Satsteknikken træder ind i edb-alderen

DATAMATERNE findes næsten alle vegne i dag. Det er dem der sætter elektriske digitalure til at ringe når man skal stå op. Det er dem der styrer brændstoftilførselen i folks biler når de kører på arbejde. Og bilerne selv er ofte svejset sammen af robotter der er styret af en datamat.

På kontorer går man mere og mere over til datastyrede kontormaskiner, såsom skrivemaskiner der kan huske bestemte ord eller sætninger, og i stormagasiner eller supermarkeder kan kundernes indkøb automatisk sammentælles af dataanlæg, der samtidig ajourfører forretningens lagerlister sekund for sekund.

I de senere år har datateknikken også fundet vej ind i trykkeribranchen.

Det kan for eksempel være at Deres morgenavis er fremstillet ved hjælp af datateknik. Mange store danske dagblade har ladet fotosættemaskiner overtage maskinsætterens og håndsætterens traditionelle plads. I USA er de fleste større aviser gået over til edb-styret fotosats, og i Japan, hvor der læses flere aviser end i noget andet land, har fotosatsteknikken været anvendt siden 1960erne. Hvorfor går udviklingen i hele verden i den retning?

Små chips og store programmer

De stigende lønomkostninger bevirkede, sammen med offsetteknikkens større udbredelse og konkurrence fra aviser der var mindre og derfor mere fleksible, at de store aviser i 1970erne blev mere eller mindre tvunget til at gå over til datastyring. Men overgangen skyldtes selvfølgelig også de muligheder datateknikken indebar.

Hvad er det da der har gjort datateknikken så anvendelig i dag? Én grund er bedre programmer, eller bedre software. En anden er bedre hardware, i form af de små siliciumchips der giver dataanlæggene større og større hastighed og hukommelseskapacitet.

Når disse chips fremstilles begynder man med at tegne det ønskede elektriske kredsløb, der kan være så kompliceret at det ligner et kort over en storby. Tegningerne fotograferes ned til ganske lille størrelse og ætses ind på nogle små specielt behandlede siliciumstykker. Udviklingen af disse chips er nået så vidt at dataanlæggene nu er blevet meget hurtige og har stor kapacitet, samtidig med at de er blevet både mindre og billigere. For eksempel kunne et bestemt firma der fremstiller chips, i årene fra 1975 til 1978 forøge hukommelseskapaciteten for disse til det ottedobbelte, men samtidig nedsætte prisen med 71 procent. Et andet firma har udviklet en enkelt chip der siges at kunne nøjagtig det samme som „en meget stor maskine kunne for kun fem eller seks år siden“!

Udviklingen på hardware-området har således været imponerende, men hvis ikke software-siden er i orden (det vil sige: hvis anlægget ikke programmeres med de rette instruktioner), er selv den mest avancerede datamat ubrugelig. En datamat uden et program er som et bindstærkt leksikon i flotte læderbind der kun indeholder blanke sider! Før sætteprocessen i trykkerierne kunne udføres ved hjælp af dataanlæg, måtte den rigtige software altså udvikles.

Hvordan en datamat lærer at dele et ord

Når man læser et blad som dette bemærker man at næsten alle linjerne i en spalte er lige lange. Men der er ikke samme antal bogstaver i alle linjerne. Hvis man tog en almindelig skrivemaskine og afskrev en paragraf fra bladet Vågn op!, ville man se at linjerne har forskellig længde. Under sætteprocessen bliver spalten imidlertid justeret, så alle linjerne svarer til spaltens bredde. Det betyder at afstanden mellem ordene må justeres sådan at alle linjerne bliver lige lange.

