Bryst eller flaske — hvad er bedst?

I MANGE lande stilles vordende mødre over for spørgsmålet: Skal jeg give mit barn bryst, eller skal jeg give det flaske?

Dette spørgsmål opstod sjældent, om overhovedet, for generationer siden. Praktisk talt alle mødre gav deres børn bryst. Der fandtes intet sikkert alternativ. Hvis en kvinde af en eller anden grund ikke selv kunne give sit barn bryst, fandt man en anden kvinde, en amme, der kunne gøre det. I visse dele af verden bruger man stadig ammer.

Tendensen i dag

Både herhjemme og i udlandet er der imidlertid sket en hastig ændring i dette forhold. Det mest almindelige nu til dags er at give spædbørn flaske.

Ved århundredskiftet gav så at sige 100 procent af alle mødre i De forenede Stater deres nyfødte bryst. Men i 1946 var antallet af diegivende mødre faldet til 38 procent. I 1956 var tallet faldet til 21 procent. Og i 1966, det sidste år man har en pålidelig statistik, var tallet af diegivende mødre gået helt ned til 18 procent! Visse steder på jorden giver praktisk talt alle mødre deres børn flaske.

Ifølge Saturday Review of the Sciences for maj 1973 har der også i „verdens fattigste lande“ været „en dramatisk tilbagegang i antallet af diegivende mødre i de seneste år“. I et af disse lande har man regnet ud at der skal bruges mælk fra 32.000 køer alene for at opveje det kvantum mælk som mødre med spædbørn ikke længere selv forsyner deres børn med.

Denne kolossale ændring er sket hurtigt. Herom siger Psychology Today for juni 1968: „For kun 25 år siden var det i Mississippi-området tilladt at give spædbørn bryst i kirken. Og for 80 år siden var det i Indiana ganske naturligt at overklassekvinden tog sit spædbarn med på eftermiddagsvisitter og gav det bryst efter behov.“

Men i dag vokser mange mennesker op uden nogen sinde at have set en moder amme sit barn. Og hvis en førstegangsfødende kvinde er interesseret i at give sit barn bryst, er hun ofte i vildrede med hvordan hun skal bære sig ad.

Hvorfor denne ændring?

En af de væsentligste årsager til denne ændring er hospitalernes indstilling i dag. Dr. Jean Mayer, der er professor i ernæring ved Harvard-universitetet, oplyser: „På hospitaler der domineres af mænd, frarådes diegivning officielt. Medmindre moderen klart har udtrykt ønske om at amme sit barn, giver man hende en indsprøjtning med østrogen endnu før hun er kommet sig efter bedøvelsen, for at ’tørlægge’ hende.“

At denne fremgangsmåde foretrækkes på hospitalerne skyldes for en stor del at det er bekvemt for lægerne under plejen af både moderen og barnet. „Nogle fødselslæger har gjort sig til aktive fortalere for flaskemælken af den grund at diegivende mødre tager for meget af deres tid med efterfølgende konsultationer,“ skrev Newsweek den 12. januar 1970. Desuden har også forbedringerne af den særligt fremstillede mælk til spædbørn været en faktor når man er gået ind for flaskemælk. Velsmagende og letfordøjelige blandinger af mælk, vand og forskellige former for sukker er blevet fremstillet og siges at udgøre en god erstatning for modermælk.

Fordi det er „moderne“ og tilsyneladende „videnskabeligt“ at give børn flaske, betragter nogle mødre det åbenbart som et statussymbol, og finder det gammeldags at give bryst. Dr. David E. Smith, der er leder af en klinik i San Francisco, bemærker: „Det er næsten umuligt at overtale en farvet eller mexikansk-amerikansk moder til at give bryst, fordi hun betragter det som noget man gør i de lavere samfundslag — noget hendes fattige slægtninge gør.“

Og, det må indrømmes, flaskegivning er ofte mere bekvemt og passer bedre til livet i en moderne storby. En moder der ammer sit barn må være på pletten når den tid nærmer sig hvor barnet skal have bryst, hvorimod flaskebarnet kan få sin mad af en anden, mens moderen passer sit arbejde uden for hjemmet eller er i byen.

Bedre med flaske?

Flaskens popularitet i dag kan måske give det indtryk at flaskemælk er bedre, eller i det mindste lige så god som modermælk. Men er den det? Hvad tjener barnet bedst?

Det Bedstes Store Lægebog (1973) siger med overbevisning: „Der kan . . . ikke være nogen som helst tvivl om, at brystmælk er den ideelle mad til et spædbarn — og hvad der er meget væsentligt — har den rigtige temperatur.“ — Side 31.

