Vi betragter verden

Bibelen på 1710 sprog

● Det britiske Bibelselskab meddeler at hele Bibelen nu foreligger på 275 sprog. I løbet af 1980 er dele af Bibelen udkommet på 27 nye sprog. Hermed er antallet af sprog som i det mindste én af Bibelens bøger foreligger på, kommet op på i alt 1710. I sammenligning er værker af Lenin kun udkommet på 222 sprog. Det anslås i øvrigt at der til dato er trykt i alt 2,5 milliarder bibler.

Usikker fødevaresituation

● „At brødføde verden næste år vil være som en linedans uden sikkerhedsnet,“ skrev bladet The Wall Street Journal sidst i 1980. Der stod blandt andet: „Et enkelt ’fejltrin’, for eksempel endnu en sommer med dårligt vejr i USA, vil ifølge eksperterne være nok til at vi mister balancen og hele verden styrtes ud i kornmangel og nogle af de fattige lande bringes på sultedødens rand.“ Ganske vist er fødevareproduktionen steget inden for de sidste få år, men forbruget er steget endnu mere. Landbrugseksperten John A. Schnittker fra Washington bemærker: „På de tre sæsoner der har givet os det største høstudbytte verden nogen sinde har haft, vil vore lagre alligevel være skrumpet ind med 56 millioner tons.“ Og det forventes at forbruget vil overstige produktionen igen i 1981, med det resultat at verdens kornbeholdning svinder ind til det mindste i fem år.

Vitaminmangel og kræft

● Det britiske lægetidsskrift The Lancet har berettet om en femårig undersøgelse der forbinder kræft med vitaminmangel. Undersøgelsen har indbefattet 16.000 mænd. Den peger på at de der havde det laveste A-vitaminniveau i blodet, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at få kræft som de med et højere niveau. Forbindelsen var især tydelig når det drejede sig om lunge-, mave- og tarmkræft. Opdagelsen kan føre til en ny måde at påvise kræftrisiko på. Hvis de der har et unormalt lavt A-vitaminniveau blev tilskyndet til at spise de rette næringsmidler, kunne det måske begrænse deres risiko for at få kræft. Der findes meget A-vitamin i gulerødder, lever, æg og mælkeprodukter.

Efterveer længe efter

● Tredive år efter at de to atombomber eksploderede over Hiroshima og Nagasaki er det stadig farligt at bo i disse byer. Myndighederne i Hiroshima hævder at der i løbet af 12 måneder frem til august 1980 var 2279 mennesker i byen som døde af sygdomme der kan sættes i forbindelse med bomben. Og professor Shunzo Okashima ved det lægevidenskabelige fakultet i Nagasaki siger at selv om den direkte stråling ikke længere anses for at være på et farligt niveau, kan indbyggerne være forgiftet af tilbageværende spor af plutonium 239, som efter hans mening først vil være borte om 24.360 år. Rent bortset fra den mulige sundhedsfare påpeger Kenji Watanabe fra socialforsorgen i Nagasaki at „der er en udbredt tro på at strålingen kan forårsage genmutationer, og ofrene og deres børn bliver ofte vraget som ægteskabspartnere“.

Dødeligheden i den tredje verden

● Er dødeligheden stadig på retur i den tredje verden? Nej ikke ifølge Verdenssundhedsorganisationens sjette rapport om sundhedstilstanden i verden. I nogle lande er dødeligheden endog ved at stige. Det er svært at angive nogen grund til dette siger WHO, „bortset fra manglende beslutsomhed hos de implicerede regeringer og særlige omstændigheder (for eksempel ekstrem fattigdom) som gør det særlig vanskeligt at forbedre sundhedstilstanden yderligere“.

Bønner forbudt i Mozambique

● Ifølge en rapport i avisen Chronicle, der udkommer i Zimbabwe, har Frelimo-regeringen i Mozambique „forbudt mødre at bede sammen med deres egne børn i deres egne hjem“. Og dette til trods for, som artiklen nævner, at „Kirkernes Verdensråd gav enorme pengesummer til Frelimo“ under det tidligere styre, da kirkerne mente at Mozambique „var en racistisk stat og at befolkningen skulle befries“. Kirkernes indblanding i politik har åbenbart givet bagslag.

Homoseksuel vold i amerikanske fængsler

● Ifølge inspektøren for et amerikansk forbundsfængsel er homoseksuel aktivitet den hyppigste årsag til drab i fængslerne. Dr. phil. Peter L. Nacci oplyser at man har undersøgt otte tilfælde af manddrab som har fundet sted i løbet af en periode på 26 måneder i fængselet i Lewisburg, og det viste sig at fem af dem var foranlediget af homoseksuel aktivitet. Han tilføjer at hvert fjerde af 37 andre voldelige overfald i dette fængsel havde at gøre med homoseksuel aktivitet.

Gratister til Peterskirken

● Ifølge bladet Il Giornale, der udkommer i Milano, er der mange som „glemmer“ at betale når de kører med bus eller sporvogn i Rom. Det drejer sig hvert år om 1,5 til 7 millioner passagerer, og de unddrager trafikselskabet op til 5 millioner kroner årligt. Mange af gratisterne er udlændinge, oplyser avisen. Det er især om onsdagen der snydes. Det er i øvrigt den dag paven holder audiens, og de travleste buslinjer er dem der går til Peterskirken.

