Hvor farlige er de narkotiske stoffer?
AF „VÅGN OP!“-KORRESPONDENT I CANADA
I DE senere år er ordet narkotika blevet brugt som fællesbetegnelse for en lang række stoffer med euforiserende virkning. Det vil sige stoffer som virker stimulerende, beroligende, søvnfremkaldende eller bedøvende, og som bruges i den hensigt at opnå eufori, en sygeligt øget følelse af velvære.
Almindeligt anvendte nydelsesmidler som kaffe, te, cola og alkoholiske drikke opfattes normalt ikke som euforiserende stoffer. Dog indeholder de et stof med euforiserende virkning, nemlig koffein (i de tre første) eller ætylalkohol (i det sidste). Ved mådeholden brug er disse drikke imidlertid ikke skadelige. De kan oven i købet have en vis næringsmæssig eller sundhedsmæssig værdi. For eksempel anbefales vin direkte i Bibelen som et sundhedsmiddel. I Første Timoteusbrev 5:23 står der: „Brug lidt vin for din maves og dine hyppige svagheders skyld.“
Men i de fleste tilfælde kan brugen af narkotiske midler volde alvorlige problemer. Nogle af disse fremgår af skemaet på side 16 og 17.
Flere af de anførte stoffer anvendes medicinsk, enten til behandling af lidelser eller til lindring af smerter ved sygdom og efter operationer. Også her kan der forekomme et misbrug. Det kan ske at læger kritikløst ordinerer for store mængder antibiotika eller beroligende midler, eller det kan ske at folk vænner sig til et overforbrug af ikke-receptpligtige medikamenter som aspirin eller hostesaft. Det er naturligvis farligt og skadeligt. Det er imidlertid et emne vi vil komme ind på i et senere nummer af Vågn op!
Som regel er der dog en tydelig forskel på den medicinske brug af de nævnte stoffer og det man vil betegne som narkotikamisbrug. Formålet eller motivet er vidt forskelligt, og det samme er sædvanligvis resultaterne.
Lad os engang se hvordan et misbrug virker. Læg nøje mærke til hvad der sker ved selv et kortvarigt misbrug. Og spørg så dig selv om der ikke er en virkelig fare for liv og helbred ved at misbruge disse stoffer. Her er nogle få eksempler:
Amfetaminer: Kortere tids brug nedsætter appetitten, giver hjertebanken og hæver blodtrykket. Længere tids indtagelse af større doser medfører rastløshed, irritation, underernæring, øget modtagelighed for infektioner, forhøjet blodtryk, magt- eller overlegenhedsfølelse, usædvanlige vrangforestillinger og hallucinationer, psykoser med mere. — En uhyggelig liste, ikke sandt?
Barbiturater: Blandt de kortsigtede virkninger er uklar tale, usikker gang, samt en følelse af opstemthed, og ved større doser bevidstløshed og død som følge af åndedrætsbesvær. — Et uskadeligt middel?
Kokain: De kortsigtede virkninger svarer meget til virkningen af amfetaminer. Ved indtagelse af større doser gennem længere tid er der fare for en uberegnelig og voldsom optræden, paranoide psykoser, og undertiden en uafrystelig og til vanvid drivende fornemmelse af at noget er ved at krybe ind under huden på en.
Opium, heroin og kodein (sidstnævnte stof anvendes ofte i hostemediciner): Ved brug i kortere tid fremkalder disse stærke smertestillende midler en følelse af selvtilfredshed og uengagerethed i omverdenen. Desuden kvalme og opkastninger. En akut overdosis virker hæmmende på åndedrættet, med fare for døden.
Mildere beroligende midler: Blandt bivirkningerne kan nævnes nedsat agtpågivenhed, uklar tale, svimmelhed, nedtrykthed, risiko for svækkelse af muskelkoordinationen, manglende evne til at lade vandet, nedsat blodtryk, med mere.
LSD: Medfører som regel hurtig puls, sanseforvrængning, angst og panik, samt en følelse af usædvanlig magt eller betydning.
