Ernæring og sundhed

Ordet underernæring forbindes ofte med hungersnød, og får en til at tænke på udviklingslandene. En anden form for underernæring eller fejlernæring er imidlertid meget udbredt i de industrialiserede lande. Det er en tilstand der forårsages af frådseri og af et forkert valg af fødevarer.

For bedre at forstå hvilke ernæringsmæssige problemer der gør sig gældende i de industrialiserede lande, har Vågn op! talt med ernæringseksperten Nilda Tirado, der er koordinator i New York for et program til ernæringsoplysning som administreres af Cornell-universitetets kooperative afdeling. Denne afdeling giver gratis oplysning og vejledning til offentligheden i hele USA om hvilke fødevarer man skal vælge og hvordan man skal tilberede dem for at bevare et godt helbred. Her følger Nilda Tirados svar på en række spørgsmål fra en repræsentant for Vågn op!

Hvilke ernæringsforbundne helbredsproblemer er efter Deres mening de største i de industrialiserede lande?

Det almindeligste ernæringsforbundne problem er caries, huller i tænderne, der forekommer i alle aldersgrupper. Fedme kommer ind på andenpladsen. Derefter følger anæmi på grund af jernmangel, der stadig er meget udbredt blandt kvinder, unge og børn. Flere kroniske sygdomme eller tilstande volder dog særlig bekymring. For eksempel: for højt blodtryk, åreforkalkning og fordøjelsesbesvær, som er direkte forbundet med en fiberfattig kost og et overdrevent forbrug af meget kalorieholdige fødevarer, samt fedtstoffer og salte. Alle disse tilstande kan føres tilbage til de mange ændringer i vores livsstil og i vore spise- og madlavningsvaner.

De nævnte problemet med for meget mad. Er det virkelig et problem af betydning?

Fedme er et stort sundhedsproblem blandt alle aldersgrupper i mange industrialiserede lande. Ændringer i vores livsstil og et større udvalg af fødevarer bidrager til dette. Hos børn i skolealderen ser vi det især i de tre første klasser og navnlig i byområder hvor der ofte kun er begrænsede muligheder for motion. Når man vejer mere end tyve procent over normalvægten, må man betegnes som overvægtig. Et spædbarn der får for meget at spise kan let blive overvægtigt, og hvis dets spisevaner ikke rettes, vil det overvægtige barn blive til en overvægtig voksen — med risiko for at få for højt blodtryk, sukkersyge, hjerteanfald og slagtilfælde.

Hvilke problemer har De bemærket i forbindelse med spædbørns ernæring?

Vi konstaterer ofte at mødrene for tidligt vænner deres børn fra og begynder at give dem fast føde for hurtigt. De er også tilbøjelige til at give børnene mere mad end de har behov for.

Mange mødre føler sig presset af familie og venner til at forsøge at vænne børnene fra når de er tre måneder. Da spædbørnenes tunge er formgivet til at suge væske ind og ikke er beregnet til at skubbe fast føde så langt tilbage at det kan synkes, vil de som regel spytte det meste af maden ud. I deres skuffelse over dette opfinder mødrene en slags babymads-milkshake ved at fortynde maden med en modermælkserstatning. Dette giver de så børnene i en sutteflaske efter at have forstørret hullet i sutten. Denne måde at give børn mad på indebærer en risiko for at de kvæles, øger tilbøjeligheden til fedme og kan også medføre en større hyppighed af øreinfektioner.

Hvornår vil det være passende at vænne et barn fra?

De fleste børn har ikke behov for fast føde før de er omkring et halvt år, og selv da bør man ikke straks give dem fødevarer med et højt proteinindhold. I mange tilfælde kan deres mave- og tarmsystem ikke nedbryde proteinerne. Det kan forårsage små blødninger i tarmene der end ikke bemærkes af moderen, men som kan give sig udslag i anæmi. Barnet kan også udvikle forskellige former for allergi eller hudproblemer. Det amerikanske Pædiatriakademi anbefaler at man giver barnet letfordøjelig føde, for eksempel ris, i de første to-tre dage når man begynder at vænne det fra. Hver gang man vil begynde at give barnet en ny kornsort, anbefales det at man tre dage i træk kun giver det dén kornsort, for at finde ud af om barnet eventuelt skulle være allergisk over for den.

Kan De anbefale amning?

