„Flittig som en bi“ — hvor flittig?
Hvor meget må bierne arbejde for at skaffe biavleren et enkelt kilo honning? Svaret fremgår af et cirkulære der er udsendt af den tyske biavlerforening. Der siges her at én bi kan bestøve omkring 700 blomster i timen. Men for at indsamle nektar til et kilo honning må bierne flyve til over syv millioner blomster. Det betyder at en enkelt bi — hvis den levede så længe — ville behøve næsten 10.000 „flyvetimer“, eller omkring 15 måneder, for at indsamle nektar til et kilo honning. Bien måtte flyve 240.000 kilometer, svarende til cirka seks gange rundt om jorden ved ækvator.