i De forenede Stater.a Med regelmæssige mellemrum fremkommer der artikler om emnet i bladene. Man siger at „det der skrives om overvægt, slankekure og lignende er forvirrende, ikke kun på grund af det modstridende indhold, men også på grund af den uoverskuelige mængde“.

Trods denne store interesse for emnet er 25 til 45 procent af alle amerikanere overvægtige, idet de vejer 20 procent eller mere for meget, og deres antal forøges hurtigt. Dette har fået en førende ernæringsekspert til at klage: „Vi ved simpelt hen ikke hvordan vi skal få folk til at gøre noget ved det.“ Et af de store problemer synes at være at over 90 procent af dem der har slanket sig ved hjælp af en hurtig og effektiv slankekur, før eller siden vender tilbage til de overvægtiges rækker.

Årsagerne til overvægt

Hvad angår årsagerne til overvægt er der i sandhed en forvirrende mængde af modstridende meninger. Mange holder på at det simpelt hen er et spørgsmål om kalorier, at jo flere kalorier man indtager, jo mere kommer man til at veje. Men sådan forholder det sig ikke altid. Nogle bliver ved at være tynde til trods for at de spiser meget, fordi de lever et meget aktivt liv eller udfører hårdt fysisk arbejde. Som dr. W. A. Nolen, en anerkendt kirurg, siger: „Der er individuelle forskelle i stofskiftet (næringsstoffernes omdannelse i organismen). Vi kender alle nogle som tilsyneladende aldrig tager på i vægt, uanset hvor meget de spiser.“

Den slutning man er kommet til ifølge de seneste undersøgelser synes dog at være den at fede mennesker ingen fornemmelse har af hvornår de er sultne og hvornår de er mætte. I visse tilfælde kan overvægt skyldes en defekt i den mekanisme i hypothalamus som regulerer appetitten.

Da kastrerede mænd (og for øvrigt også dyr) er tilbøjelige til at blive fede, mener nogle at mangel på mandlige hormoner kan være årsag til fedme.

Arvelighed spiller afgjort ind. Et forskerhold i London har således fundet at blandt forældre af gennemsnitsvægt er mindre end 10 procent af børnene overvægtige, men blandt forældre der er overvægtige, er helt op til 80 procent af børnene overvægtige. At dette ikke udelukkende skyldes spisevanerne er blevet påvist gennem forsøg.

Medicinske studier tyder også på at hvis et menneske i barndommen udvikler flere og større fedtceller end gennemsnittet, vil det have tilbøjelighed til fedme senere hen. Trods gentagne slankekure vil vedkommende aldrig blive fri for problemet. I visse tilfælde kan overvægt altså kontrolleres men ikke kureres.

Også psykologiske faktorer spiller ind. Måske spiser man mere end man burde, på grund at pres, frustration, skuffelse, kedsomhed, ensomhed eller simpelt hen lediggang. Desuden er det dejligt at spise, og tykke mennesker er mere tilbøjelige til at hengive sig til denne glæde. Undersøgelser har således vist at spisevanerne hos mennesker af gennemsnitsvægt almindeligvis bestemmes af indre faktorer, såsom sult og behov, mens tykke menneskers spisevaner alt for ofte bestemmes af ydre faktorer såsom madens indbydende udseende, dens duft eller dens smag.

Man bør også tage i betragtning at man behøver mindre mad efterhånden som man bliver ældre, skønt appetitten er den samme. Selv om det er almindeligt at tage på i vægt med alderen, er det ikke særlig sundt.

Masser af forslag

Der er i tidens løb fremkommet masser af forslag som man kan vælge imellem hvis man vil slanke sig. I hundredvis af meget overvægtige mennesker er blevet hjulpet gennem en operation — de har fået en del af tyndtarmen fjernet. På denne måde reduceres den indre overflade hvorfra næring føres over i blodstrømmen. Denne foranstaltning er ret drastisk, og bør ikke foretrækkes uden efter grundig overvejelse.

Så er der pillerne. Med piller, uanset om disse skal dæmpe appetitten eller forøge stofskiftet, må man altid regne med bivirkninger. Der siges meget rigtigt: „Ingen let vej er sikker. Ingen sikker vej er let.“

Nogle anbefaler selvhypnose. Andre er blevet hjulpet ved at melde sig ind i klubber, som for eksempel Weight Watchers (Vægtvogterne). Men i betragtning af den risiko der er forbundet med hypnose under en hvilken som helst form, er det i høj grad uklogt at tage sin tilflugt til hypnose for at løse et overvægtsproblem. Og med hensyn til indmeldelse i en klub må en indviet kristen spørge sig selv hvordan dette vil berøre ham åndeligt. — 1 Kor. 15:33; 2 Kor. 6:14-18.

