Min søgen efter trøst

Kære Joan!

Jeg hedder Marion. Jeg har truffet din broder Tom, en virkelig rar ung mand, i rigssalen. Nu ved du altså at jeg er et af Jehovas vidner.

Nu håber jeg ikke du lægger brevet fra dig. Efter hvad Tom har fortalt mig, har vi noget tilfælles. Forstår du, jeg har, ligesom du, mistet min søn ved en ulykke. Mike blev treogtyve år.

Da min søn Mike døde, havde jeg så mange spørgsmål. Der har været andre dødsfald i min familie, men hver gang var det et ældre menneske der døde. Mike var så ung og havde så meget at leve for. Jeg kunne ikke forstå hvorfor han skulle dø. Jeg vil meget gerne fortælle dig hvor og hvordan jeg fik svar på alle mine spørgsmål og fandt sand trøst. Hvis du ikke har noget imod at læse det, vil jeg springe nogle år tilbage i tiden for at fortælle min historie fra begyndelsen.

Jeg er vokset op på landet. Jeg var katolik af hele mit hjerte, for jeg havde gået i katolske skoler. Jeg husker at jeg havde mange spørgsmål, som for eksempel: Hvordan kan Gud være en treenighed, tre personer i én? Men når jeg spurgte nonnerne, svarede de som regel: „Jamen Marion, det er Guds hemmelighed.“

For omtrent 27 år siden mødte jeg Mikes fader og giftede mig med ham. Min svigermoder var et af Jehovas vidner, men det vidste jeg ikke dengang. Når vi spiste middag hos hende om søndagen, lykkedes det hende altid at få sagt bare en lille smule om Bibelen. Jeg lyttede, men bad hende om at lade mig være i fred, hvad hun gjorde — de næste tyve år!

Så blev Mike dræbt. Jeg forsøgte at finde trøst i Bibelen. Jeg læste i den nye engelske oversættelse som min svigermoder havde givet mig. Men den kunne lige så godt have været skrevet på græsk — jeg forstod ikke hvad jeg læste. Jeg syntes ikke jeg kunne komme videre i min søgen efter trøst.

Min moder blev ved med at sige til mig at jeg skulle bede og holde andagt for „Guds moder“, så Mike kunne komme i himmelen. (Forstår du, som katolik tror hun at de dødes sjæle kommer i skærsilden, og at overlevende venner og slægtninge kan bede sjælene ud af skærsilden og op i himmelen.) Jeg fulgte min moders råd og vendte mig til kirken efter trøst. Jeg gik hen for at få læst nogle messer for Mike, men kan du forestille dig hvor chokeret jeg blev da jeg fik at vide at jeg kun kunne få læst tre messer om året fordi de havde så mange at læse for andre! ’Åh nej!’ tænkte jeg, ’dette her vil jo komme til at tage resten af mit liv, og hvad vil der ske med Mike hvis jeg nu dør?’ Endnu en gang var jeg bremset i min søgen efter trøst.

Hvad med min mand? Ja, ham kunne jeg heller ikke finde trøst hos. Han havde meget svært ved at komme over Mikes død. Han blev så deprimeret at det var mig der måtte hjælpe ham. I min søgen efter trøst var jeg altså nået til endnu en blindgyde.

Ved denne tid kom jeg i tanker om at jeg havde talt med min svigermoder efter begravelsen. Jeg havde sagt: „Hvorfor tog Gud Mike fra mig? Hvorfor tog han ikke en anden — en vagabond fra gaden eller en af dem der sidder i fængsel? Mike havde en sød veninde, et godt arbejde og en fin personlighed. Han var en god dreng.“

„Marion, Gud tog ikke Mike fra dig,“ svarede min svigermoder med fast stemme mens hun lagde armen om mig.

Dengang forstod jeg ikke hvad hun mente. Men i det næste halve år blev hendes ord ved med at dukke op i mine tanker. Jeg havde været vred, deprimeret og ensom, og jeg bad næsten døgnet rundt. Jeg tænkte endda at jeg lige så godt kunne gå samme vej som Mike. Jeg forsøgte at begå selvmord, men det mislykkedes. Kort tid efter gik jeg faktisk ud og ledte efter et af Jehovas vidner.

Grunden til at jeg skriver til dig i dag, Joan, er at alle mine spørgsmål er blevet besvaret fordi jeg har studeret Bibelen med Jehovas vidner. For eksempel:

Tog Gud Mike fra mig? Nej. Bibelen forklarer: „Synden kom ind i verden gennem ét menneske, og døden gennem synden, og døden [trængte] således . . . igennem til alle mennesker fordi de alle havde syndet.“ (Romerne 5:12) Den grundlæggende årsag til at vi dør, er altså at vi alle har arvet synd og ufuldkommenhed fra vore første forældre. Bibelen forklarer også hvorfor nogle dør tidligt i livet. Den siger at det skyldes „tid og tilfælde“. — Prædikeren 9:11.

Bliver Mikes sjæl lutret med ild i skærsilden? Nej. Ifølge Bibelen er de døde uden bevidsthed. „Thi de levende ved dog, at de skal dø, men de døde ved ingenting . . . Gør efter evne alt, hvad din hånd finder styrke til; thi der er hverken virke eller tanke eller kundskab eller visdom i Dødsriget, hvor du stævner hen.“ — Prædikeren 9:5, 10.

Vil jeg nogen sinde få Mike at se igen? Ja! Det er mit håb. Bibelen lover at langt størstedelen af de døde vil få livet igen i en retfærdig ny tingenes ordning her på jorden. Joan, lyt til Jesu opmuntrende ord: „Jeg er opstandelsen og livet. Den der tror på mig, skal komme til live selv om han dør.“ (Johannes 11:25) Apostelen Paulus sagde ligeledes: „Jeg har håb til Gud, . . . at der vil finde en opstandelse sted af både retfærdige og uretfærdige.“ (Apostelgerninger 24:15) Og Åbenbaringen 21:3, 4 beskriver hvordan forholdene vil være her på jorden til den tid: „Gud . . . vil tørre hver tåre af deres øjne, og døden skal ikke være mere, heller ikke sorg eller skrig eller smerte skal være mere. De tidligere ting er forsvundet.“

Hvornår vil det ske? Joan, det virkede betagende på mig at få at vide at tiden er nær. For længe siden blev det nedskrevet i Bibelen at de verdensforhold vi i dag ser bliver værre og værre, ville være beviset på at vi lever i „de sidste dage“ af denne onde tingenes ordning. — 2 Timoteus 3:1-5.

Nu har jeg et helt andet syn på livet. Jeg har fundet den trøst jeg savnede, og nu føler jeg at jeg kan hjælpe andre der har mistet en af deres nærmeste i døden. Jeg kan vise dem ud fra Bibelen hvor de døde er og at der ikke sker dem noget ondt. Jeg kan dele det vidunderlige håb om en opstandelse med dem. Ja, du kan også få den glæde at se din søn igen, og denne gang vil I kunne være sammen i fred og uden nogen sinde mere at føle smerte eller sorg.

Synes du ikke, Joan, at det er værd at undersøge nærmere? Hvorfor ikke se om Bibelen kan give dig den samme trøst som jeg søgte efter og til sidst fandt? Hvis du kunne tænke dig at få hjælp til at forstå Bibelen, vil jeg med glæde hjælpe dig.

Nu må jeg slutte. Hvis du får tid, ville jeg blive glad for at høre fra dig.

Kærlig hilsen

Marion