„Hvorfor tillader Gud det onde?“
Mange mennesker spørger: „Hvis der er en Gud, hvorfor . . .“
MANGE mennesker stiller spørgsmål der indledes med ordene: „Hvis der er en Gud, hvorfor . . .“ Nogle af dem der spørger sådan, vil bare gøre nar af dem der tror på at Gud er til. Men mange andre er dybt bekymrede og søger efter svar for at støtte deres vaklende tro. Det hyppigst tilbagevendende spørgsmål af denne art er sandsynligvis: „Hvis der er en Gud, hvorfor tillader han så det onde?“
Det er sandt at Gud tillader det onde. Men der er mange mennesker på jorden som ikke blot tillader det onde; de øver det også. De erklærer krige; de kaster bomber ned over kvinder og børn; de afbrænder marker og volder derved hungersnød; de spreder sygdom og død ved at forurene luft, vand og jord — både i krigstid og i fredstid. De fostrer ikke alene ondt i national og international skala, men tilføjer også sig selv personligt mange lidelser.
De spiser for meget og bliver overvægtige, drikker for meget og får skrumpelever, ryger og får lungekræft, bedriver utugt og homoseksualitet og pådrager sig kønssygdomme, kører hensynsløst og udsætter deres eget og andres liv for fare, puger begærligt penge og ejendele sammen og bliver så stressede at de får mavesår og hjerteanfald — og sådan kunne man blive ved.
Hvad ønsker de i virkeligheden?
Det sådanne mennesker ønsker at få afskaffet, er i virkeligheden ikke det onde i sig selv — men blot straffen for de onde handlinger. De ønsker at kunne pleje løse forbindelser uden at få kønssygdomme, at kunne ryge uden at få lungekræft, at kunne drikke meget uden at få problemer med leveren, at kunne køre hensynsløst uden at der sker ulykker, og så videre. De vil så det onde uden at høste det. De vil plukke druer af tjørn og samle figner fra tidsler.
Og når de kommer til at høste den ubehagelige frugt af det onde de har sået, sukker og jamrer de og udstøder det bitre klageråb: ’Hvorfor skal det gå ud over mig, Gud? Hvorfor lige mig?’ Men hvorfor ikke? „Hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ (Gal. 6:7) De reagerer nøjagtig som Jehova forudsagde de ville gøre: „Et menneskes dårskab øder hans vej, men på [Jehova] vredes hans hjerte.“ — Ordsp. 19:3.
Jehova Gud fordømmer synd og umådehold. Millioner kritiserer Gud for at tillade det onde, men de fleste af deres ulykker er en følge af at de tilsidesætter hans bud. De tillader selv det onde og øver det. Hvorfor skulle Gud da ikke tro at de foretrækker det? Og hvis Gud virkelig satte en stopper for det — hvis han rakte hånden ned og tog cigaretten ud af munden på dem, eller whiskysjussen ud af hånden på dem, eller skilte de utugtige fra hinanden, eller bremsede deres biler ned fra 120 til 90 kilometer i timen — ville de så ikke protestere højlydt og mene at deres frihed blev indskrænket? Hvis Gud tillader det onde bliver han anklaget; hvis han sætter en stopper for det bliver han også anklaget.
Den tid kommer da Jehova vil fjerne det onde ved at fjerne dem der øver det:
„Retsindige skal bo i landet, lydefri levnes deri, men gudløse ryddes af landet, troløse rykkes derfra.“ — Ordsp. 2:21, 22.
Nogle vil måske fordømme denne handling fra Guds side og mene at den er grusom, men hvordan skal det onde ellers kunne fjernes? Ved en form for resocialisering? Samfundet har ofret store summer på at resocialisere forbrydere, men forsøgene er slået fejl. Når de kriminelle løslades fra fængslerne, falder de tilbage til deres gamle livsform. Snart har de begået nye lovovertrædelser. Hvad er så løsningen, hvis de onde ikke vil forbedre sig? Kan man have et rosenbed i en ukrudtsmark, kan man holde kyllinger sammen med ræve, eller kan man have et fredfyldt paradis med vandaler på fri fod?
Grunden til at Jehova tillader det onde
Jehova Gud skabte menneskene for at de skulle passe et paradis på jorden. Han gjorde dem ikke til robotter, men gav dem frihed til selv at vælge. Ville de vælge at sørge for jorden i overensstemmelse med Guds hensigt? Satan påstod at de ikke ville gøre det, og pralende hævdede han over for Gud at han kunne vende alle mennesker bort fra Gud. Jehova tog udfordringen op. For at spørgsmålet kunne blive afgjort, måtte der gå en vis tid.
At dette stridsspørgsmål virkelig er blevet rejst, fremgår af beretningen om Job. Jehova henledte Satans opmærksomhed på Job og sagde: „Der findes ingen som han på jorden, . . . som frygter Gud og viger fra det onde.“ Satan svarede: „Mon det er for intet, Job frygter Gud? Har du ikke omgærdet ham . . . på alle kanter?“ Jehova tillod da Satan at plage Job i et forsøg på at bryde hans integritet. Jobs hustru troede at hun havde fundet ud af grunden til sin mands mange vanskeligheder, og hun hånede ham: „Holder du endnu fast ved din fromhed? Forband Gud og dø!“ Men Job bevarede sin integritet, beviste at Satan havde uret, og blev velsignet af Gud. — Job 1:6-12; 2:1-10; 42:12.
Har I forældre nogen sinde betroet jeres børn nogle ejendele eller et ansvar for at se om de fortjente at få endnu mere betroet? Det er på den måde Jehova Gud prøver menneskene, for at se hvem han kan betro at sørge for det jordiske paradis under Kristi rige. Han tillader det onde nu i en bestemt hensigt, men han forårsager det ikke. Nogle ulykker indtræffer tilfældigt: „Alle er de bundne af tid og tilfælde.“ (Præd. 9:11) Andre ulykker indtræffer som følge af menneskenes dårskab: „Gud har skabt menneskene, som de bør være; men de har så mange sære ting for.“ (Præd. 7:29) Andre igen forårsages af Satan i hans anstrengelser for at sætte alle mennesker op imod Gud, idet han ved at de vil skyde skylden på Gud og ikke på ham, eftersom mange ikke engang tror på at han, Satan, eksisterer. — Åb. 12:12.
Der er en Gud, og han har sine grunde til at tillade det onde. Men den tid er ikke langt borte da han vil sætte en stopper for det.