Brug medicin med omtanke
AF VÅGN OP!-KORRESPONDENT I NIGERIA
EN KVINDE klagede over hovedpine og smerter i maven. Lægen vekslede et par ord med hende, hvorefter han ordinerede en tredages injektionsbehandling mod malaria, paracetamol (acetaminofen) for at fjerne hovedpinen, to medikamenter for at lindre det der kunne være mavesårssmerter, nogle beroligende midler og til sidst en multivitaminkur. Det blev en større udskrivning, men kvinden gjorde ingen indvendinger. Hun var forvisset om at lægemidlerne nok skulle løse hendes helbredsproblemer.
Sådanne konsultationer er ikke ualmindelige i Vestafrika. En undersøgelse man har foretaget på sundhedsklinikkerne i et større land i Vestafrika, viste at hver patient gennemsnitlig får ordineret 3,8 forskellige lægemidler pr. konsultation. I manges øjne er en god læge en som ordinerer meget medicin.
Måske vil man bedre kunne forstå vestafrikanernes indstilling til lægemidler når man ved hvordan det tidligere har stået til med sundheden. Forfatteren John Gunther skrev for over 40 år siden: „Slavekysten kostede ikke blot . . . sorte, men også hvide mennesker livet. Denne del af Afrika blev i folkemunde kendt som ’den hvide mands grav’. Moskitomyggen var i århundreder Guineakystens ubestridte konge. Gul feber, sortvandsfeber og malaria var denne konges grusomste og mest foretrukne våben. Mindet om disse frygtelige sygdomme hører ikke en fjern fortid til, men står lyslevende i folks erindring. En populær anekdote handler om en ansat på et konsulat der nylig var blevet sendt til Nigeria. En dag spørger han til sin pension. ’Pension?’ udbryder hans overordnede. ’Kære ven, ingen der tager til Nigeria, lever længe nok til at gå på pension.’“
Nu har forholdene dog ændret sig. I dag findes der medikamenter som ikke blot kan bekæmpe de sygdomme moskitoerne spreder, men også mange andre sygdomme. Alene vaccinerne har stærkt reduceret antallet af dødsfald som følge af mæslinger, kighoste, stivkrampe og difteritis. Ja, takket være vacciner er kopper nu udryddet. Måske er polio også snart udryddet.
Det er derfor ikke overraskende at mange afrikanere i dag har så stor tiltro til lægemidler. Denne indstilling er ikke blot fremherskende i Vestafrika. I USA udsteder læger hvert år mere end 55 milliarder recepter. Hver indbygger i Frankrig køber gennemsnitlig 50 pakker piller om året. I Japan bruger folk i almindelighed over 400 dollars [cirka 2000 kroner] om året på medicin. Og i Danmark ligger medicinforbruget på over 7 milliarder kroner om året.
Fordele kontra risici
Moderne lægemidler har hjulpet mange mennesker. Anvendes de korrekt, virker de befordrende på helbredet, men anvendes de forkert, kan de være skadelige, ja, endda dødbringende. For eksempel indlægges der i USA cirka 300.000 på hospitalet om året på grund af bivirkninger af lægemidler, og 18.000 mister livet.
En fornuftig brug af lægemidler indebærer at man gør sig klart at det altid er forbundet med en vis risiko at indtage medikamenter. Ethvert lægemiddel, selv en hovedpinepille, kan give bivirkninger. Der er større sandsynlighed for at der opstår bivirkninger hvis man indtager flere forskellige medikamenter på én gang. Det man spiser og drikker, har også indflydelse på hvordan medicinen virker i legemet.
Der er også andre risici. Man kunne for eksempel være allergisk over for et bestemt lægemiddel. Hvis ikke man nøje følger lægens anvisninger for brugen af et medikament, vil det sandsynligvis ikke være til megen gavn og kan endda være skadeligt. Det samme kan være tilfældet hvis man får udleveret et forkert eller unødvendigt lægemiddel. At indtage lægemidler som har overskredet sidste salgsdato, som er af dårlig kvalitet eller måske forfalskede, kan også være risikabelt.
