Gud kunne standse det, men hvad ville det i så fald medføre?

HVORDAN er det med dem der kritiserer Gud for at tillade det onde? Ønsker de egentlig at få det standset? Hvilken ondskab er det de vil have standset? Deres egen, eller blot de andres? Hvad nu om Gud standsede lungekræft ved at tage cigaretterne fra dem? Eller skrumpelever ved at tømme deres cocktailglas ud i vasken? Eller kønssygdomme ved at isolere dem der lever i umoralitet? Ville de kunne acceptere det, eller ville de skrige op i protest mod en sådan indgriben i deres frihed?

Sådanne mennesker går muligvis enstemmigt ind for at Gud slår revolveren ud af hånden på alle røvere; men hvad så med det de selv tager med hjem fra kontoret eller fabrikken uden at betale? Der stjæles for umådelige summer på den måde. Ville de bryde sig om at Gud gennede dem ind på chefens kontor med deres tyvekoster i hånden? Er det alle former for tyveri de vil have standset, eller blot nogle?

Ville sådanne mennesker glæde sig hvis Gud lukkede de fabrikker der uden skrupler forurener og forårsager sygdom og død, og lukningen omfattede den fabrik hvor de selv arbejder og får deres løn? De beklager krigens ondskab, men ville de bifalde at Gud afskaffede rustningsindustrien og dermed fik økonomien til at falde sammen? Og hvordan ville de se på det hvis Gud gav halvdelen af deres mad til de sultne og delte halvdelen af deres penge ud til de fattige?

Hvor langt vil disse kritikere egentlig at Gud skal gå for at standse det onde? Måske er det slet ikke ondskaben de vil til livs når det kommer til stykket. Måske er det kun straffen for ondskab de vil af med, altså konsekvenserne. Er det løse seksuelle forhold uden kønssygdomme de vil have? Overdreven nydelse af alkohol uden vanskeligheder med leveren? Tobaksrygning uden lungekræft? Skal de kunne tage hash og andre stoffer uden at skade deres hjerne? Vil de have lov til at så det onde uden at høste frugterne? Det kan simpelt hen ikke lade sig gøre, ligesom man jo heller ikke kan plukke æbler af en ukrudtsplante eller druer af en tidsel.

Når menneskets sande jeg kommer op til overfladen

Menneskets ønske om at handle ondt hvis straffen kan undgås, ses ofte når en katastrofe sætter politiet ud af spillet og folk ser deres snit til at plyndre. Oversvømmelser eller storbrande der medfører at beboelseskvarterer må evakueres, eller strømsvigt der mørkelægger en by, lokker uærlige sjæle frem, og man ser undertiden at privathjem og forretninger rippes for værdier. Det er som Bibelen siger: „Fordi den onde gerning ikke i hast rammes af dommen, får menneskenes hjerte mod til at gøre det onde.“ — Præd. 8:11.

Mennesker har forsøgt at standse noget af det onde ved hjælp af love, domstole, fængsler og kriminalforsorg, men de indrømmer at deres bestræbelser er slået fejl. Der øves immervæk noget ondt, og mange mennesker nærer overhovedet ikke noget ønske om at standse det. Men de kritiserer Gud fordi han tillader det, og hvis han standsede det ville de anke over at han blandede sig i deres sager og fratog dem deres frihed. De kritiserer altså Gud uanset hvad han gør.

Ikke desto mindre tjener alt dette Jehova Guds hensigt, som de der elsker ret og retfærdighed vil erfare.