Er det umuligt at afværge en atomkrig?

Vil alt liv blive udslettet i en atomkrig?

DET vi her har fremlagt kan ikke sammenlignes med en eller anden fundamentalistisk sekts snak om dommedag. Det er nøgterne slutninger, draget af mennesker der har ofret år på at indsamle oplysninger fra officielle undersøgelser og regeringsrapporter om en atomkrigs katastrofale indvirkning på alt liv på jorden.

Forstørrer man omfanget af det der skete i Hiroshima, kan man danne sig et begreb om den globale rystelse der ville komme hvis 1000 megaton-bomber regnede ned over landene i en atomkrig.

Det virker så chokerende, så lammende på sanserne, at de fleste forsøger at lukke det ude, prøver at lade som om risikoen ikke er til stede, og lever i en kunstig ’spis, drik, for i morgen skal vi dø’-tilstand. De bliver ufølsomme over for mere dagligdags ulykker. Det forekommer dem at der ingen udvej findes. Det er som om en eller anden overmenneskelig kraft driver mennesket imod selvudslettelse.

Det er en kendsgerning at mennesket er blevet i stand til at udslette sig selv, og videnskaben kan ikke klamre sig til blot en skygge af tvivl om dette. Med menneskene ville også dyrelivet og fuglelivet uddø. De eventuelle overlevende ville sandsynligvis være en eller anden insektart, der så ville sværme i ukontrollerede mængder og derved fremskynde deres egen udryddelse. Plantelivet, inklusive afgrøder, korn og grøntsager, ville blive ødelagt. Træerne først, og græsset til sidst. Ved jorderosion ville søer og floder blive tilført mineraler, hvorefter en for stærk vækst af alger og mikroorganismer ville forbruge ilten og kvæle hvad der var tilbage af liv i havet. Sammen med alle de menneskeskabte ting — huse, fabrikker, redskaber, regeringer — ville det naturlige miljø blive ændret voldsomt.

I en total atomkrig ville langt mere end de nærmeste omgivelser blive berørt. Hvad ville der for eksempel ske hvis De forenede Staters 76 atomkraftværker var blandt de 10.000 mål russerne bombede? Ifølge tidsskriftet Scientific American ville ødelæggelsen af et enkelt gigawatt-atomkraftværk (gigas betyder „kæmpe“) frigøre en art langvarig radioaktivitet, der ville gøre et umådelig stort område ubeboeligt i årtier. Det ville blive en del af det radioaktive støv der stiger op i stratosfæren og cirkulerer rundt om jorden indtil det efter måneder og år falder ned og forurener hele klodens overflade. Længe før dette skete, ville den radioaktive begyndelsesstråling have forgiftet jord, luft og hav og gennemtrængt væv, knogler, rødder, stammer og blade på alt levende.

Fra sprængninger tæt ved jordoverfladen ville store støvskyer stige op i stratosfæren, danne et skydække over hele kloden og derved muligvis afkøle jordens overflade. Derved kunne ozonlaget der indhyller jorden og filtrerer sollyset for de dødbringende mængder af ultraviolette stråler, blive beskadiget. Det nationale videnskabernes Akademi anslog i 1975 at en sprængning af 10.000 megaton-atombomber på den nordlige halvkugle ville ødelægge 70 procent af ozonlaget dér, og op til 40 procent af ozonlaget over den sydlige halvkugle. „Hvis ikke ozonen optog en stor del af solens ultraviolette stråling,“ har USAs forsvarsministerium samt Energiforsknings- og Udviklingsrådet i fællesskab udtalt, „kunne livet som vi hidtil har kendt det, ikke eksistere, undtagen måske i havet.“

Videnskabsmænd erkender at levende organismer og deres livløse omgivelser i høj grad er indbyrdes afhængige. Mens jord, vand og luft har været betingelsen for liv, ser det nu ud til at liv er blevet betingelsen for jord, vand og luft. Dr. Michael McElroy, der er fysiker ved Harvards center for jord- og planetfysik, mener at livsprocesser som fødsel, stofskifte og forrådnelse er hovedansvarlige for opretholdelsen af balancen mellem så vigtige atmosfæriske grundstoffer som ilt, kulstof og kvælstof og endog mængden af ozon i stratosfæren.

Altså afhænger selve jordens „stofskifte“ af det liv der findes på den.

I et økologisk system danner en konstellation af arter et afbalanceret, selvfornyende hele. Planeten Jordens økologiske system er omhyggeligt reguleret. Det er velafbalanceret og i stand til at opretholde sig selv til evig tid. Kun mennesket griber forstyrrende ind. I øjeblikket udrydder det i gennemsnit tre livsformer om dagen. Begærlig efter vinding vil det forurene og bringe uorden i enhver afkrog af jorden. Mennesket truer imidlertid ikke kun en afkrog, men hele jorden.

Mennesket kan lægge jorden fuldstændig øde!

[Ramme på side 6]

UTALLIGE MÅDER AT DØ PÅ

● Brænde op på grund af ildkuglen eller varmestrålingen

● Dø af den radioaktive begyndelsesstråling

● Blive knust af trykbølgen eller følgerne af den

● Dø af radioaktiv bestråling fra det lokale nedfald

● Omkomme i en epidemi

● Blive forgiftet af solens ultraviolette stråler når ozonlaget er ødelagt

● Blive forgiftet af forsinket radioaktiv bestråling

[Illustration på side 7]

Hjælpeløse ofre for menneskets begærlighed