Ja, så ganske afgjort. Modermælk indeholder ikke blot de nødvendige næringsstoffer i de rigtige mængder til spædbørn, men også antistoffer, som forebygger mange af de infektioner spædbørn er udsat for. Brystbørn bliver sjældent overvægtige, og generelt set bliver færre af dem allergikere og færre får fordøjelsesbesvær. Desværre ligger nogle kvinder stadig under for den misforståelse at det er bedre at give børn modermælkserstatning, hvis man på nogen måde kan få råd til det. Skønt modermælkserstatningen er tilstrækkelig næringsrig, indeholder den ikke de antistoffer og den perfekte balance af næringsstoffer som man finder i modermælk.

Hvad med de lidt større børn?

Ja, hos dem ser vi et tosidet problem. For det første får de i mange tilfælde for meget at spise og for det andet lærer de ikke at spise varieret kost.

Spædbørn skal have mad mange gange om dagen, og i nogle tilfælde holder moderen fast ved denne vane efterhånden som barnet vokser. Men større børn har ikke behov for lige så meget mad pr. kilo legemsvægt som spædbørn, og man bør ikke tvinge dem til at spise hele tiden.

Dertil kommer at børn ofte får nogle perioder hvor de kun vil spise en enkelt eller to slags fødevarer. Dette kan skabe problemer hvis man ikke reagerer rigtigt. Børnene kan få svært ved at vænne sig til at spise en velafbalanceret kost senere hen. De steder hvor børnene får mad på skolen bliver en stor del af den næringsholdige mad for eksempel smidt væk fordi børnene aldrig har fået disse fødevarer derhjemme før de begyndte at gå i skole. Det er derfor vigtigt at tilskynde børnene til at være positive over for mad de ikke før har smagt. Ved at opmuntre dem til selv at udvælge, tilberede eller endda dyrke nogle fødevarer, kan man hjælpe dem til at få interesse for kosten. Også på dette område må forældrene sætte et godt eksempel. Nogle småbørn får ikke engang lov at spise selv. For at få måltidet overstået i en fart eller fordi moderen føler at det er hendes opgave, mades børnene i mange tilfælde i stedet for at lære at spise selv.

Har voksne nogen ernæringsmæssige problemer af betydning?

Undersøgelser har vist at kosten blandt voksne fra alle indtægtsgrupper indeholder for mange salte og fedtstoffer og ikke tilstrækkelig mange fibre. Indtager man for mange fedtstoffer vil det ofte give sig udslag i overvægt eller i åreforkalkning. Har man en svaghed for at spise meget kød, der også har et højt indhold af fedtstoffer, eller for at spise mellemmåltider der er fulde af tomme kalorier, vil det forværre disse tilstande, ligesom mangel på god motion vil. Når voksne får for meget salt skyldes det ofte at de spiser mange færdigretter, der passer så fint ind i manges livsstil i dag. Desuden spises der færre fiberholdige fødevarer, for eksempel bælgfrugter (bønner, ærter og linser), frugter, grøntsager, fuldkornsbrød og morgenmadsprodukter med hele kerner i.

Mange er tilbøjelige til at spise mere kød end nødvendigt. For at dække legemets daglige proteinbehov behøver man kun at spise 60 til 90 gram kød. Men folk spiser ofte omkring 200 gram kød alene ved hovedmåltidet. Dette skal ses i forhold til de proteiner legemet får i dagens løb: i æg, pålæg, pølser, bøfsandwiches og så videre. Hvis man for eksempel spiser en halv kylling, får man fire gange så mange proteiner som legemet har behov for på en hel dag, og mange flere kalorier end man har brug for. Når vi i stadig højere grad får vore proteiner fra animalske fødevarer, får vi samtidig flere fedtstoffer, eftersom næsten alle animalske fødevarer har et højt indhold af fedt og kolesterol. Jo flere animalske produkter vi spiser, jo flere kalorier og fedtstoffer får vi. Somme tider ser man at nogle der gerne vil tabe sig nøjes med at spise kød — de er ikke klar over at der er langt flere kalorier i kød end der er i for eksempel spaghetti eller ris.

Ændres vore ernæringsmæssige behov med alderen?

Både ja og nej. Vi har alle brug for de samme næringsstoffer uanset hvor gamle vi er, men i forskellige mængder. Når vi ældes har vi ikke brug for så mange kalorier. Det skyldes at mængden af energi der kræves til opretholdelse af legemet, falder med alderen, på trods af at man måske er lige så aktiv og rask som altid. Hvis man bliver mindre aktiv, har legemet behov for endnu færre kalorier. Ældre mennesker bør derfor sørge for at få færre kalorier og mere motion for ikke at blive overvægtige. De bør skære ned på sukker, fedtstof, olie og alkohol, da dette indeholder mange kalorier men ingen vigtige næringsstoffer.