PCP, også kaldet englestøv: Blandt virkningerne nævnes ofte kortåndethed, forhøjet blodtryk, nedsat muskelkoordination, samt stivhed i lemmerne. Ved større doser: kvalme, opkastninger, sløret syn, tab af balanceevnen, forvirring, vrangforestillinger, hallucinationer, coma, ubehersket vrede, mordlyst, trang til selvmord, død.
Skræmmende? Ja, og så er listen endda på ingen måde fuldstændig. Under indflydelse af disse stoffer har mange mistet livet. I bogen Mind Drugs fortælles der om en ung pige som efter at have taget LSD sprang i døden på en klippefyldt kyststrækning fordi havet nedenfor forekom hende at være et silketørklæde. Andre unge ønskede at ’blive ét’ med trafikken på en befærdet hovedvej. En studerende måtte hindres i at springe ud ad et vindue; han troede han kunne flyve. Utallige har begået selvmord eller begået frygtelige forbrydelser under påvirkning af LSD eller tilsvarende stoffer.
LSD har en sådan styrke at en dråbetællerfuld af stoffet vil være nok til at give 10.000 mennesker en narkotisk oplevelse. „Efter vægt er det omkring tre millioner gange så kraftigt som råmarihuana,“ oplyser bogen Mind Drugs.
Foruden den direkte virkning af selve stofferne bliver mange af dem indtaget ved hjælp af usteriliserede kanyler, hvilket medfører fare for stivkrampe, årebetændelse, gulsot og betændelse i hjertehinden og hjerteklapperne. Hvis en person bliver forfalden eller afhængig vil han også før eller senere komme i selskab med kriminelle elementer når han søger at få dækket sit behov for narkotika. Alt dette er en reel trussel mod vedkommendes liv og sundhed.
Hvor store chancer har man for at overleve i trafikken i vore dage, hvor så mange er under indflydelse af euforiserende stoffer? Ville du være tryg hvis du vidste at en af de modkørende på landevejen var en ung pige der pludselig oplever en gentaget virkning af et stof hun engang har indtaget, og nu ser 1000 par forlygter foran sig og ikke ved hvilket par der er dine og hvilke der skyldes sansebedrag? I hendes tilfælde er det forlygterne der udløser en gentagelse af stoffets virkning.
Og føler du dig tryg på landevejen når du nu ved at en af virkningerne af hash og marihuana er at evnen til at bedømme tid og afstand svækkes? at koordinationen nedsættes og evnen til at træffe beslutninger hæmmes? Hvad ville det betyde for dig og din familie hvis du kørte på en stærkt befærdet hovedvej?
Tænk også på de farer stofmisbrugerne bringer andre i på deres arbejdsplads. Tænk hvor farligt det kan være at have folk som plages af svimmelhed, manglende muskelkontrol, synsforstyrrelser og hallucinationer til at passe maskiner med hurtigtbevægelige dele, betjene kraner som løfter tunge ting hen over hovedet på folk, eller håndtere farlige væsker og eksplosive stoffer. De er en trussel for både deres eget og deres medarbejderes liv. Har man ret til på denne måde at bringe andres liv i fare? Dette forholdsvis ny sikkerhedsproblem volder alvorlig bekymring hos både arbejdsgivere og sikkerhedsfolk på store arbejdspladser. Det er intet under at man nogle steder, når man antager folk, først forhører sig om ansøgerne tidligere har brugt narkotiske stoffer!
Nogle som har brugt narkotika vil påstå at de er blevet bedre til deres arbejde fordi deres opmærksomhed og kreativitet er blevet skærpet. Men kendsgerningerne viser noget andet. Til eksempel kan nævnes en mand som havde en god sagførerpraksis og var kendt og konsulteret ud over landets grænser. I månedsvis efter sin erfaring med LSD flakkede han om i en ørken og grundede over sin „erfaring“ og dens betydning.
I en lægerapport til firmaledere om problemerne ved det stigende forbrug af marihuana, påpeges det at forbruget „indvirker negativt på præstationsevnen hos ansatte i betroede stillinger. Brugeren viser ofte sløvhedstegn, savner initiativ, er tilbøjelig til at begå fejl, har svært ved at huske vigtige detaljer, og kan ikke tænke praktisk på fremtiden“. Hvordan kan man påstå at hjernen har godt af et stof der indvirker sådan på opfattelsesevnen?
