Skadelige spisevaner
I DE befolkninger hvor mange bliver 100 år er der flere indbyrdes ligheder. En af dem er kosten, som er „enkel, kaloriefattig, og har nær tilknytning til jorden hvorfra det meste af den mad der spises, direkte bliver taget,“ skriver dr. Davies.
Eftersom kosten indeholder mange vitaminer og kun lidt sukker, er overvægt en sjældenhed. Disse befolkninger spiser meget lidt kød, og de får de fleste proteiner fra mælkeprodukter, bønner og linser. „En bemærkelsesværdig ting ved disse hundrede år gamle mennesker er at det er sjældent de overhovedet lider af dødbringende sygdomme,“ bemærker dr. Davies.
I den øvrige verden får mange familier en alt for næringsfattig kost, og bliver derfor let modtagelige for sygdomme. Dette resulterer hvert år i mange dødsfald i en tidlig alder. Endvidere har ukloge vaner, begærlighed i handelsverdenen, manglende oplysning samt ligegyldighed skabt en rystende situation. Af hensyn til varernes holdbarhed bliver mange fødemidler for eksempel behandlet og forfinet i en sådan grad at man kan sætte et stort spørgsmålstegn ved deres næringsværdi.
Og i den travle hverdag er der mange der fristes til blot at „snuppe sig en bid i farten“ i stedet for at tilberede den form for mad, blandt andet friske grøntsager og frugter, som legemet skal have for at kunne fungere på rette måde. Bliver man sulten, nøjes man ofte med slik og snacks som har meget ringe næringsværdi. Sodavand og øl, der næsten ikke indeholder nogen vitaminer og proteiner, drikkes i langt større udstrækning end mælk og andre nærende drikke.
Også i Danmark er „fast food“ ved at være et kendt begreb. „Fast food betyder ikke fast føde, men hurtige måltider,“ skrev Rolf Bagger i Weekendavisen for 21.-27. maj 1982, „og det vil i dag først og fremmest sige hamburgers og fried chicken. . . . Ofte spises fast food stående, men gerne også gående, på vejen hjem, på vej til arbejde, på vej til et eller andet, videre. Fast food er tilfredsstillelse af behov — som at fylde benzin på vognen når tanken er tom.“ Spørgsmål som vitaminer og fordøjelse kommer åbenbart i anden række når det drejer sig om bare at få ’tanket op’.
Hvordan står det egentlig til med danskernes kost? Ifølge en artikel i Politiken den 22. januar 1982 har Danmark „EF-rekord i usunde spiser“. Næsten halvdelen af danskernes mad består af sukker og fedt. Det hed i avisen: „Hver dansker spiser i gennemsnit 45 kg sukker om året. Til gengæld ligger vi i bunden med hensyn til at spise grøntsager.“ Hvordan virker denne form for kost?
Hvis man ikke får en varieret kost, eller hvis man spiser for meget, bliver man let overvægtig. Foruden at det kan medføre forskellige andre sygdomme, vil det fremskynde hjertesygdomme, og man mener også at det kan give tarmkræft og andre former for kræft.
Det er sandt at selv ikke den bedste kost kan garantere én et godt helbred. De der går ind for helsekost bliver også syge. Men man kan gavne sig selv meget ved at lære mere om den rette ernæring. En stor del af jordens befolkning lider imidlertid under dårlig ernæring fordi de ikke får nok at spise, og dette problem er der ingen menneskelige organisationer der har en løsning på.