Vort ernæringsmæssige behov ændres også i vækstperioder — i barndommen, ungdommen og under graviditeter — samt efter sygdom eller operation. I sådanne perioder bør vi give legemet flere næringsstoffer at arbejde med ved at spise fødevarer med et højere indhold af kalorier og næringsstoffer.

Det almindeligste ernæringsmæssige problem blandt kvinder er stadig jernmangel. Tendensen blandt kvinder går i retning af at skære ned på kalorierne, hvilket måske er godt for vægten, men jernindtagelsen begrænses yderligere derved, og det er i forvejen vanskeligt at optage tilstrækkeligt med jern gennem maden da det kun findes i visse fødevarer og i begrænsede mængder. Det anbefales ofte at kvinder for en sikkerheds skyld tager et jerntilskud.

Et andet voksende problem, navnlig blandt ældre kvinder, er osteoporosis, der forårsages af kalkmangel i knoglerne. Omkring 40 procent af alle 80-årige kvinder lider af denne sygdom. At kalken forsvinder er i virkeligheden en normal del af alderdomsprocessen, men da kvinder i regelen ikke har nogen god beholdning af kalk i legemet — på grund af en kalkfattig kost og gradvis mindsket aktivitet gennem hele livet — bliver det der under andre omstændigheder ville være normalt, til et alvorligt problem. Når kalken forsvinder fra knoglerne bliver disse mindre kompakte, og i mange tilfælde falder kvinden lidt sammen og kommer til at se meget mindre ud. Krumning af rygsøjlen og brud på hofteben og rygsøjle er almindelige komplikationer. Af denne grund bør man livet igennem sørge for at spise fødevarer der er rige på kalk.

Hvilke råd om en sundere kost kan De give husmødre?

Vi opmuntrer folk til at følge de førnævnte råd og desuden til at spise varieret, så de kan være sikre på at få alle de nødvendige næringsstoffer. Da der tilsyneladende er en tilbøjelighed til at man i dag åbner pakker og dåser og spiser dybfrosne færdigretter, tilskynder vi også folk til at se sig omkring og vælge sig noget fra den store variation af friske fødevarer der sælges på torvet, og lære at tilberede disse fødevarer på en sådan måde at næringsstofferne, smagen og farverne bevares. Dampkogning og stegning i ovn er gode tilberedningsmetoder som er at foretrække for kogning og pandestegning. Det er forbløffende hvor mange der ikke rigtig har lært at lave mad eller som ikke synes at de har tid til det.

Vi forsøger at hjælpe folk til at indse at de bedre kan holde kontrol med hvad de spiser ved selv at lave maden. I stedet for at ty til en frosset færdigret, for eksempel en paneret kylling fyldt med tilsætningsstoffer og ekstra fedt, kan en husmoder købe en frisk eller frosset kylling, tilberede den uden nævneværdigt fedtstof, tilsætte de ingredienser familien bedst kan lide, og anrette den med friske krydderurter.

Vi tilskynder også husmødre til kun i begrænset omfang at benytte færdigblandinger, som for eksempel pulversuppe, bouillonpulver og blandinger til brød og kager. Disse blandinger indeholder ofte store mængder salte og andre ingredienser der ikke er særlig gode for helbredet. Man kan sagtens lave nogle af disse blandinger selv og gemme dem til senere brug. Dette sparer tid og penge og giver kokken lejlighed til at vise sine kreative evner. Det betyder også at husmoderen selv kan bestemme hvad hun kommer i det hun serverer for sin familie. Det giver hende mulighed for at skære ned på indholdet af fedtstoffer og salte hvis hun ønsker det, hvilket er næsten umuligt når man benytter færdigblandinger.

Vi tilskynder også husmødre til at lære mere om hvilke næringsstoffer der er nødvendige af hensyn til helbredet, og til at blive forbrugerbevidste ved at læse deklarationerne på produkterne før de køber dem. Der er nye oplysninger om produkter og ernæring i medierne hver eneste dag, og derfor bør man også sørge for at hente sine oplysninger om ernæring fra en pålidelig kilde. Sådanne pålidelige kilder kan for eksempel være ernæringseksperter fra sundhedsstyrelsen (i Danmark for eksempel Husholdningsrådet) eller andre organer, hospitaler og lignende.

Endelig tilskynder vi folk til at kaste et kritisk blik på deres livsstil. Dette er afgjort lige så vigtigt som al den ernæringsvejledning vi kan give. En god ernæring har overordentlig stor betydning for om man bevarer sundheden, men det er ikke nok. Motion og andre gode vaner bidrager også til vort velvære.