Behøver det at være så smertefuldt at føde børn?
„DA JEG skulle føde første gang havde jeg en vanskelig fødsel; da jeg havde haft veer i tyve timer følte jeg mig alene og bange, og jeg vendte mig om mod væggen og svor at hvis jeg nogen sinde overlevede ’dette’, ville jeg aldrig gøre det igen. Senere stod vi mødre rundt omkring på fødeafdelingen i vore morgenkåber og fortalte hinanden at vi havde haft en ’god’ fødsel. Der fandtes simpelt hen ikke ord for det rystende skrækkelige som vi havde gennemgået, og derfor lod vi det alt sammen usagt.“
Sådan beskrev en moder sin første fødsel. Heldigvis er det ikke alle mødre der oplever en fødsel med en sådan frygt. Men ét er næsten alle enige om: en fødsel er smertefuld. Det forstår man godt når man tager i betragtning hvad der sker i legemet når et barn fødes.
Hvorfor så smertefuld?
En fødsel er en af de mest voldsomme og komplicerede processer i menneskelegemet. Dette er nødvendigt for at en levende „klump“ der vejer omtrent det samme som et stort hvidkålshoved, og med fire lemmer, kan blive presset sikkert ud gennem moderens snævre, følsomme fødselskanal. Somme tider kommer der endda to eller flere.
De egentlige smerter eller veer begynder med en række kraftige muskelsammentrækninger i livmoderen. Barnet presses først ned i den snævre, nederste del af livmoderen, livmoderhalsen. Før barnet kan komme videre må livmodermunden åbne sig så meget at åbningen er på størrelse med en knytnæve. Dette påvirker det tætte net af følenerver i livmoderhalsen og forårsager smerter. Hvis sammentrækningerne i livmoderen er for svage til at åbne livmodermunden, trækker fødselen ud og kan blive meget trættende.
Når livmodermunden er tilstrækkeligt åbnet, presses barnet ned i den snævre moderskede eller vagina. Moderen må presse kraftigt for at barnet kan komme gennem denne kanal og ud gennem de følsomme ydre kønsorganer. Somme tider må barnet hjælpes ud med sugekop eller tang.
Dette lyder som om det er meget smertefuldt. Men behøver moderen at have stærke smerter? Kan der ikke gøres noget for at lindre smerterne?
Smertestillende midler
De fleste kvinder der føder på hospitaler i dag bliver behandlet med smertestillende midler. I De forenede Stater får omkring 95 procent af alle gravide kvinder en eller anden form for medicin.
„Lattergas“ er længe blevet brugt, og bruges stadig mange steder, som et smertelindrende middel. Dette stof har en afslappende virkning på hjernens nervecenter. Barbiturater, beroligende midler og smertestillende midler gives ofte under fødselens første stadier for at kvinden kan slappe af og for at mildne fødselsveerne.
For at undgå de depressive virkninger af narkotika og andre bivirkninger ved sådanne bedøvelsesmidler, og for at holde moderen vågen og i stand til at medvirke aktivt under selve fødselen, er det blevet almindeligt at anvende lokalbedøvelse. Der indsprøjtes et bedøvende stof der blokerer de nerver som leder til moderens fødselskanal. Somme tider gives der helbedøvelse, så moderen er helt bevidstløs.
Selv om mange har syntes at det var en hjælp og måske nødvendigt at anvende bedøvende stoffer, har der i de senere år været en stigende modstand fra lægelig side mod en ubegrænset brug af sådanne midler. Der kom et kraftigt advarselssignal i 1978. To amerikanske specialister i spædbørns og større børns udvikling, Yvonne Brackbill ved Floridas universitet og Sarah Broman ved USAs Nationale sundhedsinstitut, analyserede en undersøgelse der omfattede 50.000 børn som man havde fulgt fra før fødselen og til de blev syv år. I en artikel om dette stod der i Washington-bladet Post: „I det første leveår syntes børn hvis mødre havde fået smertestillende midler under fødselen at være senere eller dårligere til at sidde, stå eller bevæge sig omkring. Deres evne til at holde op med at reagere var mangelfuldt udviklet, for eksempel evnen til at holde op med at græde når de blev trøstet.“
I artiklen stod der også at børnenes adfærd var påvirket i hvert fald til og med det syvende år, og der blev givet følgende grund: „Bedøvende stoffer der gives når veerne er gået i gang og under fødselen, passerer hurtigt gennem moderkagen og når frem til fosterets hjerne. . . . Den nyfødtes lever og nyrer, som normalt nedbryder bedøvende stoffer og udskiller dem, fungerer ikke fuldstændigt under fødselen.“ Det er imidlertid ikke alle der er enige om at disse farer er til stede. Nogle forskere siger at „hvis de smertestillende midler vælges med omhu, og hvis man omhyggeligt beregner dosis og tidspunkt, er følgevirkningerne for barnet minimale i næsten alle tilfælde“.
