Hvordan vi påvirkes af fjernsynet

FJERNSYNET er i høj grad blevet en del af de fleste menneskers hverdag. I USA betragter nogle det som det vigtigste i hjemmet. I Kina er det trådt i stedet for cyklen og symaskinen som det sidste nye statussymbol. I England søger flere og flere læge for mavelidelser, rygsmerter og dårlig blodcirkulation i benene på grund af at de har siddet mange timer foran „fjerneren“.

I hele verden er der 465 millioner fjernsynsapparater i brug — et for hvert tiende menneske på jorden — og nogle steder er fjernsynet tændt i gennemsnitlig seks og en halv time om dagen. Denne store og hurtige udbredelse af fjernsynet er blevet genstand for en hel del studium og forskning.

Det visuelle mediums magt

„Fjernsynets evne til at påvirke vore tanker og meninger er mindst lige så stor som bogtrykkerkunstens og måske lige så stor som alfabetets,“ hævder Neil Postman, der er professor i kommunikationsformer, i et interview i bladet U. S. News & World Report. Det er egentlig ikke så mærkeligt, for fjernsynet er et visuelt medium. Men i modsætning til det trykte budskab, giver fjernsynets levende billeder, der ofte er i farver og som ledsages af lyd, seerne en følelse af selv at være til stede. På den måde lægger det beslag på seernes fulde opmærksomhed — fysisk, mentalt og følelsesmæssigt. Dette svækker eller undertvinger seernes evne til selv at bedømme og analysere, og alt hvad der vises på fjernsynsskærmen forekommer helt troværdigt og acceptabelt.

Reklamefolk er tydeligvis klar over fjernsynets enestående magt. Hvert år bruger de milliarder af kroner på TV-reklamer med ét eneste formål — at få seerne til at købe deres varer. Det er typisk at disse reklamer, for eksempel for modebukser, ikke nævner noget om kvaliteten eller prisen, men fokuserer på det „image“ de præsenterer for eventuelle købere der er villige til at betale to eller tre gange den normale pris for at få det de har set i en reklame i fjernsynet.

Noget andet der er specielt for fjernsynet er at det kan nå et meget stort antal seere i hele verden på samme tid. For eksempel siges det at 600 millioner fjernseere i hele verden så da det første menneske satte foden på månen i samme øjeblik det skete, og at godt en milliard så de olympiske lege blive afholdt i Moskva i 1980.

Eftersom fjernsynsstationerne hele tiden prøver at få flere seere ved at sende programmer der virker appellerende, bliver det i virkeligheden dem der afgør hvad folk skal synes og mene. Med deres udsendelser dikterer de hvad seerne skal se og hvornår de skal se det. De bestemmer også hvilke samfundsmæssigt eller politisk vigtige emner der skal behandles eller debatteres.

Fjernsynets virkning på børn

De fleste forskere og folk i fjernsynsverdenen er enige om at børn er særlig påvirkelige, særlig modtagelige for det de ser i fjernsynet. En væsentlig årsag til dette er al den tid og opmærksomhed de ofrer på fjernsynet. Professor Postman, som vi tidligere har citeret, forklarer det på denne måde: „Fjernsynet er et medium der bliver forståeligt for børn når de kommer i treårsalderen. Fra dette tidlige tidspunkt og fremefter gør fjernsynet fortsat sin indflydelse gældende.“

Hvordan påvirker denne ’fortsatte indflydelse’ børn? „Jeg kan med det samme se hvilke børn der ser meget fjernsyn,“ siger en der har været børnehavelærer i 20 år. „Det er dem der i deres leg efterligner fjernsynets superhelte — dem man ser stå på et bord med et håndklæde eller et forklæde slynget om halsen som en kappe, ligesom Batman har det. De styrter umotiveret rundt, fægtende og råbende. Det er ofte dem der ikke kan sidde stille og lytte til en historie uden ustandselig at afbryde, og de sidder og vrider og vender sig. Men hvis jeg viser en film, sidder de bomstille og stirrer på den.“

Denne ’stirren’ stammer tydeligvis fra fjernsynskiggeriet, og det skaber et andet problem for børnene — de bliver dårlige til at læse. Når man læser, må øjnene bevæge sig hen over det trykte papir linje for linje mens hjernen dechifrerer hvad det læste betyder. „Hvad man almindeligvis ikke er klar over,“ siger dr. Edgar Gording, leder af Gording Institute of Developmental Vision, „er at vanemæssigt fjernsynskiggeri lærer øjnene ikke at bevæge sig.“ (Der bliver også flere og flere vidnesbyrd om at børns fatteevne, fantasi, samtaleevne og ordvalg påvirkes hvis de ser overdrevent meget fjernsyn.)

