Hvordan får man et godt helbred?

BEHANDLING af sygdom er et populært samtaleemne. Tilsyneladende har stort set alle ens venner og bekendte deres egen favoritløsning på ethvert helbredsproblem. Og forståeligt nok kan ønsket om at klare problemet selv være stærkt. Nogle „søger imidlertid kun lægehjælp når tilstanden bliver kritisk,“ udtaler en brasiliansk læge. „De har måske nogle sår der ikke vil hele skønt de selv har plejet dem i månedsvis. Når de endelig går til lægen, finder man ud af at de lider af en kræftsygdom som burde have været behandlet straks.“

Eftersom en tidlig diagnose ofte redder menneskeliv, kan forsinkelser koste dyrt. „En 30-årig kvinde fik moderate smerter i underlivet, og hendes menstruation kom ikke til tiden. Hun tog på egen hånd smertestillende og betændelseshæmmende medicin i store doser, og smerterne aftog,“ fortæller en kirurg. „Men tre dage senere fik hun et shock som følge af en akut blødning og blev omgående indlagt. Jeg opererede hende øjeblikkeligt og opdagede en graviditet uden for livmoderen. Vi reddede hende i sidste øjeblik!“

En ung kvinde i São Paulo troede at hun havde blodmangel, men i virkeligheden led hun af kronisk nyreinsufficiens (nedsat nyrefunktion). Fordi hun udskød behandlingen, blev en nyretransplantation hendes eneste mulige redning. Hendes læge siger: „Patienten venter ofte med at gå til læge, tager noget medicin på egen hånd eller søger alternativ behandling som anbefales af lægfolk, og ender med at få alvorlige helbredsproblemer.“

Selvfølgelig skal man ikke undervurdere kroppens signaler, men hvordan undgår man at blive alt for optaget af sygdomsbehandling og selvmedicinering? Sundhed kan defineres som „det at være sund i fysisk, mental og åndelig forstand“ eller „det at være fri for fysisk sygdom eller smerte“. Interessant nok erkender man at det i dag er muligt at forebygge de fleste sygdomme i større eller mindre grad. Dr. Lewis Thomas siger: „Vi er på ingen måde dårligt indrettet; vi har nogle forbavsende robuste og modstandsdygtige organismer, fulde af sundhed.“ I stedet for ’at blive hypokondere der ikke fejler noget og bekymrer sig halvt ihjel’, bør vi samarbejde med kroppen og dens enestående evne til at helbrede sig selv. En kompetent læge eller anden kvalificeret behandler kan også være til hjælp.

Hvornår bør man søge lægehjælp?

En brasiliansk læge anbefaler at man søger lægehjælp „hvis symptomer som feber, hovedpine og opkastning eller smerter i maven, brystet eller bækkenpartiet ikke forsvinder ved behandling med almindelig [håndkøbs]medicin og hyppigt kommer igen uden grund, samt ved akutte eller meget stærke smerter“. En anden læge foreslår at man går til lægen hvis man føler sig usikker på hvordan man skal reagere på de symptomer man har fået, eller føler at der er noget der ikke er som det plejer at være. Han tilføjer: „Når et barn bliver sygt, foretrækker forældrene som regel at søge professionel hjælp i stedet for selv at prøve at behandle barnet.“

Men er det altid nødvendigt at give medicin? Kan brugen af lægemidler give bagslag? Er der bivirkninger såsom irritation af maveslimhinden eller skader på nyrer og lever? Eller er der interaktioner med andre lægemidler? „Kun de færreste patienter har en klar og nøgtern holdning til deres egne problemer,“ siger The New Encyclopædia Britannica. En samvittighedsfuld læge vil imidlertid hjælpe en til at forstå at alle lægemidler kan volde skade, og at det kun er meget få præparater der ikke har nogen bivirkninger. De mulige bivirkninger ved receptpligtige lægemidler fremgår i øvrigt af etiketten. Selv håndkøbsmedicin kan være farlig eller endog dødelig hvis den bliver anvendt forkert eller i for store doser.

En artikel af Richard A. Knox i avisen The Boston Globe understreger behovet for forsigtighed: „Forskere fra Stanford University i Californien rapporterer at millioner af gigtpatienter som tager smertestillende medicin hver dag, risikerer at få en pludselig og muligvis fatal blødning.“ Richard Knox tilføjer: „Desuden advarer forskerne om at en kombination af smertestillende midler og de populære syreneutraliserende eller syrepumpehæmmende præparater ikke forebygger alvorlige mavekomplikationer, men måske snarere forøger risikoen.“

En læge fra Ribeirão Prêto i Brasilien siger om selvmedicinering: „Jeg tror det ville være en stor fordel at alle havde deres eget lille husapotek . . . Lægemidlerne skulle selvfølgelig bruges med skønsomhed og sund fornuft.“ (Se rammen på side 7.) Grundlæggende sundhedsoplysning bidrager også til en bedre livskvalitet. Eftersom forholdene er forskellige fra person til person, anbefaler Vågn op! ikke bestemte lægemidler, behandlingsmetoder eller naturpræparater.

Hvad kan man gøre for at få et godt helbred?

„De bedste læger er doktor Diæt, doktor Ro og doktor Munter,“ skrev forfatteren Jonathan Swift i det attende århundrede. En varieret kost og et passende mål af hvile og fornøjelser er ganske rigtigt vigtige faktorer hvis man gerne vil have et godt helbred. Derimod kan man ikke ved at tage forskellige lægemidler så at sige købe sig til et godt helbred, uanset hvad smarte reklamer hævder. „Unødvendig og farlig brug af farmaceutiske produkter“ kan svække immunforsvaret. — Dicionário Terapêutico Guanabara.

