Hvordan sund kost kan gavne helbredet

DET er en glæde at betragte et sundt og velernæret barn. Denne sundhed kommer ikke af sig selv. „Enkel men nærende kost blev altid prioriteret højt i vores familie, ikke blot på budgettet, men også hvad angik den tid der blev brugt på at tilberede og spise maden sammen,“ mindes Kate, der er canadier men bosiddende i Brasilien. „Eftersom min moder gik hjemme, mødte der os hver dag efter skoletid en liflig duft af mad og måske af en tærte eller kage hun havde bagt.“

Men ifølge The Economist er det ikke alle der indtager nærende føde, idet „cirka 780 [millioner] i de fattige lande, en femtedel af befolkningen, ikke får nok at spise. Hele to milliarder af dem der får sulten stillet, får ikke dækket deres behov for vitaminer og mineraler.“ Disse underernærede mennesker bliver ikke blot svækket, men er også mindre i stand til at hjælpe andre. Med henblik på underernærede børn har økonomen Eduardo Giannetti da Fonseca fra et universitet i São Paulo i Brasilien sagt: „Dette [spild af menneskelige ressourcer] er værre end noget andet. . . . Jeg er overbevist om at der blandt disse børn ligger talenter og muligheder som er skjult på grund af fattigdommen. Hvis de levede under andre omstændigheder, kunne der måske blandt disse børn udvikle sig nogle som Albert Einstein.“ Bladet Veja skriver: „Landet mister muskelkraft som sygner hen på grund af dårlig ernæring, og et potentielt lager af intelligens, kreativitet og energi går til spilde.“ Selv om leveomkostningerne måske er høje, giver kloge forældre deres børn en god start i livet ved at bruge penge på nærende kost.

En klog investering

At investere vil sige at give afkald på noget med henblik på fremtidigt udbytte. Hvordan kan man investere i nærende kost? Hvis du skulle vælge, ville du så give afkald på luksusting eller statussymboler for at købe ordentlig mad for dine sparsomme penge?

„Sanserne ligger ikke uvirksomme hen, for pludselig at blive aktiveret ved fødselen; vidnesbyrdene peger på at sanseorganerne fungerer før fødselen,“ siger The New Encyclopædia Britannica. For at få et sundt barn er det vigtigt at moderen er sund. Det næste vigtige punkt er at hun efter fødselen ammer barnet, eftersom modermælk giver den bedste næring og styrker immunforsvaret. En FN-publikation, Facts for Life, fastslår: „I de første måneder i en nyfødts liv er modermælk alene det bedste for barnet. Når barnet er fire til seks måneder gammelt, har det også behov for andre ting ud over modermælk.“

Menneskelegemet er meget robust, men man bør ikke tage det for givet. Det skal lige fra begyndelsen opbygges med sund og nærende kost. I The World Book Encyclopedia siges der: „Når man er seks år gammel, vil hjernen have nået sin endelige vægt på cirka 1,4 kilo. De fleste af hjernecellerne er allerede dannet ved fødselen, så det er de voksende celler der forårsager vægtforøgelsen. Det er i løbet af disse seks år at personen, hurtigere end på noget andet tidspunkt i livet, lærer og tilegner sig nye adfærdsmønstre.“ Det betyder at selv om barnet får god næring efter dets sjette år, vil der kun udvikles relativt få hjerneceller. Kate, der blev omtalt i indledningen, siger: „Sund og nærende føde er en af de største gaver forældre kan give deres børn. Selv om de ikke kan give dem alle de såkaldte fornødenheder, som ofte blot er luksus, vil forældrene som investerer i børnenes mentale og fysiske velbefindende give dem en uvurderlig start i livet.“

Hvorfor variere kosten?

Børn har brug for proteinrig mad for at kunne vokse fysisk og mentalt. Dårlig ernæring hæmmer barnets mentale udvikling i skolen, og barnet kan blive apatisk og udkørt, ude af stand til at vise tilstrækkelig opmærksomhed eller huske hvad det har lært. Mindst 25 forskellige mangelsygdomme skyldes at en af de fundamentale næringskilder — proteiner, vitaminer, nødvendige fedtstoffer eller andre næringsstoffer — ikke har været til stede i kosten.

