Han vendte hjem som en fremmed

„DAVID var et helt andet menneske da han kom hjem fra Vietnam,“ erklærede hans kone, Elaine. „Inden han tog af sted, følte jeg mig tiltrukket af hans varme, hans omsorg og hans vidtfavnende begejstring. Han stolede helt og fuldt på mig, og der var et meget inderligt forhold mellem os. Men da han kom tilbage var alt det jeg holdt af ved ham, forsvundet. Han så ud som den samme — det samme smil og de samme store, brune øjne — men der var ikke længere nogen varme eller tillid hos ham. Han var som en fremmed. Det virkede meget skræmmende.“ Elaine tilføjer: „Han var som en hul skal. Der var ikke noget indeni, ikke andet end vrede.“

David forklarer selv hvordan han var til mode da han kom hjem: „Jeg kunne ikke acceptere at være sammen med mennesker som ikke fuldt ud kunne eller ville forstå hvordan det havde været. Jeg havde set nogle af mine kammerater lide den mest grufulde død. Jeg ville gerne have at Elaine skulle forstå hvad jeg følte — hvad jeg havde set. Men det virkede som om ingen overhovedet havde lyst til at forstå mig. Derfor hobede det sig op i mig som indestængt fjendtlighed.“

Det er meget få der virkelig kan forstå den voldsomme omvæltning i ens personlighed som krigens choktilstand skaber, ligesom de færreste opfatter den ødelæggende virkning dette har på sindet. David forklarer: „I krig er man nødt til at lære at tænke på sig selv hele tiden. Man lærer at et personligt forhold til andre betyder meget lidt — de kan jo blive dræbt i næste øjeblik. I tankerne retfærdiggør man en hvilken som helst handling, bare man overlever endnu en dag.“ Elaine tilføjer: „Når man kommer hjem, bliver man snart klar over at alt det man i den værnepligtige tid troede havde betydning, nu er nul og nix; og alt det man troede var betydningsløst, såsom forholdet til andre, nu i det civile liv bliver meget værdifuldt.“

Det bevirkede at David, som så mange andre hjemvendte soldater, holdt meget stærkt igen med at knytte sig følelsesmæssigt til andre. Det er naturligt at hans ægteskab derved blev rystet i sin grundvold.

Værdien af Bibelens vejledning

Da David og Elaines forhold var spændt næsten til det yderste, begyndte de at studere Bibelen sammen med Jehovas kristne vidner. „Det hjalp enormt!“ udbryder David. „Nu følte jeg for første gang i mit liv at jeg havde et nært forhold til Gud, og at jeg kunne give udtryk for alle mine følelser over for ham. Nu kunne jeg fortælle ham hvor meget jeg fortrød alt det jeg havde gjort, og jeg var sikker på at han var villig til at tilgive mig.“

Elaine tilføjer: „Davids humør gik selvfølgelig stadig op og ned, men svingningerne var ikke længere så voldsomme. Han lider faktisk stadig af depressioner ind imellem, men Bibelens vejledning har givet mig den gamle David tilbage — og mere til! Bibelen trækker alt det gode frem i mennesker, fordi den tilskynder os til at vise uselvisk kærlighed og barmhjertighed og til at give af os selv. Det var som om jeg fandt min mand igen!“

Ja, Bibelen har hjulpet David og mange flere til at opbygge et kærligt og tillidsfuldt forhold til andre. Hvordan? Bibelen siger at sand kærlighed ’ikke søger sine egne interesser’ og ’ikke holder regnskab med hver en forurettelse’. Desuden lægger den meget vægt på at man viser inderlig barmhjertighed. Den giver praktiske anvisninger på hvordan man kan opdyrke sand kærlighed til sine medmennesker. „Men det var stadig ikke så nemt,“ tilstår David. „Hvis nogen i dag skuffer min tillid eller behandler mig uretfærdigt, kan det stadig ske at vreden blusser op i mig. Men så beder jeg en stille bøn til Jehova om styrke, og går så blot min vej.“ — 1 Korinter 13:4, 5; 1 Peter 3:8, 9.