Mens nogle kvinder foretrækker en mindre ubehagelig og mindre ængstende fødsel ved at tage imod smertestillende midler, er der mange som vælger at føde uden kunstige hjælpemidler. De ønsker at være fuldt og helt med i den enestående oplevelse som en fødsel er. „Nogle kvinder har sagt at de ikke ønskede at være omtågede tilskuere til deres egne børns fødsel,“ skrev en spalteredaktør. Der findes imidlertid andre måder at lindre smerterne på end med bedøvelse.
Lad være med at være bange
Undersøgelser viser at det ikke kun er fysiske omstændigheder, som barnets størrelse og fødselskanalens bredde, der bestemmer smertens styrke. Moderens fysiske tilstand er af stor betydning, men ængstelse er også en væsentlig faktor i denne forbindelse. „Kvinder der under graviditeten har været meget bange for at føde, beskriver . . . forløsningen som mere smertefyldt end de der har set frem til fødselen med større tryghed,“ siger dr. Nils Uddenberg, der er forsker ved universitetet i Lund og som i mange år har studeret gravide kvinders erfaringer og indstilling.
Dette har noget at gøre med forbindelsen mellem angst og smerte, siger denne forsker. Angst forøger smerten, og både angst og smerte bevirker at musklerne spændes. En kvinde der er bange, er ofte meget anspændt under fødselen. Dette forhindrer hende i at slappe af og komme til kræfter mellem veerne.
For at kvindens smerter under fødselen kan lettes må hendes angst altså reduceres. Viden giver sikkerhed. Hvis hun i forvejen bliver grundigt oplyst om hvad der foregår i hendes krop under fødselen, vil hun forstå hvad hun selv skal gøre og kunne gøre det bedre, fordi hun er mere afslappet og mindre påvirkelig af smerte. Her i landet tilbydes gravide kvinder at overvære kurser i fødselsforberedelse.
Moderens stilling under fødselen har også været genstand for forskning.
Ligge eller sidde?
En fødselslæge og fysiolog fra Uruguay, professor Roberto Caldeyro-Barcia, der har brugt 30 år på forskning og har udviklet nogle af de mest avancerede teknikker i forbindelse med børnefødsler, har fundet frem til at den siddende stilling som kvinder i gamle dage indtog under fødselen, er hurtigere, lettere og mere naturlig end den liggende stilling. I en artikel om hans opdagelser fortæller den britiske avis The Guardian for 24. december 1979 at han hævder at den liggende stilling hæmmer blodomløbet og tilførselen af ilt til fosteret.
Der siges i artiklen: „Caldeyro-Barcia har erfaret at man med graviditeter der ikke var i risikogruppe (80 procent af det samlede antal), opnåede de bedste resultater når kvinderne fik at vide hvad der skete under fødselen og fik lov til at føde uden indblanding — uden smertestillende midler, uden at der blev stukket hul på fosterhinderne, uden sengeleje. Mødrene fik lov til at sidde eller måske endda gå omkring hvis de gerne ville det, og den sidste fase af fødselen foregik i siddende stilling, og faderen og familien var til stede. Caldeyro-Barcia har erfaret at førstegangsfødsler var 36 procent kortere hvad de første stadier angik, og alle fødsler 25 procent kortere.“
Ifølge Anden Mosebog 1:16 (1871-overs.; New World Translation) i Bibelen brugte man fødestole allerede i det gamle Ægypten, og de bruges stadig i vid udstrækning i mange dele af verden, for eksempel i Brasilien. Ifølge en forsker blev den liggende stilling indført af en fransk fødselslæge, François Mariceaux, i 1738, og bredte sig hurtigt til hele verden. Men resultaterne lader somme tider meget tilbage at ønske.
