Om bladlus, myrer og „løver“
SPØRG en landmand hvad han mener om bladlus. Han vil sikkert sige noget mindre pænt. Disse små insekter suger saften af de bløde blade og stængler og kan anrette store skader på afgrøderne.
Tyske biavlere er derimod glade for bladlusene. I Schwarzwald lever der en bestemt art af bladlus (Buchneria pectinatae), som udskiller en sød, klæbrig væske der kaldes honningdug. Denne væske er bierne glade for. Biavlere fra nær og fjern rejser dertil med deres bier. Når bierne har fået honningdug kan de producere den berømte tannen- eller granhonning, som er i høj kurs.
Andre insekter nærer forskellige følelser for bladlusene, præcis som vi mennesker gør det. Visse myrearter er så glade for bladlus (det vil sige for honningdug) at de beskytter deres små venner mod eventuelle fjender og ligefrem skjuler dem under jorden.
Og så er sagen dog at bladlusene er ganske godt rustede til at overleve, selv uden venlige myrers hjælp. De har et forbløffende kønsliv der sikrer en hurtig formering. I mange generationer behøver bladlusene end ikke at parre sig for at få afkom! De fødes nemlig med æg i sig. Æggene bliver uden befrugtning til levende bladlus, der også er udstyret med æg!
Der findes arter af bladlus som ikke får vinger hvis der er rigeligt med føde på stedet. Men er der knaphed på føde, se så om ikke vingerne begynder at vokse ud! Inden der er gået ret lang tid flyver bladlusene af sted til andre jagtmarker. En kender siger: „Her passer det rent bogstaveligt at sult giver vinger.“
Havde bladlusene ikke naturlige fjender ville vi drukne i bladlus. Men hvad sker der når bladlusenes venner, myrerne, beskytter dem mod deres fjender?
„Bladlusløven“ (guldøjnenes larve) er en skabning med en glubende appetit på bladlus. Bladlusløven er stor og grå og udstyret med børstehår, mens de bladlus den har smag for, er små og hvide og dækket af et fnugget vokslignende sekret. Så snart bladlusløven viser sig, klar til et måltid, går opmærksomme myrer til angreb på den for at drive den væk.
Og hvad gør bladlusløven så? Somme tider sniger den sig ind på bladlusene og snapper bidder af det fnuggede voks de har på kroppen. Med det forklæder bladlusløven sig, så den ligner en forvokset bladlus. Derpå sniger denne ’løve i bladlusklæder’ sig ind i „hjorden“ når myre„hyrderne“ et øjeblik er uopmærksomme. Bliver en myres mistænksomhed vakt står den forklædte løve ganske stille og skjuler sine store kindbakker ved at dukke hovedet. Som regel kigger myren lidt på den og lader den så være. Men så snart myren er væk er det sket med den nærmeste bladlus.
For de fleste mennesker er bladlus kun små prikker på et blad, og man betragter dem som højst generende. En nærmere undersøgelse røber imidlertid at også de hører til blandt Skaberens forbløffende og til tider morsomme frembringelser.