Ved at påtage sig ansvaret for sin egen livsstil og undgå stofmisbrug, rygning, drikkeri og for meget stress kan man imidlertid forbedre sit velbefindende en hel del. Marian, der er i tresserne og har virket som missionær i Brasilien i mange år, siger: „Ved at leve mådeholdent og spise en varieret og sund kost har jeg kunnet glæde mig over et rimelig godt helbred.“ Hun tilføjer: „Som regel vil jeg gerne tidligt op. Derfor er det vigtigt for mig at komme tidligt i seng.“ Sund fornuft og gode vaner må ikke undervurderes. Det samme gælder betydningen af regelmæssige lægeundersøgelser og en god kommunikation med en dygtig familielæge.

Marian vil gerne blive ved med at være sund og rask og forsømmer derfor ikke sit helbred, men hun passer også på med at gå for højt op i det. Hun siger: „Når jeg skal træffe beslutninger vedrørende mit helbred, beder jeg Jehova hjælpe mig med at vælge det der vil være bedst i det lange løb, så jeg ikke bruger for megen tid og for mange ressourcer på at forbedre mit helbred.“ Hun tilføjer: „Eftersom det er vigtigt at jeg holder mig i gang, beder jeg Gud hjælpe mig med at være rimelig med hensyn til hvordan jeg bruger min tid og mine kræfter, så jeg hverken sparer mig selv unødigt eller påtager mig mere end jeg kan klare.“

Sand lykke har også noget med fremtiden at gøre. Selv om man er så heldig at have et relativt godt helbred nu, ved man at sygdom, smerte, lidelse og til sidst døden venter forude. Er der håb om at vi nogen sinde vil få et fuldkomment helbred?

[Ramme/illustration på side 6]

Fordele ved et afbalanceret syn på helbredet

Vort helbred afhænger i høj grad af hvad vi spiser og drikker. Prøver man at køre en bil hvis benzin er fortyndet med vand eller tilsat sukker, vil man hurtigt ødelægge motoren. Noget lignende gør sig gældende hvis man prøver at leve af junkfood. Med tiden vil man komme til at betale prisen i form af et svækket helbred. I computerverdenen kalder man dette princip for GIGO, som står for „garbage in, garbage out“. Unøjagtige data vil give unøjagtige resultater.

Dr. Melanie Mintzer, professor i almen medicin, forklarer: „Der findes tre slags patienter. Dem der søger læge for problemer som de lige så godt selv kunne klare hjemme, dem der gør fornuftig brug af sundhedssektoren, og dem som ikke søger læge selv i situationer hvor de burde. Den første kategori spilder ofte, foruden deres penge, både lægens og deres egen tid. Den tredje kategori sætter livet på spil ved at udskyde den professionelle behandling der er behov for. Lægerne ville ønske at flere patienter tilhørte den mellemste kategori.“

„De syv nøgler til et optimalt helbred er: Spis og drik sundt, få regelmæssig motion, lad være med at ryge, få tilstrækkelig hvile, pas på stressniveauet, bevar de nære sociale forbindelser til andre og forebyg sygdomme og ulykker ved at tage fornuftige forholdsregler.“ — Before You Call the Doctor — Safe, Effective Self-Care for Over 300 Medical Problems af dr. Anne Simons, Bobbie Hasselbring og Michael Castleman.

[Ramme/illustration på side 7]

Et medicinskab i hjemmet

„Man regner med at omkring 90 procent af alle symptomer — ømhed, smerter, blå mærker og andre tegn på ubehag eller sygdom — hos voksne som i øvrigt er raske, aldrig rapporteres til nogen, men simpelt hen negligeres. . . . Ofte vælges en hurtig løsning, eksempelvis to tabletter mod hovedpine.

Det der muliggør en sådan behandling, er som regel medicinskabet i hjemmet. Man spares for unødvendige og bekostelige lægebesøg.“ — Complete Home Medical Guide, udgivet af The Columbia University College of Physicians and Surgeons i New York.

Samme kilde anbefaler at man i hjemmet har et medicinskab indeholdende plaster, tape, sterile gazetamponer, vatkugler, forbindinger, forskellige salver og cremer, sprit til desinfektion (70 procent), sakse, et mundtermometer og andre praktiske hjælpemidler.

Skabet bør indeholde tabletter der virker febernedsættende og smertestillende, et syreneutraliserende middel, hostesaft, et antihistaminpræparat mod allergi, et mildt virkende afføringsmiddel og et middel mod diarré.

[Ramme/illustration på side 8]

Et advarende ord

„Selv om håndkøbsmedicin fås uden recept, er der tale om lægemidler. Ligesom for receptpligtige lægemidler gælder det at nogle af dem ikke bør kombineres med andre præparater eller indtages sammen med visse fødevarer eller alkohol. De kan ligesom andre lægemidler medføre afhængighed og dække over mere alvorlige problemer. Nogle gange bør man, i stedet for at tage medicin på egen hånd, hellere søge læge.

De fleste håndkøbspræparater er imidlertid sikre og effektive. De virker som de skal.“ — Using Medicines Wisely.

[Illustrationer på side 7]

1. Et medicinskab hos en forhandler

2. Udendørs medicinforhandler

3. Poser med urtemedicin

Husk at ingen lægemidler eller urter er fuldstændig uskadelige