Kerstin, en 32-årig svensk kvinde, fortæller om sin femte fødsel: „Det var meget hårdt. Jeg lå i sengen og fik nogle piller. Udvidningsperioden varede 36 timer. Presseveerne varede et godt stykke tid, men barnet kom ingen vegne. Det havde sat sig fast i en eller anden forkert stilling. Da alle forlod rummet et øjeblik, tænkte jeg at tyngdekraften måske kunne hjælpe til, og jeg sagde til mig selv: ’Lad mig prøve på den gammeldags facon.’ Jeg rejste mig op og mærkede hvordan barnet faldt en lille smule ned. Personalet kom hurtigt ind, og efter tre kraftige veer var min søn født.“
Glæd Dem til barnet
Moderens indstilling til barnet og til følgerne af barnets komme, kan også have betydning for i hvor høj grad hun vil føle smerte. Barnet bør være ønsket og ventet med glæde. En køn 19-årig moder sagde: „Under hele svangerskabet og fødselen følte jeg at barnet ville koste mig min karriere, min frihed og al morskab i livet.“ Hendes fødsel var smertefuld. En uge senere strålede hun af lykke og sagde, mens hun kyssede barnet efter næsten hvert ord: „Jeg ville ønske jeg havde følt sådan for dig hele tiden!“ Hvor ville hun have sparet sig selv for mange kvaler!
Moderens forhold til barnets fader, hendes sociale situation og hendes alder, kan også have indflydelse på de smerter hun har under fødselen. „Nogle af de mest sindsoprivende fødsler jeg har oplevet har drejet sig om enten meget unge mødre med usikre kår og psykologiske vanskeligheder eller ældre kvinder med meget blandede følelser over for det at skulle være moder i deres alder,“ siger forskeren Nils Uddenberg.
Dette kunne tyde på at jo mere en moder elsker det ventede barn, jo mere hun glæder sig til at blive moder, og jo bedre forholdet er mellem hende og hendes familie, jo større tryghed og glæde vil hun føle under fødselens forskellige stadier. Dette kan så stimulere hendes legeme til at frembringe store mængder af dets egne naturlige smertestillende stoffer. Følgende spændende opdagelse blev bekendtgjort i en UPI-meddelelse for halvandet år siden: „Nogle kvinder kan føle sig afslappede og næsten opstemte under fødselen fordi deres legeme producerer et ’lykkehormon’, siger en forsker fra Seattle. Dr. J. C. Houck, der er biokemiker og leder af Virginia Mason forskningscenter, oplyser at hormonet hedder betaendorfin og blev opdaget i 1976. Houck siger at han har opdaget at hormonet findes i moderkagen og i bugspytkirtelen.“
Man ved også at lykke og andre stærke positive følelsesoplevelser påvirker produktionen af hormoner fra hypofysen, for eksempel hormonet oxytocin, som er meget vigtigt for at fremkalde effektive sammentrækninger i livmoderens muskulatur.
Dygtige hjælpere indgyder tillid
Hvis der er en hjælper til stede som er både venlig og erfaren, kan dette være til stor gavn for moderen. „Så snart den hvidklædte, venlige kvinde med det grå hår kom ind og lagde sin varme, blide hånd på min kolde, svedige pande, følte jeg mig rolig og godt tilpas. Jeg vidste det var en dygtig hånd med mange års erfaring med børnefødsler.“ Sådan følte en ung moder for sin jordemoder umiddelbart før hun fødte. Dygtighed indgyder tillid.
Forskeren Nils Uddenberg siger: „For den fødende kvinde er jordemoderen den naturlige tryghedskilde. Hun repræsenterer kundskaben og erfaringen. . . . En god kontakt med jordemoderen er derfor yderst væsentlig for at man kan føle sig rolig under fødselen.“
Man må naturligvis være opmærksom på at der er visse krav en person skal opfylde for at kunne fungere som fødselshjælper. Når sådanne regler administreres og overholdes på rette måde, kan de være en beskyttelse for alle parter. — Rom. 13:1-5.
