Når en bi ikke er en bi
Bier lever et hektisk liv idet de besøger i hundredvis af blomster hver dag og transporterer nektar tilbage til kuben. Om foråret begynder hanbien at lede efter en mage. For at gøre det må bien bruge synet og lugtesansen. Der er imidlertid også en anden besynderlig bejler som søger at vække den nærsynede bis opmærksomhed, nemlig en orkidéart.
I Sydeuropa er der mange vilde orkidéer hvis formering er afhængig af at de efterligner hunbier. Disse orkidéer må sende „pakker“ af pollen til deres artsfæller, og bier er ideelle postbude. Men da orkidéerne ikke har nogen velsmagende nektar at lokke bierne med, er de henvist til at bruge kneb. Fidusen består i at blomsten både ligner og dufter af en hunbi, og derfor forsøger hanbien at parre sig med den. Hver orkidéart har sin særegne forklædning og duft.
Når det endelig går op for hanbien at den har taget fejl, har orkidéen allerede sat en klæbrig ’pollenpakke’ fast på dens krop. Bien flyver væk blot for endnu en gang at blive narret af en anden orkidé, som så modtager pollen. Bien snydes gentagne gange indtil den til sidst opdager at orkidéerne ikke er til at stole på. Men på det tidspunkt vil den sandsynligvis have bestøvet flere af blomsterne.
Hvordan har disse orkidéer som ikke kan tænke, fået lige præcis den duft og det udseende som gør at de kan narre bierne? Disse enestående mekanismer vidner om en intelligent Formgiver, hvis skaberværk bliver ved med at være en kilde til forbløffelse og betagelse.