Ved den traditionelle satsteknik bliver dette gjort mekanisk. Men når det sker ved hjælp af edb, må et dataanlæg først lære at måle den ønskede længde af satslinjen, og dernæst afgøre hvor mange ord der kan være på linjen. Derefter skal den overskydende plads fordeles på linjen i form af lige store ordmellemrum. For de fleste datamater er dette ikke nogen vanskelig sag. Det bliver først et problem når man er nødt til at dele et ord ved slutningen af en linje. Hvordan lærer man en datamat at dele et ord op i stavelser og at gøre det rigtigt?

At dele ordene rigtigt er ikke så let som man måske tror, hvad enhver god kontorsekretær kan tale med om. På et sprog som dansk er der selvfølgelig visse faste regler, men også mange undtagelser. Tænk blot på alle de sammensatte ord.

Men kunne man da ikke programmere datamaten med en hel ordbog og samtidig „fortælle“ den hvor ordene skulle deles? Tanken lyder besnærende. „Men i praksis er det svært at gennemføre,“ siger en programmør. Hvorfor? „Fordi man skulle bruge en meget stor ordbog til hvert af de sprog man skal arbejde med. Og for hvert ord på hvert sprog måtte ordbogen angive hver eneste variation som datamaten nogen sinde ville møde.“

Hvad er løsningen da? Man programmerer datamaten med alle reglerne for orddeling, og tilføjer derefter et program for alle undtagelserne, de ord der ikke følger reglerne. Et godt orddelingsprogram kan dele omkring 95 procent af alle sprogets ord korrekt, så undtagelsesordbogen behøver ikke at rumme så mange ord.

Betyder det da at datamaten kan programmeres sådan at den aldrig tager fejl? Nej. Visse ord kan nemlig både opfattes og deles på to forskellige måder. Et kendt eksempel er ordet „trækvinden“, der enten kan forstås som „træ-kvinden“ eller „trækvinden“ („døren blev smækket i af trækvinden“). Der findes andre eksempler. Et menneske kan ud fra sammenhængen i teksten let forstå hvordan ordet skal opfattes, men et dataanlæg har straks meget sværere ved det. Der skal altså et menneske til at fortælle hvordan ordet i det aktuelle tilfælde skal deles. „Korrekturlæserne bliver aldrig erstattet af dataanlæg,“ bemærker en af dem der arbejder med indførelsen af fotosats for Vagttårnsselskabet.

Vagttårnsselskabet indfører fotosats

Watchtower Bible and Tract Society of New York, Inc., er et religiøst selskab der nu i over 70 år har udgivet bibelsk litteratur for Jehovas Vidner. I Brooklyn i New York har dette selskab et stort trykkeri, som i øjeblikket er ved at gå over fra blysats til datastyret fotosats. Hvad vil det betyde? Det vil betyde store besparelser i form af tid, energi, plads og arbejdskraft. I det følgende vil vi forklare hvordan.

På Selskabets trykkeri i Brooklyn er satsen hidtil blevet fremstillet på traditionelle sættemaskiner (Linotype), som det stadig er tilfældet på vort danske trykkeri i Virum. Her i Danmark bruger vi to sættemaskiner, mens man i Brooklyn har måttet bruge 20. Maskinerne er mekanisk ret komplicerede, og man har i Brooklyn to mekanikere heltidsbeskæftiget med dem. Det er svært at få reservedele til disse maskiner, der i dag anses for at være forældede. De bruger desuden store mængder energi når de omsmelter bly og støber det til satslinjer, en ad gangen. Det tager mellem et halvt og et helt år at lære at betjene sættemaskinen effektivt.

Når blylinjerne er færdige skal håndsætteren samle dem, sammen med eventuelle illustrationer, i en metalramme eller form, så de ønskede sider fremkommer. Der skal håndsættere med stor erfaring til at gøre dette. Desuden kræves der en hel del gulvplads til særligt udstyr og til de tunge borde hvor håndsætterne udfører deres præcisionsarbejde.

Alt dette tager tid. Maskinsætteren bruger 45 minutter til at sætte blylinjerne til en enkelt side i en af de bibler Vagttårnsselskabet udgiver, og håndsætteren bruger yderligere 15 minutter til at sætte siden op.

