Vil alt liv blive udslettet i en atomkrig?
Vil alt liv blive udslettet i en atomkrig?
NU I 1983 forlyder det at „atommagterne“ har oplagret mindst 50.000 atomsprængladninger. Disse våbens samlede sprængkraft ville svare til 1.600.000 bomber af den slags De forenede Stater nedkastede over Hiroshima i august 1945.
Blev blot 300 kraftige bomber ud af dette uhyggelige arsenal nedkastet i et samlet angreb på De forenede Staters tættest befolkede områder, ville de udslette 60 procent af befolkningen og lægge umådelige områder øde. Nogle amerikanere formoder at 300 megaton-bomber ikke udgør mere end tre procent af det sovjetiske beredskabslager. Og på lignende måde er amerikanerne beredte på at tilintetgøre russerne.
Mens de politiske ledere fortsætter rustningskapløbet bliver de ved med højtideligt at advare om at det en dag vil blive nødvendigt for verdensmagterne at „mødes ved forhandlingsbordet i erkendelse af, at rustningernes epoke er til ende, og at menneskeslægten må underordne sine handlinger under denne sandhed eller dø“, som præsident Eisenhower sagde i 1956. Et kvart århundrede senere udtrykte præsident Jimmy Carter i sin afskedstale frygt for at de eventuelle overlevende efter en atomkrig ville „leve i elendighed mellem de forgiftede ruiner af en civilisation, der har begået selvmord“. Sovjetiske ledere er enige i at en atomkrig ville betyde „en verdensomspændende katastrofe“.
Albert Einstein var en „ren“ videnskabsmand der søgte kundskab for sandhedens skyld. I denne søgen fandt han frem til en formel for frigørelse af atomets latente energi: E = mc2 (energi er lig med masse multipliceret med kvadratet på lysets hastighed). Ved spaltning af et atom (fission) eller sammensmeltning af atomer (fusion) frigøres utrolige mængder energi. Hvor meget? Ja, ved ødelæggelsen af Hiroshima blev kun ét gram spaltelig masse opbrugt — blot ét enkelt gram.
I 1950, to år før afprøvningen af den første hydrogen- eller brintbombe, advarede Einstein om at „radioaktiv forgiftning af atmosfæren og dermed tilintetgørelse af alt liv på Jorden er blevet bragt inden for de tekniske muligheders spektrum“.
Verdensledere anser denne risiko for uden sidestykke i „civilisationens“ 6000-årige historie. Mennesket er nu kommet i besiddelse af en kraft der kan forårsage dets egen udslettelse. I en total udveksling af kernevåben kunne alt liv blive tilintetgjort.
Planeten Jorden kunne dø: I en milliontedel af et sekund vil hele byer „fordampe“. Et krater der kunne rumme en skyskraber afmærker stedet hvor en megaton-bombe blev bragt til sprængning. Dag bliver til nat når formationer af kæmpemæssige paddehatteskyer glider ind i hinanden, fortættes og falder ned som dødbringende radioaktiv „sort regn“ over et helt kontinent. „Ildstorme“ sætter ruinerne i brand. Forkullede rester af hunde og heste og mennesker ligger mellem murbrokkerne. Hvis der endnu er overlevende vil den radioaktive stråling slå dem ihjel. Hvis der derefter stadig findes overlevende, vil de i chok vakle rundt i en verden der er blottet for alle de velkendte ting — mad, tøj, lys, elektricitet, kloakering, kommunikationsmidler, lægehjælp, familie, venner, politi, regering — civilisation.
Kan det på nogen måde afværges?