Kvinder — andenrangs mennesker?

FOR ikke så længe siden var en mand stillet for retten i et asiatisk land hvor mænd og kvinder ifølge loven er ligeberettigede. Han var anklaget for at have dræbt sin kone, der havde været ham utro, og han blev fundet skyldig. Straffen? En betinget dom. Næsten umiddelbart efter mødte en husmoder i den samme ret, for den samme dommer. Hun var anklaget for at have dræbt sin mand fordi han løb efter andre kvinder. Hun blev fundet skyldig og dømt — til femten års fængsel!

Mange kvinder klager over at de ofte bliver betragtet som andenrangs borgere, at de ikke har de samme rettigheder som mændene, ikke nyder den samme beskyttelse og ikke vises det samme hensyn. Den sørgelige sandhed er at kvinderne i mange lande ikke bliver værdsat så meget som mændene. Ovennævnte er et eksempel på dette. Der findes mange andre.

Når der i en bestemt beduinstamme fødes et barn, bliver en budbringer sendt hen for at fortælle faderen det. Hvis barnet er en dreng, bliver faderen hyldet med et ord der betyder „gode nyheder“. Han giver almindeligvis budbringeren en lille gave og ofrer et får eller holder en fest hvis han har råd til det. Men hvis det er en pige, er der ikke nogen „gode nyheder“, ingen belønning og ingen fest. I samme stamme spiser de ældre mænd først ved måltiderne, derefter de yngre mænd og drengene, og til sidst kvinderne og pigerne.

Der er lande hvor kvinder ikke må køre bil. De må ikke rejse uden mandens eller værgens samtykke og da kun i følge med en slægtning. De må heller ikke vise sig ved et selskab hvor der er herrer til stede, eller have et arbejde hvor de kommer i kontakt med mænd. Det er deres opgave at tage sig af børnene, og de har ikke nogen mulighed for at få en uddannelse.

Læg også mærke til denne sørgelige rapport: I Indien, det land i verden der har den næststørste befolkning, „er det i dag ikke ualmindeligt at høre om spædbørn der efterlades i rendestenen, i junglen eller uden for et tempel eller et hittebørnshjem. For hver dreng der efterlades sådan et sted, er der fem piger. Erfarne sygeplejersker på offentlige hospitaler fortæller at ønsket om at komme af med de små piger er så stærkt at nogle mødre må tvinges til at amme dem. Nogle gange driver dette ønske endda forældrene til at begå barnemord.“ — India Today, 1.-15. august 1980.

I Indien betragtes piger efter sigende som en økonomisk byrde, og derfor vækker det fortvivlelse når der fødes en pige. Det koster mange penge at få dem gift, og når de først er blevet gift er de overladt til svigerfamiliens nåde og barmhjertighed. At de ofte er meget ulykkelige fremgår af følgende avisoverskrift for nylig: „Selvmord blandt kvinder når alarmerende højder i Indien.“

Kvinderne bliver naturligvis ikke undertrykt overalt. Der er lande hvor de har stor indflydelse og ser ud til at være næsten ligeberettigede med mændene. Og selv hvor de ikke har opnået ligeberettigelse, bliver deres rettigheder ofte beskyttet. Millioner af kvinder lever imidlertid under meget vanskelige forhold. Ofte er deres lod kun slid og slæb.

Hvem udfører det meste arbejde?

I mange af verdens fattige lande udfører kvinderne det meste af arbejdet i forbindelse med fødevareproduktionen. Ifølge en undersøgelse som De forenede Nationer har foretaget i et område i Afrika, arbejdede mændene gennemsnitlig 1800 timer om året med markarbejde, og så lavede de faktisk ingenting ved siden al. Kvinderne, derimod, arbejdede gennemsnitlig 2600 timer om året i marker, og dertil kom de daglige pligter i hjemmet.

Kvinderne dér arbejder således gennemsnitlig otte timer om dagen, næsten hver dag, 52 uger om året, før de kan begynde at lave mad, vaske, gøre rent og ordne alle de andre ting i hjemmet — hvortil de, naturligvis, i almindelighed ikke har nogen moderne hjælpemidler til rådighed. I Afrika udfører kvinder 60 til 80 procent af alt markarbejde, plus 50 procent af arbejdet med kvægavl og 100 procent af behandlingen af fødemidlerne og af madlavningen.

En undersøgelse foretaget i en asiatisk landsby viste at kvinderne gennemsnitlig havde en arbejdsdag på seksten timer. For de yngre kvinders vedkommende var denne arbejdsbyrde ofte kombineret med hyppig graviditet, børnefødsler og amning — noget der i sig selv er meget trættende.

Meget af den hjælp de fattige lande får udefra gør tilsyneladende kun dette problem større, da den ofte letter de arbejdsopgaver der traditionelt udføres af mænd. For eksempel importerede et bestemt afrikansk land 100 traktorer men kun én mekanisk lugemaskine. Resultatet? Den tid der gik med at pløje — hvilket er mandens arbejde — blev drastisk reduceret, mens den tid der gik med at så og luge — hvilket er kvindens arbejde — blev tilsvarende forøget. Det ser ud til at mange kvinder virkelig har brug for deres medfødte udholdenhed, alene for at kunne overleve!

I de fattige lande er livet naturligvis hårdt for alle. Der er megen fattigdom og underernæring, frygtelige sygdomme og stor uvidenhed. Ofte ligger både mænd og kvinder under for tyngende traditioner som forhindrer dem i at omgås hinanden på en mere menneskelig og fornuftig måde. Men det må indrømmes at kvinderne i mange tilfælde bærer de største byrder. Alene det at fortsætte under sådanne besværligheder er i sig selv en præstation.

Men hvad med de lande hvor kvindens situation er lettere?

[Ramme på side 6]

Lærer Bibelen at kvinden er en lavere skabning i forhold til manden?

Nej. Adam kaldte Eva „ben af mine ben og kød af mit kød“. (1 Mosebog 2:23) Eva var Adams „modstykke“. — 1 Mosebog 2:18, NW.

De kvinder der er omtalt i Bibelen, gjorde mange ting der forudsatte forstandsevner. Hulda tjente som profetinde for kong Josias. (2 Krønikebog 34:22) Debora tjente både som profet og dommer for israelitterne. (Dommerne 4:4, 5) Abigajil vejledte David efter at han var blevet udpeget til konge, og reddede ham fra at pådrage sig blodskyld. (1 Samuel 25:23-35) En „duelig hustru“ beskrives som en der er dygtig til at gøre indkøb. Hun styrer en stor husholdning, lægger budgetter og planer for fremtiden, driver handel, køber ejendom og er god til at drive et landbrug. Hun ejer visdom. — Ordsprogene 31:10-31.

Kvinder skulle også modtage den hellige ånd og profetere i de sidste dage. (Joel 3:1) De var blandt de første medlemmer af den kristne menighed, og de skulle spille en fremtrædende rolle i forbindelse med at udbrede „den gode nyhed“. — Apostelgerninger 1:14; 2:4; Salme 68:12.