Hvor styrer denne verden hen?

TALEREN var en overordnet politimand i Los Angeles. „Førhen var der altid en grund når der skete et drab,“ sagde han, og tilføjede: „I dag sker de fleste drab uden grund, de begås kun for spændingens skyld.“

Politichefen i New York siger noget lignende. „Den knægt der i dag har en 0,357-kaliber magnum og tager 42 cents fra en anden gut eller fra en gammel dame og som, fordi han ikke kan lide den anden guts udseende eller den gamle dames tårer, dræber dem og smiler når han bliver anholdt . . . Man forstår det ikke. Det er foruroligende.“

Meningsløse mord, krige, gidseldramaer og voldshandlinger er alt sammen blevet almindeligt i vore dages verden, og det får skrækslagne borgere og ofre til at spørge: ’Hvor styrer denne verden hen?’

Politimanden i Los Angeles havde en teori. „Historien viser at et samfund må opretholde en vis moralnorm for at bestå,“ understregede han over for sine tilhørere, „og jeg tror vi er ved at nå det punkt hvor vi dykker ned under denne norm.“

Folk bliver ufølsomme

Nogle vil sikkert hævde at politimanden overdriver. I virkeligheden er det slet ikke værre end det altid har været, siger de. Har de ret? Eller er de simpelt hen blevet følelseskolde fordi de konstant bombarderes med avisernes rystende overskrifter?

Tænk på hvad der overgår lærere i skolerne. „Forbrydelser mod lærerne i New Yorks offentlige skoler er blevet så almindelige at mange af lærerne ikke længere lader sig chokere,“ skrev New York Times for nogen tid siden. En lærer som var blevet skubbet, truet, overdænget med skældsord og udplyndret ved flere lejligheder skal have sagt: „Man må gøre sig hård og tage skyklapperne på.“

Er det i almindelighed sådan at folk gør sig ufølsomme eller mister perspektivet efterhånden som verdensforholdene forværres?

De fleste af os er trods alt vokset op i en tid hvor dagens avis har bragt nyt om krige, grusomheder og stadig dårligere sociale forhold. Vi har egentlig aldrig kendt til andet. Men nogle ældre mennesker husker stadig en tid da det var anderledes.

’Det hele endte’

Den tidligere engelske premierminister Harold Macmillan holdt for nylig et foredrag hvori han mindedes verden som den var i hans unge dage. På dronning Victorias tid forventede alle og enhver at fremskridtene kom af sig selv, sagde han, „alt blev bare bedre og bedre“. Men „en morgen i 1914 endte det hele pludseligt og uventet“.

Andre har sagt noget lignende. „Ingen ventede den første verdenskrig,“ siger George Hannan, der blev født i 1899. „Den kom som et voldsomt chok. Folk havde sagt at verden var blevet for civiliseret til at begynde en krig; men verdenskrigen dukkede op af ingenting, den kom som lyn fra en klar himmel.“

En meget læst bog i 1914, Norman Angells The Great Illusion, gjorde interessant nok forsøg på at bevise at krig var utænkeligt fordi det ville gå for hårdt ud over verdensøkonomien.

Ewart Chitty var 16 år og befandt sig i sit hjemland England da krigen brød ud. „Verden var anderledes før 1914,“ siger han. „Der herskede en udbredt følelse af tryghed som vi ikke kender i dag. Man tog det for givet at man kunne føle sig tryg.“ Hvor mange regner tryghed for en selvfølge i dag?

„Jeg var i Wien i Østrig da krigen begyndte,“ siger Maxwell Friend, der nu er 90. „Krigen forandrede folk. De blev så patriotiske og nationalistiske. Mange blev forhærdede. Jeg husker flygtningene der strømmede til Wien østfra, på flugt for den russiske hær. De havde mistet alt og kunne end ikke græde mere. De havde grædt så der ikke var flere tårer tilbage.“

Krig og religion

Den første verdenskrig var helt anderledes end historiens øvrige krige, og man kan forestille sig hvilke ubehagelige minder den efterlod hos dem som overlevede den. The World Book Encyclopedia skriver: „Med den første verdenskrig lærte menneskeheden for første gang i historien den totale krig at kende. Hele befolkninger i de kæmpende nationer arbejdede med i krigsindsatsen. Millioner af mænd, kvinder og børn blev dræbt.“

„England var ved at forbløde,“ siger Ewart Chitty; og Østrig „var fyldt med blod og tårer“, som Maxwell Friend udtrykker det. Hvordan reagerede de mennesker som kom gennem krigen med livet i behold?

„Under den første verdenskrig tror jeg at mange soldater fik øjnene op for præsteskabets hykleri,“ siger Ewart Chitty. „Det ændrede deres holdning. Ikke så få af dem mistede respekten for religion. Nogle vendte endda Gud ryggen.“ Han tilføjer: „I mine drengeår var folk almindeligvis interesseret i Guds ord, Bibelen. Folk havde ærbødighed for Bibelen, og man kunne tale om den med alle. Det tog en vending efter krigen. I dag har folk så godt som glemt alt om Bibelen.“

John Booth, 78 år, minder om at noget lignende skete i De forenede Stater. „Kirkerne gik meget op i krigsindsatsen,“ fortæller han. „Alle prædikanter talte om tyskernes ugerninger og understregede at krigen var nødvendig for at ’sikre verden for demokratiet’.

Al denne patriotisme faldt min fader for brystet. Han var kirketjener ved vor lille landsbykirke, og jeg husker hvor ked af det han blev da en præst ved en nabokirke blev afskediget fordi han nægtede at prædike krig fra prædikestolen.“

Lignende iagttagelser blev gjort af oprigtige mennesker i alle dele af verden. Og hvad var så resultatet af den krig som havde strakt sig hele kloden rundt? „Krigen fra 1914 til 1918 knækkede Europas vaklende tillid til sin egen kulturs fortræffelighed. Eftersom krigen stod mellem kristne nationer, svækkedes kristendommen i hele verden.“ — Encyclopedia Britannica.

Kristendom eller kristenhed?

Udbruddet af den første verdenskrig kom ikke som en overraskelse for alle. I årevis havde en gruppe af nidkære kristne forudsagt at dramatiske verdensbegivenheder ville indtræffe i 1914. Denne gruppe af kristne var kendt under navnet „de internationale bibelstudenter“, som i dag hedder Jehovas Vidner.

„Bibelstudenterne var ganske godt kendt for deres synspunkter vedrørende 1914,“ fortæller George Hannan, „og de blev hånet og spottet ikke så lidt i årets første halvdel, da alt syntes at ånde fred. Folk sagde at bibelstudenterne hellere måtte viske deres kryds i kalenderen ud og sætte det et andet sted.“

Da krigen pludselig brød ud var der adskillige som kom i tanker om den forudsigelse de internationale bibelstudenter havde fremsat. I tillægget til New York-avisen World for 30. august 1914 bragtes en artikel om bibelstudenterne, og heri hed det at „den frygtelige krigs udbrud i Europa har opfyldt en usædvanlig profeti“.

Hvordan kan det være at en lille gruppe kristne ventede vanskeligheder, mens kristenhedens store kirker og trossamfund overraskedes af dem? Det skyldtes at vidnerne for Jehova ivrigt havde studeret Bibelens profetier, som har meget at sige om tilstandene i dette det 20. århundrede.