Den færdige form, der omfatter flere sider, benyttes da til prægning af en særlig papmatrice, der igen benyttes ved støbningen af stereotypierne, de tunge trykplader, der fremstilles af en særlig blylegering. Omsmeltningen og støbningen kræver megen erfaring, stor gulvplads og betydelige energimængder. Før trykpladen er klar til trykning af store oplag skal den desuden overtrækkes med et lag nikkel, så den bliver mere holdbar. Og så er den endda ikke færdig endnu.

Hvorfor ikke? Fordi der vil være små uregelmæssigheder i overfladen som gør det færdige tryk blakket og ujævnt. Nogle trykkerier vil måske finde sig i dette til visse opgaver, men Vagttårnsselskabet stiller højere kvalitetskrav. Når en ny form sættes på en trykkemaskine, bruger man derfor flere timer, måske en hel dag eller mere, på den møjsommelige proces der kaldes „tilretning“, inden maskinen kan sættes i gang.

Men et enkelt datastyret fotosatssystem kan erstatte alle de 20 traditionelle sættemaskiner og samtidig erstatte alt udstyret til omsmeltning af bly og støbning af trykplader. Dette vil spare et stort areal og begrænse behovet for arbejdskraft. Dataanlægget sætter selv teksten op i sider, og fotosætteren overfører teksten på fotografisk papir, som igen fotograferes over på en offsetplade der kan bruges til trykning.

Når teksten først er indtastet på anlægget, kan det sættearbejde der tidligere tog mange timer gøres på nogle minutter. Og der er ikke længere noget bly der skal omsmeltes til satslinjer eller trykplader. Det betyder en stor energibesparelse. Indtastningen af teksten vil ikke kræve så stor arbejdskraft, og operatørerne behøver ikke nogen meget lang uddannelse. De lette, tynde offsetplader kan monteres på trykkemaskinen på nogle få minutter, og tilretningen er ikke nær så omfattende som før, så der spares kostbar tid der kan bruges til kørsel med maskinen.

De særlige krav opfyldes

Til disse formål har man indkøbt en IBM-datamat og en Autologic highspeedfotosætter. I Sydafrika er hele den forberedende proces i fremstillingen af bøger og af blade på ni lokale sprog gjort strømlinjet ved hjælp af et Compugraphic-system, der har vist sig meget velegnet. Det er interessant at en stor del af den software (det vil sige det programmeringsudstyr) der er nødvendigt for det datastyrede satsarbejde i Brooklyn, er udviklet af Jehovas Vidner selv. Hvorfor har man gjort sig den ulejlighed?

„De krav vi stiller til teknikken er helt specielle,“ forklarer en af de systemanalytikere der arbejder på projektet i Brooklyn. „Der findes ganske vist mange programmer til fotosats i handelen, men ingen af dem passer os helt.“ Hvorfor ikke? For det første fordi Vagttårnsselskabet ikke har ønsket at indpasse sin stil og sine kvalitetsnormer efter den gældende kommercielle standard, og dernæst fordi Vagttårnsselskabet foretager udgivelser på 167 sprog, hvilket er langt mere end de systemer man i dag har i handelen kan klare. „Til mange af sprogene kan der slet ikke købes fotosatsprogrammer,“ fortsætter analytikeren. „For der kan jo ikke tjenes penge på at udvikle software til sprog som kun de færreste kan læse.“

Vagttårnsselskabet udgiver imidlertid ikke bøger og blade for at tjene penge. De gør det for at mennesker overalt i verden kan få adgang til Bibelens vigtige oplysninger om den sande betydning af det der sker i verden i dag. Derfor udgives Vågn op! på 34 sprog, og dets søsterblad, Vagttårnet, på 106 sprog.