Current Therapy 1970, en anerkendt amerikansk medicinsk årbog, siger også: „Af flere grunde er det blevet tydeligt fastslået at diegivning er den ideelle måde at ernære spædbørn på i deres første få levemåneder. Det er en praksis som lægerne burde anbefale.“ The Encyclopædia Britannica giver udtryk for det samme: „Det ideelle fødemiddel for ganske små børn er modermælk. Den indeholder alle de næringsstoffer der skal til, i den rette mængde og variation, for at der kan foregå en passende vækst og udvikling.“

Modermælk er dannet specielt til børn. Således siger dr. I. Newton Kugelmass i Current Therapy 1967: „Modermælk er ideelt til barnet, komælk til kalven. Der findes ingen erstatning for modermælk.“ En anerkendt læge og tidligere professor ved Mayo-klinikken, dr. Walter Alvarez, forklarer: „Komælk er ikke egnet til menneskebarnets fordøjelseskanal; derfor bør den fortyndes og undergå en særlig behandling.“

Ja, menneskemælk er den bedste mad for menneskebørn, og kun få læger, om overhovedet nogen, vil drage dette i tvivl. Men er modermælk så meget bedre end flaskemælk at man ligefrem bør anbefale det?

Delte meninger

Ikke alle læger ser sådan på det. De mener åbenbart at den stadige forbedring af flaskemælkens kvalitet i de sidste tre årtier har gjort denne lige så gavnlig for barnet som modermælken. Når retningslinjerne følges, hævder børnelægen William E. Homan, er „flaskebørn hverken mere eller mindre fysisk eller følelsesmæssigt sunde end en tilsvarende gruppe brystbørn“. Er dét rigtigt?

Det er der delte meninger om. Således indvender dr. David Reuben: „Ved enogtyveårsalderen er det vanskeligt at sige om der er nogen fysisk forskel mellem en fodboldspiller der har fået komælk og en der har fået bryst.“ Men hvad med barnets sundhed inden det når den modne alder?

Det er en helt anden sag. Medical Tribune for den 16. august 1972 henleder opmærksomheden på „den gentagne iagttagelse at dødeligheden blandt brystbørn er betydeligt lavere end blandt flaskebørn“. Det er derfor bemærkelsesværdigt at dr. Paul Gyorgy, en af verdens ledende autoriteter på børneernæringens område, ligefrem har betegnet det som „kriminelt“ at give spædbørn flaske.

Dr. John S. Miller, der er leder af afdelingen for obstetrik og gynækologi ved det franske hospital i San Francisco, giver udtryk for noget lignende: „Jeg kan ikke vide om diegivning nogen sinde igen vil blive den foretrukne måde at give børn mad på . . . Men jeg ved at vi er begyndt at se hvilken frygtelig pris vi må betale når vi lader mejeriet og fødevareindustrien diktere os hvad vi skal gøre i dette spørgsmål.“

Hvad siger fødselslægerne? Hvilke mulige farer er flaskebarnet udsat for som brystbarnet ikke er?

Modermælkens sammensætning

Som allerede bemærket er modermælken „den ideelle mad til et spædbarn“. Det er komælk ikke. For eksempel er proteintypen forskellig. Modermælken er letfordøjelig og udnyttes næsten fuldstændigt af barnet, hvorimod proteinet i komælken danner store, tætte klumper der er vanskelige at fordøje. Det er grunden til at man fortynder komælken på en særlig måde, så den kommer til at ligne modermælken mest muligt.

Fedtsyrerne i modermælken er anderledes end fedtsyrerne i komælken. Og visse læger er af den opfattelse at de der findes i komælken ikke er særlig gode for børn, idet de menes at påvirke kolesterolniveauet i ugunstig retning. Senere i livet, mener man, kan kolesterolet være en faktor ved dannelsen af åreforkalkning, en af de grundlæggende årsager til hjerneblødning og hjertesygdomme.

Desuden indeholder modermælken betydelig færre mineraler end komælken der for eksempel indeholder fire til fem gange så meget natrium. Dr. Jean Mayer fra Harvard-universitetet bemærker at dette er „en faktor som nogle videnskabsmænd tillægger stor betydning. Hos forsøgsdyr er for meget salt i maden under opvæksten blevet forbundet med forhøjet blodtryk“. Dr. Mayer tilføjer: „Hvis det samme er tilfældet med mennesker, er det ikke usandsynligt at de større koncentrater af natrium i flaskemælk (og i børnemad), kan være medvirkende årsag til de udbredte tilfælde af forhøjet blodtryk.“

Efterhånden som forskningen udvides, står det mere og mere klart at modermælken er sammensat i det helt rigtige forhold til spædbørn, tydeligvis dannet på denne måde af en alviis Skaber. Og der er flere og flere vidnesbyrd der peger på at brugen af erstatninger kan være skadelig.