Joaquim fortæller: „Vores familie var fattig, men vi havde et stykke jord hvor vi dyrkede næsten alt det vi skulle spise. Ved hvert måltid fik vi majs og brød bagt af rugkerner, noget der var meget nærende. Næsten hver dag lavede min moder suppe med mange forskellige grøntsager i, blandt andet bønner, og det dækkede en stor del af vore behov. Vi fik ikke meget kød, men vi fik fisk, oftest sardiner, torsk og sild.“ Han tilføjer: „Vi var fem børn, men jeg kan ikke mindes at nogen af os var syge, ud over almindelig forkølelse og influenza. Jeg tror at det til dels skyldtes den jævne og varierede kost vi fik.“ En moder til syv børn fortæller: „Vi måtte skaffe nærende kost til en billig penge. Vi anlagde derfor en urtehave der, selv om den var lille, kunne skaffe os det vi havde brug for.“ Hun tilføjer: „Vore børn var aldrig alvorligt syge, og de har altid klaret sig godt i skolen.“

Kroppen behøver 22 af de 103 officielt anerkendte grundstoffer som næringsmidler. Det er ikke muligt at afgøre nøjagtig hvilken mængde vitaminer, mineraler og proteiner der skal til for at dække den enkeltes behov, men en varieret kost vil være tilstrækkelig. En autoritet på området har sagt: „Nøglen til god ernæring er en varieret kost der indeholder alle næringsstoffer.“

Hvad så hvis børnene ikke bryder sig om bestemte fødevarer, for eksempel grøntsager med en gennemtrængende smag? Ifølge en erfaren kok bør forældre servere „alle de former for grøntsager som kan fås i området. Mange voksne spiser ikke grøntsager fordi de ikke fik det serveret som børn. Eftersom grøntsager er fiberholdige og dækker en stor del af vort vitaminbehov, og ikke er særlig dyre, bør forældrene sørge for at deres børn kan få dem.“ Hvorfor ikke lære nye opskrifter som indbefatter brugen af grøntsager og frugt, måske serveret som omelet eller stuvning? Med hensyn til de såkaldt tomme kalorier foreslår førnævnte kok: „Forældre bør kun have slik i huset ved særlige lejligheder. Når det ikke er tilgængeligt for [børnene], kan de ikke spise det.“

Skønt en tilstrækkelig mængde sund mad mindsker risikoen for fejlernæring, skaber nogle mennesker problemer for sig selv ved at spise for meget. Hvis man indtager flere kalorier end kroppen har brug for, kan det føre til fedme, som kan resultere i sukkersyge og hjerteproblemer.a Da hverken medicin eller fysisk aktivitet kan erstatte gode spisevaner, vil det være godt at reducere indtagelsen af fedt, søde sager, salt og alkohol. Et opslagsværk siger: „Man bør gøre noget som modtræk mod sult, ensomhed, nedtrykthed, kedsomhed, vrede og træthed, som alle er faktorer der kan få en til at spise for meget.“

Et afbalanceret syn på mad og sundhed

Bibelen er ikke en kostbog, men den hjælper os til at have et afbalanceret syn på helbredsmæssige spørgsmål. Apostelen Paulus advarede mod mennesker der befaler andre at „afholde sig fra fødevarer som Gud har skabt til at nydes med taksigelse af dem der har tro og nøjagtig kundskab om sandheden“. (1 Timoteus 4:3) Gud ønsker at vi skal være tilfredse og gøre god brug af det der er for hånden. „Det er bedre at have en lille smule, i frygt for Jehova, end at have et rigeligt forråd, og samtidig forvirring.“ — Ordsprogene 15:16.

Der er ingen i vor tid som har et fuldkomment helbred. Vær derfor rimelig, ikke ligeglad men heller ikke overbekymret. En overdreven eller fanatisk interesse i helsekost og ernæring kan få os til at miste ligevægten.

Trods vore anstrengelser for at passe på vort helbred, vil vi, som forholdene er nu, blive syge og dø. Glædeligvis forsikrer Bibelen os om at Guds rige vil gøre ende på fejlernæring og sygdomme. Menneskers planer om at fjerne sult er slået fejl, men vi kan se frem til en verden hvor der vil være rigeligt med nærende føde til alle. — Salme 72:16; 85:12.

[Fodnote]

[Ramme på side 7]

Hjælp dit barn til at få gode spisevaner

◻ Sæt et godt eksempel.

◻ Lad ikke barnet selv bestemme hvad det vil spise.

◻ Undgå at have junkfood eller søde sager i huset.

◻ Oplær børnene til at sætte pris på forskellige former for mad.

◻ Spis på faste tidspunkter, også om morgenen.

◻ Lad ikke fjernsynsreklamer bestemme hvad I spiser.

◻ Lad ikke børnene selv gå i køleskabet.

◻ Lad børnene hjælpe med at lave mad.

◻ Opdyrk taknemmelighed for den daglige føde.