Vil DU overleve når denne verdensordning forliser?

INGEN troede at Titanic kunne synke. Titanics kaptajn og øverstbefalende, E. J. Smith, sagde: „Jeg kan ikke forestille mig at der kan ske nogen alvorlig ulykke med dette skib. Den slags er moderne skibsbyggeri nået ud over.“ Men ulykken skete. Endog da det mægtige skib begyndte at synke, ville ingen om bord tro at de virkelig var i fare. Den 19. april 1912 gengav New York Times en overlevendes beretning:

„Medlemmerne af besætningen tilskyndede alle til at gå [i redningsbådene], men ingen havde travlt med at gøre det. Man troede ikke at der virkelig var fare på færde, og den almindelige opfattelse var at de der gik i redningsbådene gjorde sig selv til grin og blot ville få ulejlighed med at ro tilbage til skibet efter nogle timers forløb.

I begyndelsen var alle om bord ligegyldige over for faren. Tilliden til at skibet ikke kunne synke var så stor at de fleste følte sig sikre til det sidste. En af stewarderne fortalte os bagefter at han gentagne gange havde banket på en dames dør, men at hun ikke ville gå ud af sin kahyt. Til sidst forsøgte han at slæbe hende ud, men hun gjorde så meget modstand at han måtte opgive. Hun gik antagelig til bunds i sin kahyt.“

Der var plads til 1178 i Titanics redningsbåde — det var ikke nok til alle, men mere end nok til de 700 overlevende. På grund af misforstået tillid til at skibet ikke kunne synke, omkom mange helt unødigt, idet de første redningsbåde kun blev halvt fyldt op.

Bemærk at en steward bankede på en kvindelig passagers dør og gentagne gange advarede hende om at ’det utrolige’ var ved at ske, men at han blev ignoreret. ’Hvor tåbeligt!’ vil du måske sige.

Men der er også nogle som gang på gang banker på din dør med en indtrængende advarsel. Det er Jehovas vidner, den almægtige Guds trofaste „stewarder“. De advarer om at den nuværende verdensordning er i fare for at „gå under“ — ikke i en bølge af krig, lovløshed og brutal vold, men ved at Gud snart lader den gå til grunde, for at den kan blive erstattet af en retfærdig ny orden der skal regeres af hans himmelske rige.

Hvad er din reaktion på denne advarsel? Siger du: ’Latterligt! Umuligt!’ ligesom den kvindelige passager på Titanic, og lukker døren? En sådan holdning kan koste dig livet.

Faren burde være indlysende

Interessant nok fornemmede nogle få årvågne om bord på Titanic den truende fare. Hvordan? Jo, skibet brød helt elementære regler for godt sømandskab. En overlevende fortalte: „Om eftermiddagen stod det enhver klart at vi slog alle rekorder med hensyn til at krydse oceanet. Blot nogle få timer før kollisionen med isbjerget talte vi passagerer indbyrdes om at vi sejlede med en hastighed af 37 kilometer i timen. Vi vidste alle at der var kommet advarsler om fare i dagens løb.“

Hvorfor denne farlige, halsbrækkende fart? En anden overlevende erindrede følgende samtale: „Inden jeg trak mig tilbage [den aften katastrofen skete] havde jeg en længere passiar med Charles H. Hays, direktøren for Grand Trunk Railroad. Noget af det sidste hr. Hays sagde var dette: ’White Star, Cunard og Hamburg-Amerikalinjen sætter al deres kraft og snilde ind i kapløbet om at opnå overlegenhed hvad angår luksuriøse skibe og nye hastighedsrekorder. Den tid er ikke fjern da dette vil blive standset af en eller anden forfærdelig katastrofe.’ Stakkels mand, få timer senere var han død!“

Minder dette ikke meget om tilstanden i verden i dag? Uden hensyn til sikkerheden og i fuld tillid til myten om sin egen usårlighed, deltog Titanic i et farligt kapløb. I dag deltager verdens nationer i et langt farligere kapløb, rustningskapløbet, og ligesom kaptajnen på Titanic har de tillid til at en katastrofe ikke vil ske. Men er der grundlag for en sådan tillid? Eller er deres tillid uberettiget? Opmærksomme iagttagere af begivenhederne i verden hævder at en katastrofe bliver mere og mere sandsynlig.

