Gør forureningen dig syg?

BETYDER Millies tilfælde, som er omtalt i forrige artikel, at hver gang man føler sig irriteret, nedtrykt eller har problemer med helbredet, så skyldes det forureningen af miljøet? Ikke nødvendigvis.

Vi er skabt på så vidunderlig en måde at legemets immunitetssystem kan bekæmpe forurenende stoffer. (Salme 139:14) Men på grund af vor genetiske arv og vore individuelle vaner reagerer vi alle sammen forskelligt. Stadig flere lægelige oplysninger viser at selv små mængder forurenende kemikalier har indflydelse på nogle menneskers helbred.

Overfølsomhed over for kemikalier

„Efter at have behandlet over 20.000 patienter i en periode på 30 år for forskellige allergiske reaktioner, mener jeg at kemikalierne hurtigt er ved at blive — hvis de ikke allerede er blevet — hovedsynderen,“ siger dr. Theron Randolph fra Chicago i Illinois, USA, til Vågn op! „Den dosis vi får fra vore omgivelser og vor industrialiserede kost vokser stærkt. Det er ikke alle der med det samme bliver overfølsomme over for kemikalier, og det rammer især dem der direkte udsættes for kemikalierne, i kortere eller længere tid.“

Men skulle kroppens immunitetssystem ikke modvirke disse forurenende stoffer? Dr. Alan S. Levin, immunolog i San Francisco, forklarer: „Forurenende kemikalier svækker immunitetssystemet ved forgiftning, og derved reduceres mængden af visse ’T-celler’ [en type hvide blodlegemer] i blodet der virker som ’bremser’ for immunitetssystemet. Som følge heraf bliver immunitetssystemet ukontrollabelt, og det overreagerer. Personen bliver overfølsom og reagerer over for praktisk talt alle syntetiske stoffer og petrokemikalier.“

Lægetidsskrifter beretter om folk der reagerer over for fødevareemballage af blød plastic, røg fra petroleums- og gasovne, materialerne i forlorne tænder, syntetiske tekstiler og en mængde andre moderne produkter. Hvis man får de samme følelsesmæssige og fysiske problemer som Millie kom ud for, kan det altså skyldes at man reagerer over for stoffer i ens omgivelser.

„Men det er i virkeligheden den enkeltes modtagelighed der er kernen i problemet,“ siger dr. Randolph. Efter en landsdækkende undersøgelse i USA nåede dr. Irving Selikoff, leder af det miljøvidenskabelige laboratorium på Mt. Sinai Hospital i New York, til samme konklusion. I et interview med Vågn op! siger han: „Den enkeltes modtagelighed har overordentlig stor betydning. Én ud af fem der arbejder med asbest vil dø af lungekræft. Hvorfor ikke de fire andre? Jeg ved det ikke. Men det samme er tilfældet med meget, meget andet.“

Det du reagerer over for, behøver altså ikke at være noget som en anden reagerer over for. Den psykiske og helbredsmæssige tilstand, de arvelige faktorer og de belastninger man udsættes for, spiller alt sammen ind. Denne viden skulle hjælpe os til at være medfølende når andre kæmper med helbredsproblemer som vi ikke har. (1 Peter 3:8) Men de forurenende stoffer i vore omgivelser fremkalder ikke blot allergiske reaktioner.

Arbejdspladsen

Asbest, et mineral der bruges meget i industrien, blev i 1982 forsidestof fordi man var blevet klar over at asbestforårsaget kræft og andre beslægtede sygdomme hvert år til og med udgangen af dette århundrede ville kræve cirka 10.000 menneskeliv blandt arbejdere som er udsat for asbeststøv på deres arbejdsplads.

„For mere end 20 år siden blev der gjort opmærksom på hvad asbest vil betyde for helbredet,“ siger dr. Irving Selikoff. „I industrien mente man måske at en lille smule ikke ville skade. Siden da har vi tålmodigt indsamlet mange oplysninger. Nu ser vi resultaterne. Men det er for sent. For de 20 millioner af os der her været udsat for støvet fra 1940 til 1980, med utilstrækkelige sikkerhedsforanstaltninger, ser fremtiden sort ud!“ Mange ansvarsbevidste industriforetagender har indført strammere sikkerhedsregler da én ud af ti arbejdere i De forenede Stater nu udsættes for kræftfremkaldende stoffer, enten i hele arbejdstiden eller i en del af den.

Dr. Kent Anger fra en forskningsafdeling ved NIOSH (National Institute of Occupational Safety and Health [landsinstituttet for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen]) fortæller til Vågn op! at der, foruden den medicin arbejderne eventuelt indtager, rundt om på arbejdspladserne findes over 30 kemikalier der kan påvirke nervesystemet. Han siger: „Næsten 20 millioner arbejdere er udsat for et eller flere af dem. De kan forårsage små forandringer i koncentrationsevnen, rysten på eller snurren i hænderne, kortvarigt hukommelsestab, almindelig slaphed, følelsesmæssig ustabilitet, nervøsitet, irritabilitet — ja endda lammelse og blindhed. Naturligvis forekommer disse symptomer også som følge af andre problemer.“

Kemiske skadedyrsmidler eller pesticider bruges i stor udstrækning. Verdenssundhedsorganisationen anser pesticidforgiftning hos landmænd for at være et stort sundhedsproblem i udviklingslandene. Den anslår at der hvert år er cirka 500.000 i disse lande der bliver forgiftet af pesticider — én hvert minut! Af disse forgiftninger er 5000 dødbringende. Både sterilitet og abort er blevet sat i forbindelse med enten produktionen eller brugen af disse kemiske forbindelser. Naturligvis er ikke alle pesticider lige skadelige, men virkningen af nogle af dem kender man måske først efter at de har været brugt i flere år.

