Gilead — fyrre år, og stadig en succes!

FEM ÅR. Så længe regnede man i begyndelsen med at skolen ville vare. Midlerne var begrænsede, og skolens præsident spekulerede på om man overhovedet kunne finde elever nok til at fylde klasserne op. Men til dato har 6000 opnået den udmærkelse at være udgået fra Gilead. Men hvilken slags skole er det? Og hvad skylder den sin succes?

Gileadskolen oprettedes midt under den anden verdenskrigs uroligheder. Jehovas vidner blev udsat for bitter forfølgelse i hele verden. Vagttårnsselskabets afdelingskontorer blev lukket i flere lande. Derfor var Vagttårnsselskabets daværende præsident, J. F. Rutherford, bange for at Selskabets hovedkontor i Brooklyn i New York også ville blive lukket. Så i 1941 sørgede han for at der på en farm i den nordlige del af staten New York blev opført en stor murstensbygning som skulle huse medarbejderne på hovedkontoret i en nødsituation. Rutherford kaldte bygningen Gilead (der betyder „vidnedysse“); det er hentet fra navnet på et bibelsk sted der nævnes i Første Mosebog 31:48, 49. Navnet, som stod over hovedindgangen, viste sig at være „profetisk“.

John Booth har boet der, og han fortæller: „Vi var blot tre der blev bedt om at flytte dertil i september 1941. Og jeg fik et værelse hvor jeg kom til at bo de næste 28 år . . . Men efter at Nathan Knorr blev præsident [i 1942] flyttede også andre af medarbejderne på farmen ind.“ Knorr så imidlertid for sig at bygningen kunne bruges til et mere ophøjet formål.

I mange år havde Selskabets præsident tjent som Jehovas Vidners førende talsmand. Men Knorr ønskede at alle Jehovas vidner skulle kunne forkynde sandheden for andre ved at opsøge folk personligt. Som led i et stort undervisningsprogram oprettede han derfor en skole der kunne uddanne og udsende evangelieforkyndere til alle dele af verden. Gileadbygningen, der stod halvtom, var lige hvad man skulle bruge til at huse sådan en skole. Meget passende besluttede Knorr at bibeholde navnet Gilead som navn på skolen, for denne skole ville medføre at der blev aflagt et stort verdensomspændende vidnesbyrd.

I december 1942 blev fortrolige spørgeskemaer sendt ud til heltidsforkyndere der opfyldte de grundlæggende krav for at kunne blive optaget på skolen. Ét hundrede blev udvalgt til den første klasse — og de fik kun nogle få dage til at gøre sig klar og komme! Fra alle egne af De forenede Stater kom de så, i bil, bus og tog, og de ankom alle før klassen begyndte den 1. februar 1943.

Skolen var en eklatant succes! Gileaduddannede missionærer var med til at grundfæste kristendommen i dele af verden der aldrig før havde hørt Bibelens budskab. Gavmilde bidrag gjorde det ikke blot muligt at lade skolen vare ud over de fem år, men også at indbyde elever fra hele verden. Indtil dato har elever fra mere end 50 lande overværet Gileadskolen, og de har tjent i over hundrede fremmede lande.

Skolen i dag

For at være nærmere i kontakt med Selskabets medarbejderstab på hovedkontoret, blev skolen i 1961 flyttet til Brooklyn. Den grundlæggende lærebog er Bibelen. Den gennemgås kapitel for kapitel ved hjælp af klassedrøftelser og rapporter. Undervisningen omfatter også Bibelens grundlærdomme og bibelhistorien. Eleverne får desuden lejlighed til at forbedre deres undervisningsevner ved at deltage i forkyndelsesarbejdet.

De der fuldfører dette femmåneders kursus, bruger det de har lært, på en ganske særlig måde. Ved afslutningshøjtideligheden for den første klasse sagde Nathan Knorr: „Jeres hovedopgave er at forkynde evangeliet om Riget fra hus til hus som Jesus og apostlene gjorde.“ De 38 elever der for nylig har afsluttet den 74. klasse vil gøre dette i 16 lande. Som Jesus forudsagde bliver den gode nyhed spredt „til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8.