Hvis du fristes til at sige: ’Latterligt! Umuligt!’ når Jehovas vidner advarer dig om en kommende verdenskatastrofe, husk så på at denne verden overtræder de mest elementære regler for sund ledelse, sund økologi og sunde internationale forbindelser. Hvorfor skulle en katastrofe være usandsynlig?

Nødvendigt at give agt på advarselen

Men blot at erkende faren vil naturligvis ikke redde en når denne verdensordning forliser, ligesom det heller ikke reddede hr. Hays om bord på Titanic. De der overlevede Titanics forlis var dem der reagerede på advarslerne og skred til handling.

For mange var handling ensbetydende med at forlade en komfortabel kahyt midt om natten og skynde sig op på et koldt dæk, kun iført slåbrok. Det var ensbetydende med ydmygt og nøje at følge ordrer fra stewarder og besætningsmedlemmer og gå om bord i en lille redningsbåd og måske lade en ægtemand eller en broder bag sig. Det indebar i en lille båd at ro væk fra et skib der på den tid blev beskrevet som „et mægtigt femtenetages flydende palads, gigantisk og pragtfuldt til mindste detalje . . . med . . . fornemme saloner og restauranter, et miniatureteater, tennis- og squashbaner, svømmebassiner, tyrkiske bade og elektriske bade, prægtige rygesaloner og spillesaloner, smukke musiksaloner, soldæk, vinterhaver, palmehaver, gymnastiksal og . . . endog en minigolfbane“. Det var ensbetydende med at give afkald på al denne luksus og komfort og i stedet få et hårdt sæde i en åben båd mellem de isnende bølger. Det var, i det mindste for dem der gik om bord i de første redningsbåde, ensbetydende med at overvinde frygten for at blive latterliggjort af dem der sagde at de „gjorde sig selv til grin“ og snart flovt måtte ro tilbage til Titanic. Ja, selv om man havde hørt advarselen, var det ikke let at følge den. Det krævede beslutsomhed og ydmyghed, forsagelse af materielle goder, tillige med en selvopofrende villighed til at døje modgang. Men det var det værd! Alternativet var nogle få øjeblikkes magelighed og derefter døden.

Allerede på vej ned

Den nuværende verdensordning har været ’på vej ned’ siden 1914, da den første verdenskrig indledte en bemærkelsesværdig opfyldelse af Jesu profeti i Mattæus, kapitel 24, Lukas, kapitel 21, og Markus, kapitel 13. Jesus udtrykte det således: „Nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet. Alt dette er en begyndelse til veer.“ — Matt. 24:7, 8.

Jesus sagde videre at disse „veer“ ville blive efterfulgt af forfølgelse af kristne, falske profeters fremståen, tiltagende kriminalitet og lovløshed, og en jordomspændende forkyndelse af den gode nyhed om Guds rige. „Og så,“ sagde Jesus, „vil enden komme.“ — Matt. 24:9-14.

Hvem kan nægte at netop disse forudsigelser i større og større omfang er gået i opfyldelse siden 1914? Det ville være det samme som at nægte at Titanic var stødt imod et isbjerg!

Det der skete med verden i 1914 var noget langt mere betydningsfuldt end blot en kollision med et isbjerg. Bibelkronologien viser at Jehova Gud i 1914 indsatte Jesus Kristus som den retmæssige hersker over jorden.a Kristi første handling var at kaste Satan Djævelen ud af himmelen ned til jordens nærhed, og resultatet heraf beskrives i Åbenbaringen 12:12: „Ve jorden og havet, for Djævelen er kommet ned til jer og har stor harme, da han ved at han kun har en kort tidsperiode.“

Denne ’korte tidsperiode’ med verdensomspændende ’veer’ begyndte i 1914. Hvor længe vil den fortsætte? Jesus sagde at den ville ende i den generations levetid som oplevede begyndelsen af den. (Matt. 24:34) Hvordan ville denne periode med ’veer’ ende? Ikke langsomt, men pludseligt — når denne verdensordning, der er som et synkende skib, går til grunde i en dramatisk konfrontation mellem denne verdens politiske magter og Kristi himmelske hære. Et sidste opgør, der i Bibelen kaldes slaget ved Harmagedon. — Åb. 16:14, 16; 19:11-21.