Et andet eksempel som en læge trækker frem, drejer sig om en opvakt og kvik studerende der læste jura og var på vej til at tage sin afsluttende universitetseksamen. På grund af marihuanarygning indtrådte der tydelige forandringer i hans personlighed.
Efterhånden blev han uklar i sin tankegang; han fik sværere og sværere ved at koncentrere sig om sit skolearbejde, og han fik problemer med at fuldføre det han begyndte på. Senere udviklede han en fjendtlig og mistænksom indstilling over for andre. Sammen med to kammerater blev han dræbt da et lille fly som han førte, styrtede ned.
Hvad kokain angår, oplyser en rapport i tidsskriftet Psychology Today at det „giver en ofte bedragerisk følelse af forbedret intellektuel og fysisk formåen“. Der siges videre: „Den eufori og selvtillid der fremkaldes af kokain kan få brugeren til at tillægge stoffet nogle virkninger det ikke har, og få ham til at overvurdere de virkninger det har.“ Amfetamin, der jo er et stimulerende stof, synes at forbedre udførelsen af simple opgaver, men „det forbedrer ikke udførelsen af mere komplicerede opgaver“, forklarer samme tidsskrift.
Situationen er åbenbart den at stofbrugeren tror at han klarer sig bedre end ellers, men i virkeligheden ikke gør det. Et faktum man også må tage i betragtning er at intet stof på mystisk vis er i stand til at fremkalde en evne eller færdighed der ikke er til stede i forvejen.
Noget som i dag volder stor bekymring blandt læger og mange forældre, er de narkotiske stoffers virkning på det ufødte barn. Fosteret får sin næring gennem moderens blod. Alt hvad moderen spiser, drikker eller på anden vis indtager i sit legeme, vil også nå frem til barnet.
Hvem kan glemme den tragedie der fulgte da vordende mødre tog thalidomid som sovepiller? Børn blev født med misdannede lemmer. Nogle kom til verden uden arme eller uden ben. Der berettes også om tilfælde hvor børn af narkotika-afhængige mødre er blevet født med abstinenssymptomer, og hvor børn af alkoholiske mødre er blevet født som alkoholikere. Nu mener man oven i købet at selv de mildere beroligende midler kan udgøre en fare for fosteret.
Det er ikke så mærkeligt at der lyder flere og flere advarsler til vordende mødre om risikoen ved tobak og narkotika, ja selv aspirin, te og kaffe. Dr. Conrad Schwarz, som leder den psykiatriske afdeling ved St. Paul’s Hospital i Vancouver, siger at forskningen har påvist at „det aktive stof i marihuana hos gravide passerer gennem moderkagen til fosteret“ og at „stoffet også går ind i brystmælken“.
Hertil skal føjes skader på nyrer, hjerne og lever som følge af barbiturat-misbrug og inhalering af dampe fra forskellige opløsningsmidler. Kvinder som tager narkotika giver afgjort deres børn en dårlig start i livet!
