Kvindens ændrede stilling i nyere tid

I 1906 sendte nogle bondekvinder zar Nikolaj af Rusland et bønskrift hvori der blandt andet stod:

„Kvinder af bondestanden har i generationer levet uden nogen som helst rettigheder. . . . Vi betragtes ikke engang som mennesker, men simpelt hen som lastdyr. Vi kræver undervisning i at læse og skrive; vi kræver at vore døtre får samme undervisningsmuligheder som vore sønner. . . . Vi ved at vi er uvidende, men fejlen er ikke vor.“

Denne sørgelige situation har intet tilfælles med Bibelens beskrivelse af den respekt og ros der tilkommer en kvinde som er dygtig og sætter et godt eksempel for andre. (Ordsprogene 31:10-31) Men bønskriftet fra de russiske bondekvinder afspejler en sandhed der for længe siden er blevet nedskrevet i Bibelen af den vise kong Salomon: „Det ene menneske har udøvet myndighed over det andet til skade for det.“ (Prædikeren 8:9) Dette er ikke mindst gået ud over kvinderne. Men i tidens løb har deres stilling ændret sig, som situationen i Sovjetunionen kan illustrere:

I dag er „størstedelen af Sovjetunionens læger og lærere kvinder. Næsten to tredjedele af det samlede antal økonomer og tre fjerdedele af dem der arbejder inden for den kulturelle sektor er kvinder. Kvinderne udgør 40 procent af dem der er beskæftiget inden for videnskaberne . . . Af hver tusind statsansatte kvinder har de 862 en (fuldført eller næsten fuldført) realskoleuddannelse eller højere uddannelse.“ — Women in the USSR.

Kvinder i politik

Den udvikling der er foregået i Sovjetunionen kan i større eller mindre grad også iagttages i mange andre lande. Det første land der gav kvinderne stemmeret var New Zealand; det skete i 1893. Danske kvinder fik stemmeret i 1915, og i årene mellem 1917 og 1920 fik kvinderne stemmeret i Rusland, Storbritannien, De Forenede Stater og Canada. I Schweiz fik de det først i 1971, skønt schweiziske kvinder inden da kunne beklæde politiske embeder.

I dag har kvinderne ikke blot stemmeret men konkurrerer også med mændene om de politiske embeder. Både Israel og Indien har haft kvindelige premierministre, nemlig Golda Meir og Indira Gandhi. Inden for de senere år er kvinder blevet valgt til premierministre, eller statsministre, i Storbritannien, Norge og Jugoslavien. I Sovjetunionens øverste sovjet er der 492 kvindelige medlemmer; det vil sige at mellem 30 og 40 procent er kvinder. Der sidder nu en kvinde i USA’s højesteret (også i den danske højesteret), og i den amerikanske valgkampagne i 1984 stillede en kvinde for første gang op som vicepræsidentkandidat for et større politisk parti. Her i Danmark er 47 af de 175 medlemmer af Folketinget kvinder.

Kvinder på arbejdsmarkedet

Mange steder i USA er et advarselsskilt med teksten „Mænd i arbejde“ nu ændret til „Mennesker i arbejde“. Hvorfor? Fordi flere og flere kvinder søger beskæftigelse uden for hjemmet. Inden for de sidste 25 år er antallet af udearbejdende kvinder i Amerika fordoblet. I 1970 var kun 27 procent af alle kontorstillinger beklædt af kvinder; 14 år senere drejede det sig om 65 procent. For nogle kvinder er det en økonomisk nødvendighed at arbejde uden for hjemmet; andre gør det af lyst. Og nogle steder går udviklingen i retning af at mænd og kvinder der udfører det samme arbejde, også skal have den samme løn.

Uddannelse, kunst og religion

Uddannelsesmæssigt er kvindens stilling næsten overalt i verden blevet væsentligt forbedret. Antallet af kvinder på læreanstalterne er steget fra 95 millioner i 1950 til 390 millioner i 1985. For 25 år siden var der i Spanien dobbelt så mange kvinder som mænd der var analfabeter. I 1983 var situationen ændret betydeligt: Da var 30 procent af de studerende ved læreanstalterne kvinder. Og fra Storbritannien meldes der om „en drastisk stigning i antallet af kvindelige heltidsstuderende ved universiteterne“.

I tidens løb har kvinder markeret sig kraftigt inden for musikken som solister, både vokalt og instrumentalt. Men før 1935 var de eneste kvinder i amerikanske orkestre dem der spillede harpe — et instrument mænd syntes at vige uden om. Til sammenligning udgør kvinderne nu 40 procent af musikerne i større orkestre i USA.

Der er sket en lignende udvikling på det religiøse område. Mange kvinder studerer teologi — på universiteterne i København og Århus er over halvdelen af de teologistuderende kvinder. Der er kvinder på prædikestolene og kvindelige rabbinere. Omkring 11 procent af Sveriges præster er kvinder, og den anglikanske kirke har kvindelige præster i Østen. The New York Times oplyste den 16. februar 1987 at „der er 968 kvindelige præster inden for den episkopale kirke“.

Hvad er resultatet?

Det kan ikke benægtes at kvindens stilling har ændret sig drastisk inden for de senere år. Måske har du selv set eller mærket denne udvikling. Men det er rimeligt at spørge: Har alle disse ændringer været af det gode?