Hvad har fået disse missionærer til at tage denne livsform op? En elev fra Asien husker en missionær fra den ottende klasse. Han „var villig til at trodse moskitosværmene og den trykkende fugtighed. . . . Men det gjorde endnu større indtryk at han kunne fremholde budskabet på både kinesisk og malaysisk, skønt han var englænder. . . . Hans ro og tillid indgav mig ønsket om at blive missionær når jeg blev voksen“.

Felix Okpalefe fortæller på lignende måde hvordan Peter Obarah, en elev fra den 38. gileadklasse, hjalp ham. På et tidspunkt blev Felix udnævnt til at tjene som heltidsforkynder i en del af Nigeria hvor levevilkårene var elendige. Han sagde derfor til Peter: „Hvis jeg bliver her, vil jeg dø!“ Men missionæren tilskyndede stærkt Felix til at blive der, og det gjorde han. Han døde ikke. Tværtimod blev han inspireret til at række ud efter en endnu mere vanskelig tjeneste — missionærtjenesten.

Men vil eleverne i den 74. gileadklasse klare udfordringen som missionærer? Noget der tyder på at de vil, er deres positive reaktion på den undervisning de har modtaget. En elev siger: „Det har været en meget stor forret at kunne modtage denne oplæring på Gilead. . . . Det har ført os nærmere til Jehova.“ En anden siger: „Det har været den lykkeligste tid i vort liv.“ En tredje siger: „Her har vi suget til os af Jehovas ånd og er blevet opbygget og gjort stærke. Og selv om vi til at begynde med kun vil kunne lære folk grundsandhederne, forstår vi nu værdien af et grundigt personligt studium, da det kan styrke os i vor tildelte tjeneste.“

Selv om Gileadskolen er 40 år gammel, og på trods af den ringe begyndelse, er den stadig en succes, og dét på en måde der overgår alle menneskelige forventninger. Og det kan kun skyldes Jehovas velsignelse. Eleverne i den 74. klasse kan være sikre på at han vil støtte dem uanset hvor de kommer til at tjene. De vil naturligvis selv gøre alt for at det skal gå dem godt i deres nye distrikt. Og så har de alle de tidligere missionærers gode eksempel gennem 40 år at se hen til.

[Ramme på side 20]

„Gør disciple af folk af alle nationerne“

Sådan lød den befaling Jesus gav sine disciple. I vor tid har Jehovas vidner bestræbt sig på at nå ud til så mange af jordens folkeslag som muligt for at give dem del i den gode nyhed. I 1982 nåedes et højdepunkt på 2.477.608 forkyndere. I gennemsnit var der hver måned 172.859 heltidsforkyndere. Arbejdet blev udført i 205 lande — steder så forskellige som Grønland, Tasmanien og Falklandsøerne — hvilket vil sige at Rigets budskab er repræsenteret i så godt som alle jordens lande. Når man tænker på at der i 1942, det år Gileadskolen blev oprettet, var 115.240 forkyndere i 54 lande, forstår man hvilken vækst der er sket siden da — en vækst som denne skoles elever har haft deres store andel i.

[Illustration på side 18]

Fra venstre til højre. Første række: P. Bailey; F. Guerreiro; R. Blankenship; C. Mumma; J. Larson; C. Agnew. Anden række: A. Briggs; F. Okpalefe; C. Anderson; M. Woolston; B. Jorge; L. Ascenção. Tredje række: S. Underwood; B. Ward; L. Blankenship; G. Frisbee; F. Jorge; G. Petruzzi; M. Petit. Fjerde række: B. Ward; R. Ascenção; J. Mumma jun.; R. Woolston jun.; P. Blythe; M. Ashoff; R. Guerreiro; G. Nwogwugwu. Femte række: B. Frisbee; D. Ashoff; G. Anderson; K. Donna; A. Blythe; D. Underwood; A. Weller; C. Petit; J. Crespo.