Når nogle begynder at bruge et narkotisk stof, er det næsten givet at de senere går over til andre stoffer. Det er således ikke usædvanligt at heroinbrugere også bruger hash, eller at de der tager amfetaminer for at blive „høje“ senere tager et sløvende middel, måske alkohol, for at komme „ned“ igen. Risikoen ved at blande sådanne stoffer ses af følgende:
Den virkning man ønsker at opnå ved at tage et stof, for eksempel et mildt beroligende middel, kan blive ophævet af et opkvikkende middel man indtager næsten samtidig. Hvis man for eksempel drikker seks eller flere kopper koffeinholdig kaffe, udligner det virkningen af et mildt beroligende middel. Indtager man derimod to stoffer af samme slags, for eksempel to sløvende midler eller to opkvikkende midler, vil virkningen ikke kun blive fordoblet. Det siges at en enkelt alkoholisk genstand plus et barbiturat kan slå med samme styrke som fem eller seks alkoholiske genstande. Eller, som det forklares i en pjece fra en sundhedsmyndighed: „Hvis man vejer 70 kilo vil syv genstande i løbet af et par timer betyde at man bliver beruset. Hvis man samtidig har taget et middel mod forkølelse eller noget hostemedicin, bliver man måske bevidstløs. Hvis man også har taget et barbiturat, ender man uden tvivl på hospitalet, eller måske i kapellet.“
Hvad så hvis man ikke er stofmisbruger men bare ’tager hvad lægen ordinerer’? Også i dette tilfælde må man vide hvilke farer der kan opstå, og passe på. Det kan være at du tager beroligende piller eller måske har købt en flaske hostesaft på apoteket. Et af disse midler indtaget sammen med en øl kan have samme virkning som tre eller fire drinks. Får man medicin mod forhøjet blodtryk, hjerteproblemer, sukkersyge, epilepsi eller allergi, bør man altid spørge sin læge eller apotekeren om de midler man har fået ordineret, er farlige sammen med kaffe, te eller alkohol. Fortæl også lægen eller farmaceuten hvilke andre medikamenter du allerede tager når du får ordineret et nyt middel eller køber et på apoteket. Vær forsigtig. Der er ingen grund til at figurere i statistikken over dødsfald som skyldes medicin- og stofblanding!
Alle de her omtalte stoffer griber ind i legemets kemiske processer, som tjener til at opretholde vort liv. Enhver indgriben i legemets kemi kan være farlig, ja dødbringende. Narkotiske stoffer og medikamenter rører ved organismens balance. Hvis de bruges med omtanke efter lægeordination kan de være gavnlige, idet de kan medvirke til at korrigere et misforhold i de kemiske processer, men vedvarende ikke-medicinsk brug af narkotika som nydelsesmiddel er at spille russisk roulette med sit liv. Hvis man samtidig arbejder på en arbejdsplads eller kører bil eller venter et barn, bringer man tilmed andres liv i fare. Er det at vise næstekærlighed? Har det nuværende rekordhøje stofmisbrug og dets følger nogen som helst berettigelse?
[Tekstcitat på side 10]
En dråbetællerfuld LSD vil være nok til at give 10.000 mennesker en narkotisk oplevelse
[Tekstcitat på side 10]
Marihuanabrugere anses for at være en fare på landevejen og arbejdspladsen
[Tekstcitat på side 10]
Kokain „giver en ofte bedragerisk følelse af forbedret intellektuel og fysisk formåen“
[Tekstcitat på side 15]
Én alkoholisk genstand plus et barbiturat kan slå med samme styrke som fem eller seks genstande
[Tekstcitat på side 15]
Vedvarende brug af narkotika som nydelsesmiddel er at spille russisk roulette med sit liv
[Oversigt på side 16, 17]
Alkohol (Ætylalkohol)
Eksempler
Øl
Vin
Spiritus
Medicinsk funktion og anvendelse
Virker let beroligende og søvnfremmende.
Sløver centralnervesystemet.
Udvider blodkarrene.
Tilfører energi.
Fremmer fordøjelsen.
Kortsigtede virkninger
Virker indledningsvis afslappende.
Fjerner hæmninger.
Ukoordinerede bevægelser.
Sløret tænkeevne og forsinkede
reaktioner.
Ændret indstilling, større
vovemod, dårlig dømmekraft.
Langsigtede virkninger
Et regelmæssigt, stort forbrug
øger risikoen for mave- og
tarmkræft, skrumpelever,
mavekatar, hjertesygdom og
betændelse i bugspytkirtelen.
Væsentligste farer
Risiko for fysisk og psykisk afhængighed.
Socialt og personligt forfald.
Varige skader på hjerne, nyrer og lever.
Acetylsalicylsyre
Eksempler
Albyl-Selters
Aspirin
Idotyl
Kodimagnyl
Koffisaltabletter
Medicinsk funktion og anvendelse
Sløver centralnervesystemet.
Anvendes mod feber, hovedpine,
betændelse, muskel- og ledsmerter.