Beslutninger på højt plan

● Hvorfor synes så mange af de beslutninger der træffes på regeringsplan, at slå fejl? En af grundene kan være den der nævnes af spalteskribenten G. K. Reddy i det indiske blad The Hindu: „Mange ministre er kommet galt af sted ved blindt at følge deres astrologers råd i stedet for at stole på deres egen gode dømmekraft i kritiske øjeblikke.“ Det samme kan uden tvivl siges om ledende politikere i mange andre lande.

Brevduers orienteringsevne

● For 18 år siden fremsatte den tyske dueavler og amatørforsker Theo Ahman en teori om at brevduer orienterer sig ved hjælp af jordens magnetfelt. Han byggede blandt andet sin teori på at flokke af duer lod sig vildlede af radarstråler. En kendt videnskabsmand betegnede dengang hans teori som „vrøvl“, men nu har forskningen måttet bøje sig for amatøren. Forsøg har bevist at kunstige magneter på ryggen af en brevdue påvirker dens færdighed i at finde hjem til sit dueslag, og det er blevet iagttaget at duer hurtigt ændrer kurs hvis jordens magnetfelt ændrer sig blot en femhundrededel. Dette kan ske når brevduer passerer hen over større jernforekomster, der virker som en naturlig magnet. Teorien er også blevet medicinsk bekræftet, idet to californiske forskere har fundet mikroskopiske magneter i halsmusklerne hos præmiebrevduer. Det er åbenbart disse magneter der som kompasnåle angiver den rigtige kurs mod hjemmet. — Holbæk Amts Venstreblad 22. november 1980.

Sukkersygekontrol

● En rapport fra en underafdeling af den amerikanske sundhedsstyrelse hævder at de fleste som lider af sukkersyge, og især de der samtidig er overvægtige, kan lære at kontrollere deres sygdom og dermed begrænse deres lidelser. Systemet består i en kombination af vægttab, fornuftig motion og styret indtagelse af kulhydrater. Som man har vidst i nogen tid, er der størst risiko for sygdommen hos mennesker der i forvejen har sukkersyge i familien, og hvis de samtidig er overvægtige, er risikoen større. Ved at tabe de ekstra kilo kan man afværge, eller i det mindste forsinke sygdommens indtræden.

Det næste skridt der anbefales er motion eftersom personens eget insulin derved hjælpes til at nedsætte blodsukkerniveauet. Hvad det tredje skridt angår, nemlig kosten, anbefaler en talsmand fra den canadiske sukkersygeforening at man „spiser mere sammensatte kulhydrater (fuldkornsprodukter og stivelsesholdige grøntsager) fremfor simple sukkerstoffer (raffineret sukker, sødet frugt, frugtsaft, mælk og visse grøntsager som ærter og gulerødder) fordi komplicerede kulhydrater optages langsommere end simple sukkerstoffer“. Det anbefales at kulhydratindtagelsen fordeles over hele dagen, på to eller tre mindre måltider.

Mumier begraves

● Siden 1881 har museet i Cairo haft udstillet mumierne af 27 ægyptiske faraoner, men nu kan de besøgende på museet ikke længere få dem at se. Præsident Sadat har nemlig givet ordre til at mumierne skal begraves, som en gestus til islam. Mumierne vil atter blive gravsat i deres oprindelige grave i Kongernes Dal, eller måske blive lagt i et fælles gravkammer.

„Brudgomsege“

● For 2-300 år siden var de danske skove i en elendig tilstand, fortæller Børge H. Larsen i Kristeligt Dagblad. Man gav den ene forordning efter den anden for at få skovene bragt på fode. I Sønderjylland indførte man således en forordning om at ’enhver mandsperson i skovbyerne som tænkte på at gifte sig, forud skulle plante 10 unge ege eller 15 unge bøge og bringe dem frem til tredje blad’. For hver manglende eg skulle der betales en daler i bøde, og for hver manglende bøg 32 skilling. Og da folk jo skulle giftes, blev træerne plantet. Nogle af dem står endnu, blandt andet de såkaldte brudgomsege i Nørreskoven på Als.

Lettere at reparere en knækket fortand

● Før i tiden var det et større arbejde at reparere en fortand som havde fået en flis knækket af. Fordi det drejede sig om den synlige del af tanden måtte der ofte en ny krone til. Men takket være nye plastmaterialer er denne reparation nu blevet væsentligt nemmere. Princippet bygger på at lidt overflade i den eksisterende tand opløses så plastmaterialet forankres i selve overfladen. Materialet stivner i løbet af få minutter og bliver lige så stærkt som resten af tanden. Tilmed kan farven på det tilbageblevne af den naturlige tand rammes fuldstændig præcist. — Kristeligt Dagblad, 9. februar 1981.

Kæmpestjerne opdaget

● Tre amerikanske astronomer der alle er professorer ved Wisconsins universitet i Madison, fortæller at de har opdaget en stjerne som er 3500 gange større end solen og som udsender 40 gange så meget energi som nogen anden kendt stjerne. Kæmpestjernen findes i den såkaldte edderkoptåge, en lille galakse nær Mælkevejen. Det oplyses at stjernen ikke kan ses direkte fordi den er indhyllet i en sky af ioniseret brint, men dens tilstedeværelse blev afsløret af ultraviolette satellitfotografier.