Lad dig derfor ikke narre af denne verdens falske evne til at „flyde ovenpå“. Nogle mennesker ligner de tåbelige passagerer på Titanic der „slog det hele hen i spøg“. Ja, ifølge samtidige avisreferater „var nogle brudstykker [af det isbjerg Titanic stødte imod] faldet ned på dækket. Disse blev samlet op og sendt rundt af spøgefulde personer, der tilbød dem som erindringer om begivenheden“.

På samme måde er der i dag „spøgefulde personer“ som siger at der altid har været krig, kriminalitet og lidelser i verden. ’Så hvorfor være urolig af den grund?’ siger de. (2 Pet. 3:3, 4) Den nuværende verdensordning kan holde sig flydende længe endnu, hævder de. Men husk på at krig, lovløshed, hungersnød og andre trængsler blot er tegn på at skibet er ved at synke. De vil ikke få det til at synke. Det vil Gud gøre — pludseligt og snart!

Dækket skråner

To verdenskrige, jordskælv uden sidestykke, hvert år millioner af ofre for verdensomspændende hungersnød, det tiltagende rustningskapløb — alle disse ting er for forstandige mennesker et tydeligt vidnesbyrd om at dækket på vort „skib“, den nuværende verdensordning, skråner faretruende. Tiden er ved at udløbe for det. Ligesom Titanics passagerer ikke kunne finde redningsbåde nok da de endelig blev klar over situationens alvor, således viser Bibelen at når de fleste mennesker til sidst indser at denne verden er dømt til undergang, vil det være for sent. „Redningsbådene“ vil være borte. — Matt. 24:38-42.

Da først redningsbådene var væk, var der intet håb om redning for dem der var tilbage. Det nyttede ikke at John Jacob Astor IV havde en personlig formue som dengang blev anslået til 100.000.000 dollars. Pengene kunne ikke redde hans liv. Og det kunne hans søn Vincents penge heller ikke. Hjemme i New York var sønnen ifølge en beskrivelse „næsten hysterisk af sorg“ da han bestormede telegrafen og lovede enhver „at han ville give hvad det skulle være, hvis bare telegrafisten kunne overbringe ham nyheden om at faderen var i god behold“. Alt sammen forgæves.

Ja, den ulykke der ramte Titanic var stor, men den ulykke der vil ramme denne verden er langt større. Omkring en tredjedel af passagererne på Titanic undgik døden. Der er dog intet i Bibelen der tyder på at så stor en del af jordens befolkning vil overleve den kommende verdensødelæggelse. Tværtimod. „[Jehovas] slagne skal på den dag ligge fra jordens ene ende til den anden.“ (Jer. 25:33) De slagne vil indbefatte ’konger, højere officerer, stærke mænd, frie såvel som trælle, små og store’. — Åb. 19:18.

Advarslerne har gennem mange år lydt fra siderne i dette blad og dets søsterblad Vagttårnet. Der er endnu tid til at de ydmyge kan søge tilflugt i en „redningsbåd“ ved at følge bibelsk vejledning fra „stewarder“ som stadig kommer til deres døre. Men tiden er ved at udløbe! Hvorfor ikke spørge Jehovas vidner hvad man skal gøre for at overleve når denne verdensordning forliser, mens der endnu er mulighed for det?

[Fodnote]

[Tekstcitat på side 10]

Siger du: ’Latterligt! Umuligt!’ ligesom den kvindelige passager på „Titanic“ og lukker døren?

[Tekstcitat på side 11]

Der er endnu tid til at søge tilflugt i en „redningsbåd“

[Illustration på side 9]

Giver du agt på advarselen om denne verdensordnings ende?