Kortsigtede virkninger
Nedsætter feber, begrænser
betændelse og smerte.
Mavebesværligheder og risiko
maveblødning.
Langsigtede virkninger
Øger virkningen af
antikoagulerende midler,
så patienten lettere bløder.
Mulige bivirkninger er astma,
nældefeber
samt irritation af blødning
fra mavesækken.
Væsentligste farer
Må undgås ved risiko
for blodpropper
samt hvis man har mavesår,
blødninger, næseinfektioner,
bihulelidelser, astma eller
allergiske tilstande som
berører næsen eller bihulerne.
Koffein
Cacao
Kaffe
The
Cola
Koffeintabletter
Medicinsk funktion og anvendelse
Stimulerer centralnervesystemet.
Undertiden som mild stimulans.
Urindrivende.
Stimulerer hjertemuskelen.
Kortsigtede virkninger
Modvirker søvnighed,
forøger idéassociationerne.
Ufrivillig rysten på hænderne.
Langsigtede virkninger
Ved regelmæssig indtagelse i
store mængder
øges afhængigheden
(abstinenssymptomerne er blandt
andet irritabilitet,
rastløshed og hovedpine).
Desuden søvnighed, angst,
mavesår og
sår på tolvfingertarmen.
Væsentligste farer
Mistænkes for at være årsag til
hjertesygdom,
blærekræft og medfødte defekter.
Hallucinogener
Eksempler
DMT; LSD;
PCP; STP;
Hash
Marihuana
Medicinsk funktion og anvendelse
Stimulerer og/eller sløver
centralnervesystemet.
Ingen medicinsk anvendelse.
Kortsigtede virkninger
Nedsætter appetitten; øger energien
og udskyder træthed;
hurtigere hjerteslag;
forhøjet blodtryk;
udvidelse af pupillerne.
Opstemt rustilstand.
Forvrænget opfattelse af farver,
former, størrelser og afstande.
Svækket hukommelse og evne til
at tænke logisk
og udføre komplicerede opgaver.
Langsigtede virkninger
Risiko for psykisk afhængighed.
Apati, initiativløshed.
Langvarig angst og nedtrykthed.
Sansebedrag.
Som følge af sit store
tjæreindhold
indebærer marihuanarøg
en risiko for
lungekræft og kronisk bronkitis.
Væsentlige farer
Bizarre psykiske virkninger.
Uoprettelige
personlighedsændringer.
Mordlyst eller trang til selvmord.
Gentagelse af reaktionerne selv
efter at misbruget er ophørt.
Egentlige narkotika (Stærke smertestillende midler)
Eksempler
Kodein
Heroin
Metadon
Morfin
Petidin
Medicinsk funktion og anvendelse
Sløver centralnervesystemet.
Bruges mod stærke smerter.
Kortsigtede virkninger
Stiller smerte; fremkalder en
tilstand af
tilfredshed; undertiden kvalme
og opkastninger.
Langsigtede virkninger
Hurtig udvikling af tolerance og
fysisk og psykisk afhængighed.
Væsentlige farer
Meget svær fysisk og
psykisk
afhængighed.
Almindeligt fysisk forfald.
Død af overdosis som følge
af vejrtrækningsbesvær.
Nikotin (Tobak)
Eksempler
Cigaretter
Cigarer
Pibetobak
Skrå
Snus
Medicinsk funktion og anvendelse
Sløver og/eller stimulerer
centralnervesystemet.
Ingen medicinsk anvendelse.
Kortsigtede virkninger
Øger pulsen; forhøjer blodtrykket;
sænker hudtemperaturen;
hæver syreniveauet i
mavesækken;
stimulerer og hæmmer derefter
hjernens og nervesystemets
aktivitet;
nedsætter appetitten og den
fysiske
udholdenhed.
Langsigtede virkninger
Skader blodkarrene i hjertet og
hjernen.
Kortåndethed, hoste.
Flere infektioner i luftvejene.
Kronisk bronkitis.
Emfysem.
Risiko for kræft i mund, spiserør,
strubehoved,
lunger, blære, nyrer og
bugspytkirtel.