Modermælk en beskyttelse

Man har lagt mærke til at modermælk er en virkelig beskyttelse mod sygdom hos børn. Statistisk materiale synes at bekræfte dette. Således skriver en kvindelig læge, dr. Marvis Gunther, i sin bog Infant Feeding: „Næsten enhver statistisk sammenligning af smitteforholdene og den måde barnet er blevet ernæret på, har vist at flaskebarnet er lettere modtageligt for sygdom.“

I den forbindelse siger Det Bedstes Store Lægebog: „I de første leveuger er brystbørn mindre udsat for tarmkatar end børn, der får flaskemælk, fordi brystmælken er næsten fri for bakterier. Den indeholder i begyndelsen antistoffer mod infektioner, og når den når frem til tyndtarmen, er den mere modstandsdygtig mod fremmed bakterievækst end sødmælk.“ Og bogen tilføjer: „Så vidt det er muligt, bør en mor derfor amme sit barn.“

Undersøgelser har også vist at brystbarnet er mindre tilbøjeligt til at udvikle allergi. Dr. E. Robbins Kimball fra Evanston, Illinois, baserer sine konklusioner på undersøgelser af 1377 børn. Han udtaler: „Noget kunne tyde på at indførelsen af kunstige mælkeblandinger giver større fare for at barnet udvikler allergi . . . både samtidig og senere.“ Den tidligere omtalte dr. Walter Alvarez udtaler: „Hver gang jeg hører en voksen sige at han ikke kan røre mælk uden at få nældefeber eller alvorligt mavebesvær, spørger jeg, og får som regel det svar, at hans moder ikke ville give ham bryst, men straks var begyndt at give ham flaske.“

En særlig tragisk omstændighed er at der hvert år er et betragteligt antal spædbørn som dør pludseligt og uventet. I De forenede Stater drejer det sig om mellem 10.000 og 20.000 spædbørn.a Årsagen til disse såkaldte „vugge-dødsfald“ er ukendt. Men ifølge dr. Marvis Gunther er „risikoen størst blandt flaskebørn“. Man er fremkommet med den tanke at en virusinfektion eller en stærkt allergisk reaktion over for komælk kan være årsagen. Dette er noget som vordende forældre bør tage i betragtning når de tager bestemmelse om hvorvidt deres barn skal have bryst eller flaske.

Gavnligt for moderen

Har moderen nogen fordel af at amme sit barn? Ja, det har hun på flere måder.

For det første tyder noget på at det yder hende en vis beskyttelse mod brystkræft. Efter at have studeret kræft blandt bantunegre i Sydafrika rapporterer dr. Charles Marks: „I sammenligning med europæiske forhold er forekomsten af brystkræft overmåde lav blandt de primitive bantustammer i Afrika; dette kan have noget at gøre med den særlig lange diegivningsperiode, idet bantumoderen giver sit barn bryst i to år eller mere.“

Det er heller ikke uden betydning når der i det amerikanske kræftselskabs publikation 101 Questions About Cancer siges: „Mødre der giver deres børn bryst viser færre tegn på brystkræft.“

En anden fordel for den kvinde der giver bryst, er at det kan reducere blødningen efter fødselen. Dette skyldes at barnet, når det straks efter fødselen lægges til moderens bryst, ved at suge stimulerer moderens livmoder til at trække sig sammen. Dette er noget som forældre der har respekt for Guds lov angående blodet må tænke over, især fordi nogle læger er tilbøjelige til at ordinere blodtransfusion efter en fødsel hvis blodtabet er stort.

Endnu en fordel ligger i at genoptagelsen af ægløsningen og menstruationen hos kvinder der giver bryst ofte udskydes i omkring syv til femten måneder. På denne måde bliver der helt naturligt et vist mellemrum mellem børnenes ankomst, og en moder der ammer et spædbarn kan få tid til at tage sig af det ene før det næste bliver undfanget.

Der er muligvis endnu en gavnlig virkning. Under diegivningen producerer moderens hypofyse hormonet prolaktin, som, hvilket er påvist gennem forsøg med dyr, kan indgive den diegivende moder en endnu stærkere moderfølelse over for barnet.

Den bedste metode

Den måde hvorpå Skaberen udstyrede kvinden til at give sit afkom næring, er uden tvivl den bedste. Brystbørn er virkelig de sundeste, ligesom det også gavner moderen at give bryst.

Dog skal det indrømmes at de særlige mælkeblandinger til spædbørn har været af stor værdi. Når død, sygdom eller manglende evne hos moderen har gjort det umuligt eller vanskeligt for hende at give bryst, har flaskemælken måttet bruges som næring for barnet. Men det er en erstatning, og den er ikke så god som den naturlige metode. I Schweiz yder man, for at imødegå tendensen til at give børnene flaske, en økonomisk hjælp til alle mødre som giver deres børn bryst i mindst ti uger efter fødselen.

Hvilket valg forældrene træffer i dette spørgsmål er en personlig sag. Men de oplysninger der her er fremsat, kan måske være dem en hjælp til at træffe et fornuftigt valg.

[Fodnote]