Watchtower ONLINE LIBRARY
Watchtower
ONLINE LIBRARY
Dansk
  • BIBELEN
  • PUBLIKATIONER
  • MØDER
  • g81 8/11 s. 8-9
  • Hvad kan man lære så længe det varer ved?

Ingen video tilgængelig.

Beklager, der opstod en fejl med at indlæse videoen.

  • Hvad kan man lære så længe det varer ved?
  • Vågn op! – 1981
  • Underoverskrifter
  • Lignende materiale
  • Man høster hvad man sår
  • Man lærer af erfaring
  • Værdsættelsen øges
  • Visdommens vej
  • De bitre erfaringer
  • Hvor megen lidelse?
  • Hjælpen overstiger vor evne
  • Hvis Gud er kærlig, hvorfor tillader han så det onde?
    Vågn op! – 1980
  • Hvorfor tillader Gud det onde?
    Vågn op! – 1981
  • „Hvad et menneske end sår, det skal han også høste“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1968
  • „Hvorfor tillader Gud det onde?“
    Vagttårnet forkynder af Jehovas rige – 1979
Se mere
Vågn op! – 1981
g81 8/11 s. 8-9

Hvad kan man lære så længe det varer ved?

Man høster hvad man sår

Den der sår hvede, høster hvede. Den der sår rug, høster rug. Og den der sår byg, høster byg. Det er logisk, og ingen forventer det anderledes. Men når det drejer sig om menneskelig adfærd tror mange de kan så noget ondt og høste noget godt. Men det kan de ikke. Galaterbrevet 6:7 siger: „Bliv ikke vildledt: Gud kan man ikke narre. For hvad et menneske end sår, dette skal han også høste.“ Efter at man har sået kan der måske gå lang tid inden man høster. Men høsten vil komme. Det kan vi alle lære noget af.

Man lærer af erfaring

Jehova tillod at onde mennesker udsatte hans søn Jesus for lidelser. Jesus lærte af dette. Vi læser: „Skønt han var søn, lærte han lydighed af det han led.“ Det beredte ham også til at blive en ypperstepræst der kan „føle med vore svagheder“. (Hebr. 4:15; 5:8) Vor udholdenhed under onde forhold styrker vor uangribelighed og lydighed mod Gud, og hjælper os til at kunne sætte os i andre lidende menneskers sted, som det var tilfældet med Jesus. Mange forældre vælger at lade deres børn lære af erfaring; de lader børnene føle konsekvenserne af det når de har handlet tåbeligt, fordi der er visse ting børnene ikke vil lære på andre måder. Mens Jehova tillader det onde kan vi også lære noget af det.

Værdsættelsen øges

Mange af de velsignelser vi nyder, regner vi for en selvfølge. Unge bruger ofte deres kræfter og sundhed uden videre omtanke, indtil alderen en dag fratager dem disse goder. Så længe vi kan se og høre, så længe vi har god mad, varmt tøj og et behageligt hjem er vi tilbøjelige til at tage alt dette for givet. Men de der har prøvet at blive blinde eller døve, at mangle mad eller tøj, de der har mistet en af deres nærmeste — de forstår som aldrig før hvilken værdi det var der gik tabt. Prøv i en uge, eller bare en dag, at give dig selv bind for øjnene; så vil du forstå hvor meget øjnene betyder for dig. Ondskaben vil måske berøve os nogle af vore goder, men den lærer os samtidig at sætte pris på de goder vi har.

Visdommens vej

Millioner værdsætter ikke de retningslinjer Gud har givet os — indtil de en dag har overtrådt dem og høstet konsekvenserne af det. Langt bedre er det at følge dem og undgå lidelserne! Vi behøver ikke at lære af bitter erfaring: „[Jehovas] lov er fuldkommen . . . gør enfoldig viis.“ (Sl. 19:8) Ved at betragte andres hårde erfaringer kan de ’enfoldige’ (det vil sige uerfarne) tage ved lære: „Må spotter bøde, bliver tankeløs klog.“ Man behøver ikke selv at gøre de samme fejltagelser: „Den kloge ser faren og søger i skjul.“ (Ordsp. 21:11; 22:3) Når vi kan iagttage ondskabens følger, lærer vi at undgå dem.

De bitre erfaringer

Det gamle Israel, Jehovas folk i fortiden, nægtede at følge hans retningslinjer og måtte derfor af bitter erfaring lære hvor stor en værdi disse havde: „De havde stået Guds ord imod . . . Deres hjerte var knuget af kummer . . . De sygnede hen for synd og led for brødes skyld.“ (Sl. 107:11-17) „Lad din ulykke gøre dig klog,“ sagde Jehova til dem, „og lær af dit frafald, kend og se, hvor ondt og bittert det er, at du svigted [Jehova] din Gud.“ (Jer. 2:19) Mange nægter imidlertid at tage ved lære: „Om du knuste en dåre i morter med støder midt imellem gryn, hans dårskab veg dog ej fra ham.“ — Ordsp. 27:22.

Hvor megen lidelse?

Mange uskyldige udsættes i dag for lidelser. Dette er naturligvis sørgeligt, og det bør lære os at de onde systemer har konsekvenser for millioner af mennesker. Det skal dog ikke få os til at gøre lidelserne for den enkelte værre end de er. Man taler måske om den ufattelige sum af menneskelig lidelse i verden, men man bør huske på dette: Måske har 1000 mennesker hovedpine, men intet enkelt menneske føler de 1000 hovedpiner på én gang. Vi har kun vor egen hovedpine, en tusindedel af den samlede. Ondskaben har været tilladt i 6000 år, men intet enkelt menneske har lidt under den i den samlede periode. Hver af os mærker den kun så længe vi selv lever. Det er i øvrigt også nok.

Hjælpen overstiger vor evne

Hovedsagen er denne: Tag ved lære af den lektion ondskaben giver os. Hvis vi sår ondskab, vil vi høste tilsvarende. Når hele nationer gør det, lider millioner under det. I 6000 år har menneskene prøvet mange styreformer, men ikke en eneste har indført fred og lykke. Gang på gang er det blevet bevist at „et menneskes vej ikke står til ham selv“. (Jer. 10:23) Politikere, militærfolk, finansmænd og præster — alle har de svigtet menneskene. Disse årtusinder hvor man har høstet ondskab — lærer de os ikke at man må så noget andet, og at der skal mere end en menneskelig indsats til for at redde os?

    Danske publikationer (1950-2025)
    Log af
    Log på
    • Dansk
    • Del
    • Indstillinger
    • Copyright © 2025 Watch Tower Bible and Tract Society of Pennsylvania
    • Anvendelsesvilkår
    • Fortrolighedspolitik
    • Privatlivsindstillinger
    • JW.ORG
    • Log på
    Del