Blade af geologiens historiebog

Inden for den såkaldte historiske geologi er det især interessant at betragte palæontologien, studiet af fossiler af længst forsvundne dyr og planter som findes i de mange såkaldte sedimentærlag (aflejringslag). Af to lag der ligger oven på hinanden, må det nederste være dannet først og derfor være ældst. Man kan forestille sig en lodret søjle snittet ud af jordskorpen som en slags „jordens historiebog“.

Man finder nogle af de længste kapitler i denne historiebog i erosionskløfter, for eksempel i Grand Canyon i staterne Colorado og Arizona i USA. Intet sted på jorden har man en fuldstændig søjle, men geologerne sammenligner lagenes indbyrdes rækkefølge forskellige steder og forsøger at sammensætte de forskellige „kapitler“ til en hel bog.

Bogens kapitler kaldes geologiske perioder og disse inddeles igen i større afsnit der kaldes tidsaldre. Den første af disse, som ikke indeholder fossiler, kaldes proterozoikum. Så følger den palæozoiske tidsalder, hvis første periode hedder kambrium og fremviser de første fossiler. I den mesozoiske tidsalder finder vi skeletterne af dinosaurerne sammen med de første fugle og små pattedyr. I den sidste tidsalder kænozoikum, er de store pattedyr i overtal. I første del af denne tidsalders sidste periode, den del af kvartærperioden der kaldes pleistocæn, finder man menneskers kulturgenstande og fossile knogler.

For bibellæsere er det yderst interessant at bemærke at den orden hvori de levende væsener fremkommer i denne „geologiske søjle“, nøje svarer til beskrivelsen i Første Mosebog af den rækkefølge Gud skabte dem i. For eksempel er de små krebsdyr, der kun er nogle centimeter lange og som forekommer i stort antal og mange afarter i det kambriske lag, ikke omtalt i Bibelen. Geologer fortæller os at disse havdyr dukkede op før der var bevoksning på land, men da de ikke er medtaget i Bibelens beskrivelse, er der heller ingen uoverensstemmelse her.

De der forkaster Bibelens beretning om skabelsen og støtter udviklingsteorien, lader imidlertid disse vidnesbyrd ude af betragtning. I stedet for at indse at palæontologien er i harmoni med Bibelen, henviser de til fossilernes vidnesbyrd i et forsøg på at bevise at arterne har udviklet sig til andre arter.

[Illustration på side 17]

Uanset hvordan evolutionisterne udlægger det de finder i klippelagene, opstår de forskellige livsformer pludseligt