Familiens rolle

„Når vi anvendte vores bibelkundskab hjalp det ikke blot David,“ fortæller Elaine, „men det hjalp også mig til at behandle ham med forståelse. Det var nemlig sådan at når David begyndte en diskussion, sagde han ikke: ’Elaine, nu er jeg ved at blive vred på dig på grund af min harme over Vietnamkrigen.’ Nej, han sagde for eksempel: ’Hvad er det for noget elendigt mad! Du holder ikke huset rent! Du er ikke nogen god moder!’ Andre gange frøs han mig ude, og talte ikke til mig i ugevis. Hele tiden spekulerede jeg på hvad jeg havde gjort forkert.

Men Bibelen lærte mig at underordne mig og vise respekt, at sætte mig i hans sted og at ’finde mig i det, selv om jeg havde grund til klage’. Det hjalp at jeg kendte de bibelske sandheder. Naturligvis var der tidspunkter hvor jeg reagerede for stærkt når David blev vred. Nogle gange anvendte jeg ikke Bibelens principper fuldt ud; men når vi begge to bragte dem i anvendelse, så virkede de. Det var ikke nemt, men selv når jeg havde lyst til at gøre en ende på vores ægteskab på grund af hans opførsel, gjorde jeg det ikke. Og nu går det jo meget bedre.“ — Kolossenserne 3:13, 18.

Ifølge dr. Kolb (se forrige artikel) er familiens forståelse og medfølelse „af meget stor betydning når man skal hjælpe en til at blive socialt funktionsdygtig igen“. Han peger på at „de mænd der bevarer deres ægteskab, klarer sig bedre end andre. Men hvis hustruen derimod bliver ’frosset ude’, hvilket ofte er tilfældet, kan ægteskabet ikke holde“.

Men ud over at Bibelen lærer os at vise forståelse og medfølelse, fremholder den også et sandt håb for fremtiden.

Værdifulde løfter

„Kom hid og se på [Jehovas] værk, . . . Han gør ende på krig til jordens grænser.“ (Salme 46:9, 10) Hvor stort er dette løfte ikke, når man tænker på de utallige og ubeskrivelige lidelser krigen har været årsag til. Ved hjælp af sin himmelske regering, sit rige, vil Gud tilintetgøre alle de nationer der ophidser til krig, og indføre varig fred på jorden. — Daniel 2:44.

Når Gud retter sin fulde opmærksomhed mod jorden, vil de ydmyge, som overlever, blive fuldstændig helbredt i enhver henseende — mentalt såvel som fysisk og følelsesmæssigt. (Åbenbaringen 21:3, 4; Salme 37:10, 11) Mange tidligere soldater eller frihedskæmpere har fået nyt mod efter deres skuffelser, ved at lære om dette håb. „Det var det der gav David noget at leve for,“ siger Elaine. „Det gjorde det også lettere for mig at opmuntre ham. Når han for eksempel blev irriteret over en tankeløs bemærkning fra en eller anden, sagde jeg ofte: ’Husk hvad Jehova har sagt: „Hævnen er min; jeg vil gengælde.“’ Når han led under et tilbagefald af sin depression, mindede jeg ham om de store fremskridt han allerede havde gjort, og om at Gud i fremtiden vil helbrede ham helt for de mentale sår.“ — Romerne 12:19; jævnfør Esajas 65:17.

Jesus har lovet at den time vil komme „i hvilken alle de der er i mindegravene skal høre hans stemme og komme ud“. (Johannes 5:28, 29) Hvilke udsigter — at se millioner som er blevet dræbt i krig, vende tilbage til livet og få mulighed for at lære sandheden om Gud at kende!

Harley er en af de krigsveteraner som har opdaget hvor stor en hjælp Bibelens vejledning er. Selv om der er gået syvogtredive år siden den anden verdenskrig sluttede, bliver han stadig dybt følelsesmæssigt berørt når han tænker tilbage på hvordan nogle af hans soldaterkammerater blev dræbt. Han må ligefrem kæmpe med gråden idet han siger: „Hvor bliver det rart at se dem igen i opstandelsen! Det håb er virkelig et plaster på såret.“

Ja, Bibelen indeholder den allerbedste hjælp for menneskets sind, og den giver et virkeligt håb for fremtiden.

[Illustration på side 16]

Studium af Bibelen er den allerbedste hjælp for sindet og giver et virkeligt håb