Overlevelsesteknik

Antifrostvæske i naturen

I mange år har man fantaseret om den tid hvor man ville være i stand til at dybfryse et menneske for på et senere tidspunkt at genoplive det. For nogle frøer er dette ikke kun fantasi. De gør det nemlig hvert år.

Som så mange andre dyr har frøerne det problem at de må klare vinteren uden centralvarme eller kaminild. Og løsningen? De „slår sig ned i det fri indtil de er stivnet af frost,“ forklarer en rapport i The Toronto Star. Når det bliver forår igen, tør frøerne op og begynder at kvække igen.

Hvorfor fryser de ikke ihjel? Biologen Kenneth Storey siger: „Vi opdagede at frøer producerer et frostvæskemolekyle som vi slet ikke forventede, nemlig glykose. Mange har sagt at man slet ikke kunne bruge dette stof som antifrostvæske, men frøer kan.“ Øjensynlig bevirker glykosen at frøens vævsvæsker bliver til ’sirup’ når den fryses, i stedet for at de danner iskrystaller, der ville udvide dens celler og sprænge dem.

Anti-antifrostvæske

Bladet Science Digest fortæller at visse dyr på Antarktis har en naturlig antifrostvæske i sig der hjælper dem til at kunne holde sig i bevægelse i koldt vejr. Men når temperaturen bliver for lav, dør de af kulde. En lille vingeløs flue — hvis navn, Belgica antarctica, er meget længere end den selv — gør i almindeligt koldt vejr brug af sin medfødte antifrostvæske for at holde sig i gang. Men når det truer med særlig koldt vejr, bruger den en „anti-antifrostvæske“ for at overleve. Længe før temperaturen bliver faretruende lav, standser „anti-antifrostvæsken“ den mekanisme der sætter antifrostvæsken i gang. Hvorfor?

Biologen John Baust forklarer: „Ved at få insektet til at fryse ved en temmelig høj temperatur, vil den specielle anti-antifrostvæske bevirke at isen dannes med ganske langsom hastighed. Ved lavere temperaturer ville hurtig nedfrysning fjerne vandet fra dets celler for hurtigt, og resultatet ville være at dyret ville dø.“ Men eftersom Belgica antarctica nedfryses jævnt og blidt, overlever den, og når temperaturen stiger igen, tør den atter op.

En klog kartoffel!

Et tilbagevendende problem for landmænd er bekæmpelsen af skadedyr som for eksempel bladlus. Ifølge en rapport der er gengivet i Daily Mail ser det ud til at en bestemt kartoffelart har løst problemet på sin egen måde.

Videnskabsmænd i Hertfordshire i England har opdaget at kartoffelplanten Solanum berthaultii producerer et kemisk stof der er en nøjagtig kopi af det stof som en døende bladlus afgiver for at advare andre bladlus. Bladlusene bliver afskrækket af dette stof, og de går derfor langt uden om denne plante.