Man kan mindske risikoen ved at få mest muligt at vide om det medikament man skal indtage. Ja, information kan være nyttig.
Antibiotikas stærke og svage sider
Siden antibiotika blev udviklet for 50 år siden, er millioner af menneskeliv blevet reddet. Læger har ved hjælp af antibiotika fået kontrol med frygtelige sygdomme som spedalskhed, tuberkulose, lungebetændelse, skarlagensfeber og syfilis. Antibiotika spiller også en afgørende rolle i bekæmpelsen af andre sygdomme og infektioner.
Dr. Stuart Levy, professor i medicin ved Tufts-universitetets lægevidenskabelige fakultet i De Forenede Stater, siger: „[Antibiotika] har revolutioneret lægevidenskaben. Ingen andre lægemidler har som disse ændret sygdomsbehandlingens historie.“ En anden ekspert på området siger: „De er grundstenene på hvilke den moderne lægevidenskab er bygget.“
Men inden man skynder sig hen til sin læge for at få en forsyning antibiotika, bør man først tage antibiotikummets svage side i betragtning. Hvis et antibiotikum bruges forkert, kan det gøre mere skade end gavn. Dette skyldes at antibiotika angriber og tilintetgør bakterierne i legemet. Undertiden overlever skadelige bakteriestammer imidlertid et angreb. Disse bakterier ikke blot overlever, men formerer sig også hurtigt og bliver en smittekilde.
Engang var penicillin et meget effektivt middel mod infektion. Nu markedsfører mange medicinalfirmaer flere hundrede forskellige slags penicillin — til dels på grund af det stigende antal modstandsdygtige bakterier.
Hvad kan man gøre for at beskytte sig mod denne skjulte fare? Har man behov for antibiotika, bør man sikre sig at det bliver ordineret af en kvalificeret læge og at midlet er fremstillet af et godkendt medicinalfirma. Man bør ikke presse sin læge til hurtigt at skrive en recept. Måske ønsker lægen først at sørge for nogle laboratorieundersøgelser for at være på den sikre side.
Det er også vigtigt at indtage lægemidlet i den rette dosis og i det foreskrevne antal dage. Man bør fuldføre en kur med antibiotika, også selv om man får det bedre inden den er færdig.
Er indsprøjtninger mere virkningsfulde end tabletter?
Sundhedsarbejdere i udviklingslande hører ofte folk sige: „Jeg vil have en indsprøjtning!“ Mange foretrækker en injektion fordi de tror at lægemidlet har en større effekt når det indsprøjtes direkte i blodbanen end når det indtages som tabletter. I nogle lande ses uautoriserede ’injektionslæger’ på markedspladserne.
På nogle punkter er det mere risikabelt at få en sprøjte end at indtage tabletter. Hvis nålen ikke er ren, kan patienten blive smittet med hepatitis, stivkrampe og AIDS. En uren nål kan også forårsage smertefulde bylder. Faren er endnu større hvis man får en indsprøjtning af en ukvalificeret person.
Hvis man har behov for en indsprøjtning, skal man sørge for at den bliver givet af en der er uddannet til det, og altid sikre sig at både nålen og sprøjten er sterile.
Falske medicinalvarer
Den verdensomspændende medicinalindustri er en indbringende forretning. Ifølge WHO (Verdenssundhedsorganisationen) indtjenes der årligt 170 milliarder dollars på fremstilling af lægemidler. Ivrige efter at få en bid af kagen fremstiller skruppelløse personer ’forfalsket medicin’. De falske medicinalvarer ligner de ægte varer til forveksling — også hvad angår mærkater og pakninger — men de er intet værd.