Hvordan kan man med blot ét system sætte tekster på så mange sprog? „Det er også lidt af en opgave,“ indrømmer en af programmørerne. „Et nyt sprog betyder ikke bare et nyt orddelingsprogram. Ofte betyder det også et nyt alfabet, og et helt specielt program til accenttegn. Der er tilfælde hvor vi ligefrem må skræddersy vore egne terminaler og tasteborde til behovet.“ Ja, det må siges at være lidt af en opgave.

For at dette store projekt kan blive gennemført har et stort antal Jehovas vidner med kendskab til datateknik frivilligt meldt sig til at arbejde ved Selskabets hovedkontor i Brooklyn. Mange af dem har bragt store personlige ofre for at kunne gøre det. Nogle har brugt et år eller mere af deres tid, og denne hjælp er blevet højt værdsat. Andre har nu været der i over tre år. „Til at begynde med tog det et stykke tid at få tingene sat i gang,“ fortæller en af treårsveteranerne, „men i det sidste års tid er der sket kolossale fremskridt. Vi er alle sammen meget begejstrede for det der er opnået.“

Vi ser fremad

Hvad vil fremtiden bringe på området datastyret fotosats? For det første ventes der programmer som bedre kan ’se fremad’. De eksisterende programmer kan til en vis grad ’se fremad’ før de sætter den pågældende tekst, men der er behov for programmer som kan gøre det endnu bedre. Der er nu ved at blive udviklet programmer som automatisk lader datamaten afse plads nederst i en spalte til fodnoter, eller til studiespørgsmål, som det findes i studieartiklerne i bladet Vagttårnet, eller til begge dele.

Noget andet der i skrivende stund er under udvikling, er anlæg som på en skærm kan vise den færdigredigerede side og tillader operatøren at ændre tekstens layout efter behag. „Den slags systemer kan allerede købes,“ fortæller en programmør fra Vagttårnsselskabet, „men de er ikke så fleksible som vi kunne tænke os. Vi er interesseret i et system der kan lade os indtaste teksten uden at vi behøver hver gang at indtaste komplicerede satskommandoer. På den måde vil vi kunne bruge artiklerne direkte fra skribenterne eller oversætterne.“

Systemanalytikeren fortæller os om andre fordele ved de nye anlæg. „Med vort system vil man kunne ændre tekstbilledet ved at indsætte en boks eller en anden figur i teksten, til en illustration eller lignende. Teksten vil automatisk blive brudt om så den passer rundt om det der er blevet indsat.“ Når dette system er færdigudviklet vil tegnerne og de ansvarlige for bladets udseende hurtigt kunne se mange forskellige måder at sætte en artikel op på, før de beslutter sig for den bedste. Operatøren vil da kunne trykke på en knap og straks få et aftryk på specielt papir af det samme som skærmen viste.

Det har krævet en hel del i form af arbejde og midler for Vagttårnsselskabet at gå ind for datastyret fotosats, men det lover mange fordele. De kristne ser i dag en verden fuld af mennesker der har stærkt behov for Bibelens ord. Det må være rigtigt af Selskabet at benytte sig af de midler der vil kunne hjælpe dem til bedre at opfylde deres hverv, som er at forkynde „en hævnens dag fra vor Gud“ og at „trøste alle, som sørger“. — Es. 61:2.

[Illustration på side 16]

En Linotype-sættemaskine kan sætte 8 til 11 linjer i minuttet. Men en fotosætter, der er forbundet med et datalager med indtastet tekst, kan sætte 2000 linjer i minuttet

Tekst indtastes

Datalager

Fotosætter

[Illustration på side 18]

Alt dette udstyr til fremstilling af blysats kan nu erstattes af edb-udstyr og fotosættere. Derved spares megen tid, arbejdskraft, plads og energi

Sættemaskine

Bly omsmeltes

Plader fræses rene

Stereotypier støbes

Plader fornikles

Korrekturtryk tages

Flade plader fræses

Sats spændes op

Flade plader støbes

Matricer præges