Hvad ligger der bag inflationen?

FORESTIL dig at du går hen på en café og bestiller en kop kaffe (til en allerede temmelig høj pris). Når du skal til at betale får du at vide at prisen nærmest er fordoblet på den tid det har taget dig at drikke kaffen. Er det utænkeligt? Nej, for netop dette kom man ud for i Tyskland i tyverne — et uhyggeligt eksempel på hvor hurtigt inflationen kan løbe.

Helt så drastisk har vi måske ikke selv oplevet det. Og dog er der i Argentina en inflation på 500 procent, og flere andre lande har katastrofalt høje inflationstal. De der kender Bibelen er imidlertid ikke forbavsede over denne udvikling, for i Åbenbaringen 6:6 læser vi at man en dag kun ville kunne købe „en liter hvede“ for en hel dagløn.

Som de fleste andre er du måske ikke helt klar over hvem eller hvad der har skylden for inflationen. Lad os tænke os at vi indkaldte eksperter og foretog en „høring“. Forestil dig en retssal fyldt med forretningsfolk, politikere og økonomer. Og forestil dig at du selv fik det tunge hverv at være dommer.

Du slår hammeren i bordet og siger myndigt: „Ro i salen! Retten er sat. Verdensøkonomien er på dødens rand, og en af jer har skylden! Hvem af jer vil først fremsætte sit forsvar?“

„Høje dommer,“ siger en økonom, „hvis det må være mig tilladt, vil jeg gerne kaste lidt lys over hvad der er sket. Inflationen,“ siger han, „er simpelt hen et resultat af loven om udbud og efterspørgsel. Når bankerne giver store kreditter, kommer der flere penge i omløb. Jo flere penge folk har, jo større bliver efterspørgselen efter varer. Og jo større efterspørgselen bliver, jo mere koster varerne. Så enkelt er det faktisk.“

„Hvorfor skal bankfolkene have hele skylden?“ indvender en nålestribet herre. „Hvis vi ikke gav kredit, ville hele økonomien gå ned ad bakke. Uden kredit kunne folk hverken købe huse, biler eller hårde hvidevarer til hjemmet. Hele industrien og erhvervslivet ville vakle. Aktienoteringerne ville falde når investorerne trak deres penge ud. Jeg indrømmer at vores kreditvillighed til tider er gået lidt for vidt. Men det var OPEC der gav os alle pengene i begyndelsen. Og det var dem der pressede priserne op i skyerne med deres blokade. (Der går en mumlen gennem salen idet mange giver deres bifald til kende.) Men de virkelige syndere er politikerne.“ Før en forbitret statsmand får tid til at tage ordet, bryder bankmanden ind og siger: „Ja, det er jer der har ladet det offentlige bruge alle pengene på jeres yndlingsprojekter. Og når I strør om jer med penge på den måde, vokser efterspørgselen. Så går priserne selvfølgelig op!“

„Det behøver jeg ikke at finde mig i,“ siger en politiker. „For det første mener jeg at det er militæret der bruger de fleste af pengene til deres dyre legetøj, som om der ikke allerede var bomber nok i verden til at sprænge kloden i stumper og stykker! Lad mig også minde jer om at det er jer bankfolk der råber op når vi sætter rentesatserne op for at styre inflationen.“

„På den måde har man ikke opnået andet end at styrte verden ud i økonomisk tilbagegang,“ siger økonomen. „Og i øvrigt går priserne næsten aldrig ned, når de først er gået op. Råvarepriserne er gået ned flere gange. Men hvad gjorde industrifolkene? I stedet for at lade det komme forbrugeren til gode, brugte de pengene til at reklamere endnu mere for deres varer, så afsætningen kunne stige!“

„Holdt!“ råber en ophidset industrileder. „Hvordan kan vi sætte priserne ned, når de ansatte hele tiden vil have højere løn? Nogle gange har fagforeningerne krævet højere løn som kompensation for en inflation der måske ville komme — før den overhovedet kom! Kan vi gøre andet end at sætte priserne op? Det er desuden os der skaffer folk arbejde. Gør det noget hvis der kommer lidt inflation på grund af vækst hos os?“

Salen bliver et kaos af protester. Du slår hammeren i bordet adskillige gange. „Jeg har fået nok af jeres undskyldninger,“ siger du. „Jeg er ikke økonom, men det er klart for mig at I alle har andel i skylden. Jeg dømmer jer derfor til . . .“

Pludselig stivner dit greb om hammeren. Du kommer i tanker om dine kreditkort og kontokort, og hvordan du har brugt dem. Dine afbetalingskøb og banklån, alt det du har købt uden egentlig at behøve det. Du taber lysten til at fortsætte som dommer og går beskæmmet ned til de andre skyldige.

[Ramme på side 8]

Nogle årsager til inflation

● For store kreditter

● Offentlige udgifter

● Militærudgifter

● Høje lønkrav

● OPECs olieblokade

● Høje renter

● De flydende kurser på det internationale valutamarked

● Den store vareefterspørgsel hos forbrugerne