Der findes falske medicinalvarer overalt, men de er især udbredt i udviklingslandene. Mange erfarer de tragiske følger af forfalsket medicin. I Nigeria, for eksempel, døde 109 børn af nyresvigt efter at have drukket en smertestillende drik som indeholdt opløsningsmidler. I Mexico mener man at nogle patienter med forbrændinger har fået alvorlige hudinfektioner af lægemidler der angiveligt indeholdt kaffe, savsmuld og snavs. I Burma er mange landsbyboere måske døde af malaria som følge af forfalsket medicin der var virkningsløs mod denne sygdom. WHO udtaler at „også i denne sag er det de fattigste der er i farezonen. De tror nogle gange at de har gjort et godt køb når de har betalt for et tilsyneladende virkningsfuldt lægemiddel fremstillet af et respektabelt firma.“
Hvordan undgår man falske medicinalvarer? Man skal være sikker på at det man køber, kommer fra en hæderlig forhandler eller producent, som for eksempel et hospitalsapotek. Køb ikke medicin af gadesælgere. En apoteker i Benin City i Nigeria advarer: „Gadesælgere er kun ude på at tjene penge. De udleverer medikamenter som var det slik eller kiks, og ofte er den medicin de sælger, enten for gammel eller forfalsket. De aner ikke hvad det er de sælger.“
Fattigdom er et problem
En lægebehandling er ofte bestemt af hvor mange penge patienten har. For at spare tid og penge går mange i udviklingslandene direkte hen på apoteket uden først at konsultere deres læge, og dér køber de lægemidler man ifølge loven kun kan få udleveret på recept. Måske har de før brugt et bestemt lægemiddel eller hørt venner anbefale et, og derfor ved de hvad de vil have mod deres sygdom. Men deres ønsker svarer ikke nødvendigvis til deres behov.
Folk forsøger også at spare penge på andre måder. En læge har måske sørget for en laboratorieundersøgelse og derefter ordineret et bestemt lægemiddel til en patient. På apoteket opdager patienten at medicinen er dyr. I stedet for at prøve at skaffe flere penge vælger mange at købe et billigere produkt eller blot at anskaffe sig lidt af den ordinerede medicin.
Har man virkelig behov for medicin?
Hvis medicin er påkrævet i ens eget tilfælde, bør man finde ud af hvad det er man indtager. Man skal ikke genere sig for at stille en læge eller en apoteker spørgsmål. Man har ret til at vide hvad medicinen indeholder. Det er jo ens egen krop det drejer sig om.
Ukorrekt brug af medicin kan måske resultere i en forværring af ens helbredstilstand. Man bør derfor vide hvor stor en dosis medicin man skal indtage, hvornår og i hvor lang tid. Man bør også vide hvilke former for fødevarer, drikkevarer eller medicin man eventuelt skal undgå mens man indtager medikamentet. Og man bør på forhånd være informeret om eventuelle bivirkninger, og hvad man skal gøre hvis de skulle opstå.
Husk at lægemidler ikke er løsningen på ethvert helbredsproblem. Måske har man slet ikke behov for medicin. WHO-tidsskriftet World Health siger: „Brug kun lægemidler når det er nødvendigt. Man kan ofte få det bedre ved blot at hvile sig, spise sundt og få rigeligt med væske.“
[Ramme/illustration på side 12]
„Tusinde onder kræver tusinde lægemidler,“ skrev en romersk digter for cirka 2000 år siden. I dag kunne digteren have skrevet: ’Tusinde onder kræver tusinde piller!’ Ja, man skulle tro at der fandtes en pille for næsten enhver sygdom, det være sig virkelige som indbildte. Ifølge Verdensbanken findes der cirka 100.000 forskellige slags lægemidler, som er fremstillet af mere end 5000 virksomme stoffer.
[Ramme/illustration på side 13]
En fornuftig brug af lægemidler
1. Indtag ikke forældet medicin.
2. Køb medicin på apoteket, ikke på gaden.
3. Vær sikker på at du forstår vejledningen. Og husk at følge den.
4. Indtag ikke lægemidler der er ordineret til andre.
5. Insistér ikke på at få en indsprøjtning. Tabletter virker ofte lige så godt.
6. Opbevar medicin køligt — og uden for børns rækkevidde.