Så er der de forskellige slankediæter. Blandt disse skal nævnes den tredages sveskekur, kuren med grapefrugter og hårdkogte æg, og kuren med mælk og bananer. En ulempe ved alle disse „modekure“ er at de ikke kan bruges på længere sigt. De fleste „anerkendte“ slankekure har et ret stort proteinindhold; nedskæringen i kalorieindholdet opnås ved nedskæring af fedt og kulhydrater. Selv om disse kure betegnes som proteinkure, er indholdet af proteiner faktisk ikke forøget.

Endnu en måde at slanke sig på, en både enkel og økonomisk måde, er total faste. Om denne metode siger Current Therapy for 1970: „Den totale afholdenhed fra mad én dag hver 3. til 10. dag er blevet prøvet i årevis. Fordelen ved et kalorieunderskud på 2500 til 4000 kalorier én eller endog to gange om ugen, er virkelig stor. Hos mennesker med et normalt helbred, bortset fra at de er overvægtige, er den risiko der er forbundet med en sådan kur, minimal. Drejer det sig om faste i en periode fra 7 til 10 dage, en nyere fremgangsmåde, tilrådes observation ved sygehusindlæggelse.“

Sund sans og selvkontrol

Naturligvis er den enkleste (men ikke den letteste) måde, at undgå at blive overvægtig. Forebyggelse er bedre end helbredelse. Forældre bør sørge for at deres børn får den rette start med hensyn til sunde spisevaner. Men hvis man nu engang er overvægtig, må man forlige sig med at det vil koste stort besvær og mange afsavn før resultaterne viser sig og ens anstrengelser synes at bære frugt.

Som en lærebog i medicin udtrykker det: „En patient som med held har tabt sig, må være forberedt på konstant årvågenhed hele livet hvis han skal holde vægten nede. Ikke desto mindre retfærdiggør de fordele man kan opnå gennem vægttab både lægens og patientens yderste anstrengelser for at gennemføre og holde sig på den gunstigst mulige vægt.“ Som en anden ernæringsekspert udtrykker det: „Jeg tror ikke man kan blive sund uden et vist mål af selvfornægtelse.“ En anden specialist udtrykker sig i endnu stærkere vendinger: „Mangelen på karakter og viljestyrke — som viser sig i det ubeherskede vellevned der har ført til overvægtsproblemet — er en betydelig faktor man ikke må overse.“

Man må også huske at kontrol med spisevanerne kun er en del af det der skal til. Der skal også motion, forøgelse af den fysiske aktivitet, til. En førende lærebog i medicin siger således: „Formindsket aktivitet snarere end forøget fødeindtagelse er noget man har bemærket hos mange overvægtige, især hos overvægtige kvinder . . . Et program med gradvis tiltagende motion er en vigtig del af behandlingen af fedme.“ En daglig spadseretur på tre til fire kilometer har stor værdi.

Nogle forslag

Her er nogle praktiske forslag som førende amerikanske ernæringseksperter og andre læger selv benytter for at holde vægten nede:

Den der tilbereder familiens mad samarbejder. Dette er lige så vigtigt som selvbeherskelse hvis nogen i familien ønsker at holde vægten nede.

De spiser langsomt. De fleste alvorligt overvægtige mennesker er hurtigspisere. Spis langsomt, og nyd den mindre mængde mad mere.

Mad som smager dejligt men kun har begrænset næringsværdi, holdes nede på et minimum i deres kost. Måske De med fordel kunne skære ned på visse ting, såsom søde drikke, sovse, bagværk og desserter.

Nogle undgår enhver form for alkohol. Hvis De virkelig ønsker at holde vægten nede, kan De gøre det samme.

„Mrs. Stare [gift med en af Amerikas førende ernæringseksperter] tilbereder aldrig, aldrig, maden stegt med fedtstof.“ Mad der er tilberedt i ovn eller kogt, kan også være lækker.

De undgår to retter ved måltidet. De skærer også ned på alt hvad der feder af mejeriprodukter, kød og grøntsager. Et enkelt tip: bland salatdressingen op med tomatjuice.

Med hensyn til desserter siger dr. Jean Mayer: „Jeg skyr dem som pesten.“

Noget andet som mange har lært at være på vagt over for, er mellemmåltider. Hvis De absolut skal have noget, så spis grøntsager, selleristænger, gulerødder eller ituskårne agurker, blomkål, bønner eller frisk frugt.

Men Deres spisevaner er kun det halve. Man må også være villig til at motionere, at tage trappen i stedet for elevatoren, at spadsere hen til købmanden på hjørnet fremfor at tage bilen.

Hvis De har gode grunde til at slanke Dem, så kan De gøre det. Men De må tage sagen alvorligt. Hvis De har tendens til fedme, så gælder dr. Jean Mayers ord også Dem: „Prisen for at være slank er evig påpasselighed og tugt med hensyn til kost og motion.“

[Fodnote]

a En kalorie betegner fødevarers næringsværdi, energiindhold. En spiseskefuld honning indeholder for eksempel 100 kalorier. En voksen mand der udfører middelsvært fysisk arbejde, forbrænder 3000 kalorier om dagen. En voksen kvinde under samme forhold forbrænder cirka 2200.

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del