Kan videnskaben frembringe nye livsformer?

Hr. Hvalros sa’: „Nu er det tid at drøfte dit og dat. . . . Hvorfor er grisen flyvegal og vandet varmt i nat?“ — „Bag Spejlet“ (Lewis Carroll)

GRISE der kan flyve? Sludder! vil mange af os sige. Men ifølge videnskaben vil det en dag faktisk blive muligt at frembringe grise med vinger. Det skyldes den meget omtalte teknik med navnet genetisk manipulation. Med denne teknik kan man overføre arvelige egenskaber fra én organisme til en anden, så der for eksempel fremkommer planter der ikke skal bruge kunstgødning, bakterier der finder frem til malm og olie, og gær der omdanner affald til alkohol. Videnskaben begynder med andre ord at kunne gribe ind i de gængse livsformer og omdanne dem.

Er det ren science fiction? Nej. Læg mærke til hvor langt man allerede er nået med hensyn til overførsel af genernes DNA. Her er nogle eksempler:

September 1978. Ved hjælp af et syntetisk gen til fremstilling af menneskeinsulin er det lykkedes forskere i Californien at omdanne almindelige bakterier til små „fabrikker“ der producerer insulin. Dette stof benyttes som bekendt hver dag af mange sukkersygepatienter, hvoraf nogle er overfølsomme over for det animalske insulin der i øjeblikket anvendes.

Juli 1979. Bakterier med indførte menneskegener har frembragt et stof med samme opbygning som menneskets væksthormon. I øjeblikket er dette væksthormon det eneste middel mod hypofysær dværgvækst, en lidelse som tusinder af mennesker i verden er ramt af. Hidtil har dette væksthormon kun kunnet skaffes fra hypofysen hos døde mennesker.

Januar 1980. Menneskeinterferon, et af kroppens egne midler til bekæmpelse af virus, er for første gang produceret af bakterier. Tidligere har interferon kun kunnet udvindes af menneskeblod. Bare 100 milligram interferon krævede over 30.000 liter blod! Videnskaben håber nu at interferon kan anvendes som antibiotikum og regner med at det vil være lige så effektivt mod virusangreb som penicillin er mod bakterier.

Mange forskere er begejstrede for de store fremskridt der er sket med genetisk manipulation. Hvis man kan „ombygge“ bakterier så de kan producere menneskeinsulin, væksthormon og interferon, hvad kan man så ikke gøre? „Alt hvad der i hovedtrækkene er opbygget som et protein vil, inden for de næste 15 år, kunne produceres i ubegrænsede mængder,“ spår en videnskabsmand fra Massachusetts Institute of Technology.

Men hvori består den genetiske manipulation? Kan den bruges til at skabe nye organismer? Hvilke løfter indebærer den for fremtiden?