Mavesår.
Væsentlige farer
Ved vanemæssig brug kræft i
strubehoved,
mund og lunger;
irriteret vejrtrækning, kronisk
bronkitis
og lungeemfysem.
Beroligende midler og sovemidler (Sedativa og hypnotika)
Eksempler
Barbiturater
Allypropymal
Fenemal
Diemal
Pentymal
Medicinsk funktion og anvendelse
Sløver centralnervesystemet.
Bruges mod søvnløshed, angst,
anspændthed og epilepsi
samt mentale forstyrrelser.
Kortsigtede virkninger
SMÅ DOSER kan lette angst og
anspændthed, virke beroligende
og muskelafslappende.
STØRRE DOSER medfører en
tilstand af beruselse, uklar
tale
og usikker gang, bevidstløshed.
En AKUT OVERDOSIS kan være dødelig.
Langsigtede virkninger
Hurtig udvikling af tolerance og
afhængighed.
Fremmer ikke en normal søvn.
Væsentligste farer
Ved fortsat brug svær psykisk
afhængighed.
Farer fordi dømmekraften og
koordinationen svigter.
Risiko for hjerne- og nyreskader.
Død ved overdosis eller ved brug
i forbindelse med alkohol.
Bedøvende opløsningsmidler
Eksempler
Benzin
Fortynder
Neglelakfjerner
Plasticlim
Rensevæske
Tændvæske
Medicinsk funktion og anvendelse
Sløver centralnervesystemet.
Ingen medicinsk anvendelse.
Kortsigtede virkninger
Stærk opstemthed; manglende
orienteringsevne,
forvirring, sløret tale og
svimmelhed;
syns- og sansebedrag; lydlige
hallucinationer;
tab af muskelkontrol.
Større doser medfører søvnløshed,
bevidstløshed
eller død ved hjertesvigt.
Langsigtede virkninger
Fare for tilvænning og
afhængighed.
Omfattende brug kan medføre
nyre- og leverskader.
Væsentligste farer
Sandsynlighed for psykisk
afhængighed.
Risiko for uoprettelige skader
på lever,
nyrer og hjerne.
Død som følge af kvælning.
Opkvikkende midler
Eksempler
Amfetaminer
Benzedrin
Kokain
Kokablade
Dexedrin
Preludin
Ritalin
Medicinsk funktion og anvendelse
Stimulerer centralnervesystemet.
Anvendes mod mild depression
og træthed.
Kortsigtede virkninger
Nedsat appetit; mindsket
træthedsfølelse; øget energi
og årvågenhed;
hurtigere vejrtrækning og
hjertebanken;
forhøjet blodtryk med risiko
for sprængning
af blodkar eller hjertesvigt.
Ved STØRRE DOSER forstærket
taletrang, rastløshed,
vrangforestillinger,
panik, storhedsvanvid.
Langsigtede virkninger
Underernæring; større fare
for infektioner;
hurtig udvikling af
psykisk afhængighed.
Væsentligste farer
Forhøjet blodtryk eller
hjerteanfald;
hjerneskader, underernæring,
udmattelse,
lungebetændelse.
Coma og død.
Mildere beroligende midler (Minor tranquilizers)
Eksempler
Diazepam
Valium
Stesolid
Meprobamat
Restenil
Equanil
Medicinsk funktion og anvendelse
Sløver centralnervesystemet.
Kortsigtede virkninger
Virker muskelafslappende;
dæmper hyperaktivitet, stress
og angst;
nedsætter den
følelsesmæssige
reaktion på ydre stimuli.
Svækker agtpågivenheden; giver
kortvarig lindring af angst.
Ved STØRRE DOSER risiko for
negativ indvirkning på
muskelkoordinationen.
Risiko for svimmelhed, døsighed,
nedsat blodtryk og/eller
besvimelse.
Langsigtede virkninger
Fare for fysisk afhængighed.
I øvrigt som virkningerne af
sedativer og hypnotika.
Væsentligste farer
Farlige sammen med alkohol.
Fremkalder nedtrykthed, mental
dovenskab,
sløret tale.