På hospitalet eller hjemme?
Mange videnskabsmænd hævder at også omgivelserne har indflydelse på hvordan moderen oplever fødselen. I de senere år har der været en livlig diskussion om hvorvidt hospitalet eller hjemmet er det bedste sted at føde. Nogle påstår at en naturlig, venlig og hjemlig atmosfære er meget vigtig for moder og barn. De siger at mange hospitaler ikke kan tilbyde dette, og anbefaler derfor hjemmefødsler i stedet. I den fattige del af verden har mange kvinder intet valg — hjemmet er den eneste mulighed. I den rige del af verden er der en tendens til flere hjemmefødsler. I De forenede Stater repræsenterer de nu 2 procent af alle fødsler.
En moder sagde ved en fødselskonference i 1979: „Min første hjemmefødsel fandt sted for fem år siden. Den oplevelse var meget forskellig fra mit første barns fødsel, der foregik på et hospital. Hjemme er hjemme, og alt er velkendt. Familien er med i hvad der foregår, og fødselen bliver en følelsesmæssig og ikke en lægelig oplevelse.“
Mange indvender at hospitalet er det sikreste sted. Der kan hurtigt gives kvalificeret hjælp hvis der opstår problemer, og somme tider er dette meget vigtigt. Men nogle hævder at ikke alle hospitaler er helt så sikre som man tror. Dr. Mendelsohn siger i en bog om lægehjælp: „Børneafdelinger og fødeafdelinger er de mest udsatte for spredning af infektionssygdomme. Det er en velbevaret hemmelighed på hospitaler at det farligste sted på hospitalet — for patienterne — er fødeafdelingen, hvor ingen af de små patienter (især ikke de der ikke får modermælk, som indeholder antistoffer) har udviklet modstandskraft over for bakterier.“
Hvordan det nu end forholder sig med sikkerheden — og det er en faktor man ikke bør vise ligegyldighed — har eksperimenter vist at mødre der føder hjemme eller på en fødestue der har hjemlige omgivelser, er mere afslappede og derfor føler veerne mindre. I 1974 begyndte den franske læge Frédérick Leboyer sine interessante forsøg med såkaldte bløde fødsler i et hjemligt, roligt lokale med dæmpet lys, og hvor barnet blev givet til moderen straks efter forløsningen. Ifølge en undersøgelse baseret på 120 sådanne fødsler, beskriver mødrene dem som en „usædvanlig, vidunderlig og fantastisk“ oplevelse. Alle disse mødre ville gerne føde på samme måde igen.
Mange steder er en fødsel ved i højere grad at blive et familieanliggende. Moderen føler sig ofte tryg når hendes mand er til stede. Nogle hospitaler lader endda større børn være til stede for at gøre hele situationen mere naturlig og mindre dramatisk. En otteårig pige som havde været til stede da hendes moder fødte hendes lillebroder, blev spurgt om hun kunne tænke sig at få et barn. „Ja,“ svarede hun uden tøven, men så tilføjede hun: „Hvis jeg ikke bestemmer mig til at blive ballerina i stedet for.“
„Med smerte skal du føde børn,“ sagde Skaberen til den første kvinde på jorden, ifølge den første bog i Bibelen. (1 Mos. 3:16) Det har absolut vist sig at være sandt. På grund af menneskers ufuldkommenhed er børnefødsler smertefulde. Men smerterne er ikke uudholdelige. Hvis den vordende moder har et rent, kærligt forhold til sin mand og sin familie, hvis hun opdyrker positive følelser over for det ventede barn, lærer at samarbejde med sin krop, får dygtig og venlig hjælp før og under fødselen, får lov til at føde i en rolig, lykkelig atmosfære, og fremfor alt sætter sin lid til Skaberen af alt levende, så er hun godt rustet til at føde med så få smerter som det er muligt på nuværende tidspunkt.
[Illustration på side 17]
Fosterets udvikling
[Illustration på side 19]
Normal fødsel