Der er endnu en meget alvorlig følge af at børn ser fjernsyn. De stygge handlinger der ellers hører de voksnes verden til — ægteskabsbrud, skilsmisse, homoseksualitet, blodskam, korruption, brutalitet, vold og så videre — kan børn se i detaljer i fjernsynet. Den barnlige „uskyld“ hører snart fortiden til.

Hvad med de voksne?

De fleste af dem der har fjernsyn, finder det afslappende, behageligt og harmløst at se TV. Siden midten af 70erne er der imidlertid blevet sagt og skrevet meget om fjernsynets skadelige virkninger, især om volden i fjernsynet. Selv om fjernsynsstationerne har taget visse skridt for at mindske volden i udsendelserne, har man blot erstattet vold med sex. „Man fjerner vold og spekulerer i stedet for i sex,“ siger en medieanalytiker. Selv et medlem af en fjernsynsstations censurkomité indrømmer: „Når man i dag laver udsendelser, er sex trådt i stedet for vold.“

Fjernsynsstationerne forsvarer sig imidlertid ved at sige at „seerne taler med to tunger“, for statistiske undersøgelser viser til stadighed at udsendelser der er fyldt med flirten og vovede hentydninger, som man finder det i mange TV-komedier og revyer, er blandt de populæreste. Man hævder at man blot giver folk hvad de ønsker.

Ikke blot er kvaliteten af TV-underholdningen ofte tvivlsom, men mediets begrænsede muligheder gør også at det ikke kan bringe nyheder og meddelelser på en helt fyldestgørende måde. Hvordan det? Fordi fjernsynet ikke blot bestemmer hvornår man skal se TV-avisen, men også tvinger én til at se hele udsendelsen hvis man vil se en bestemt ting, for eksempel vejrudsigten. Bøger, blade og aviser kan man derimod læse når som helst. Man kan hurtigt løbe ned over siderne, springe noget over, og fordybe sig i det man vil.

Alternativet

Den japanske avis The Daily Yomiuri har skrevet at 42 familier i byen Kobe har deltaget i en kommunalt støttet kampagne for at bryde „TV-seriernes og -komediernes tag i folk“. En gennemsnitsfamilie i Kobe ser fjernsyn i cirka fire timer om dagen. Men i en måned trak disse familier — der omfattede alle aldersklasser lige fra unge nygifte i tyverne til pensionister — fjernsynsstikket ud for at finde ud af hvordan det er at leve uden fjernsyn. Hvad opdagede de?

Først og fremmest at „abstinenssymptomerne“ ikke var helt smertefri eller lette at klare. En familie kunne ikke engang klare én dag uden at se fjernsyn. Fire andre familier gav også hurtigt op og gik ud af kampagnen. Hvad med resten? Læg mærke til hvad der står i rapporten:

„Folk fortalte begejstret hvordan en følelse af ro igen prægede hjemmet, at de kom tidligere i seng og stod tidligere op, at de læste mere, og at de i almindelighed var i en bedre sindsstemning.

En moder sagde at hun og hendes mand nu har livlige samtaler med deres børn, hvilket var sjældent dengang fjernsynet var midtpunktet om aftenen.

Andre fortalte at børnene, der ellers aldrig rørte en finger i hjemmet, nu selv redte deres senge og hjalp med opvasken.“

Mange seeres holdning synes at være ved at ændre sig. Engang fandt de fleste det utænkeligt eller endda ynkværdigt ikke at have fjernsyn. Nu siger de tit at de ville ønske de havde viljestyrke eller mod til at klare sig uden, eller at de i det mindste havde bedre kontrol over deres TV-vaner. Hvis det er sådan du har det, kan du være forvisset om at enhver anstrengelse du måtte gøre nu, vil blive rigt belønnet.

[Illustration på side 19]

Da vanemæssigt fjernsynskiggeri lærer øjnene ikke at bevæge sig, hæmmer det læsefærdigheden — siger eksperterne