Fødemidlerne, vandet og luften

Mange fødemidler går hvert år til grunde i hele verden på grund af skadedyr. Et skøn siger over 40 procent. Alene i 1979 blev der derfor fremstillet 2,9 milliarder kilo pesticider — godt et halvt kilo for hvert eneste menneske på jorden! Mange af disse kemikalier — hvoraf nogle ikke så let nedbrydes — aflejres på grøntsager og frugt eller kommer ind i fødekæden, hvor de oplagres i det kød vi spiser. Pesticider som man har forbudt i De forenede Stater fordi de forårsager fosterskader og kræft hos dyr i laboratorier, produceres stadig og sælges til andre lande, og De forenede Stater får dem tilbage i mange af de fødevarer de selv importerer.

Praktisk talt alle har derfor små mængder af disse forurenende stoffer i sig. Nøjagtig hvor farligt dette er — især på langt sigt — kan ingen sige med sikkerhed. Men man ved at nogle får astmaanfald, hudirritationer og hovedpine når de spiser fødevarer der er forurenet af pesticider.

Det meste drikkevand kan drikkes uden fare, men der er flere og flere tilfælde som det i Egg Harbor i New Jersey, USA. I 1981 havde et utæt giftdepot forurenet det nærliggende grundvand. Grundvandet i New Jersey er et af de mange underjordiske vandsystemer hvorfra over halvdelen af USAs befolkning får drikkevand. Hvis et sådant vandsystem én gang er blevet forurenet, er der almindeligvis ingen måde at rense det på.

„DRIK IKKE VANDET. GIFT. KEMIKALIER.“ Dette skilt, der hænger i køkkenet i et hus i Egg Harbor, er en sørgelig påmindelse om at der i hele New Jersey og i de omkringliggende stater er blevet lukket i hundredvis af brønde. Mange giver de giftige kemikalier skylden for at de har bronkitishoste, nyrelidelser, nervøse forstyrrelser og hudirritationer. Nogle af disse symptomer er forsvundet når de pågældende for en tid flyttede væk fra området eller gik over til at drikke mineralvand. Da der måske er tusinder af lignende giftdepoter i USA, har Eckhardt Beck, der tidligere har været ansat i Environmental Protection Agency (et miljøbeskyttelsesorgan), udtalt: „Dette vil blive 80ernes miljøgyser.“a

Forurening fra giftaffald kendes også i Danmark. For nylig har Miljøstyrelsen kortlagt omfanget af denne forurening og fundet frem til cirka 500 gamle depoter med kemikalieaffald her i landet. I løbet af de næste ti år er der afsat 400 millioner kroner til oprydning i disse depoter, hvoraf mange udgør en trussel mod grundvandet og dermed drikkevandsforsyningen. Et eksempel er de meget omtalte gifttønder der for over 30 år siden blev nedgravet i Ballerup, og som nu er ved at være gennemtærede. Jorden og grundvandet i området er blevet forgiftet af fenol. „Forureningen med blandt andet fenol er så kraftig, at det bliver nødvendigt at fortsætte med oppumpning, rensning og bortledning af grundvand fra både de nedre og de øvre lag i mange år fremover, måske 30 eller 50,“ siger kontorchef Erling Rørdam fra Miljøstyrelsen ifølge Politiken for 3. juli 1983.

Mange mener at luftforureningen i byerne kan forårsage eller forværre kroniske hjerte- og lungesygdomme, især blandt ældre, svagelige og nyfødte. Man diskuterer imidlertid stadig i hvor stor udstrækning den gør det. En bedre kontrol har hjulpet i nogle byer. Men luftforureningen giver øget stress. En undersøgelse viser at i områder med stærk forurening er der blandt middelklassebefolkningen i en storby i De forenede Stater 80 procent flere dødsfald på grund af hjertesygdomme der skyldes for højt blodtryk, end i områder med svag forurening.

Bly — den snigende gift

Dr. Herbert Needleman har analyseret blyindholdet i mælketænderne hos 2146 amerikanske skolebørn i alderen fem til seks år Han lod så læreren bedømme hvert enkelt barns opførsel. Resultatet: Jo mere bly, jo dårligere opførsel! Det samme har man fundet ud af i Canada, Vesttyskland og England. Der er voksende ængstelse.

Bly kan indtages i form af afskallet maling eller støv, ved indånding af motorkøretøjers udstødning, og gennem de fødevarer man spiser. „Halvdelen af det bly der forekommer i amerikanernes kost stammer sandsynligvis fra dåser med blylodninger, eftersom sådanne beholdere forurener deres indhold med cirka det tidobbelte, og konserves udgør cirka 20 procent af kosten,“ siger to forskere i Californien.

Voksne optager 10 procent af det bly de spiser; børn optager op til 50 procent. De optager også lettere det de indånder. Deres nervesystem, som stadig er under udvikling, er særlig sårbart. Nogle af symptomerne på lettere blyforgiftning hos børn er klodsethed, mavesmerter, ulyst til at lege, irritabilitet, træthed og appetitløshed; men ofte ignorerer forældrene disse symptomer, og tilstanden forværres.

Din levevis

Virkningerne af forureningen forstærkes ofte af en ufornuftig levevis. „Personer som arbejder med asbest har syv-otte gange større risiko for at dø af lungekræft end befolkningen i almindelighed. Men hvis de tilmed ryger,“ oplyser dr. Selikoff, „har de en risiko som er 92 gange større.“ Rygning er en af grundene til at forureningen indendørs mange steder er værre end forureningen udendørs, og ofte en større fare for sundheden.

Ens spisevaner er også en faktor. USA-lægerne Lonsdale og Shamberger har behandlet flere usædvanlig irritable unge der viste foruroligende tegn på ændringer i personligheden. De levede af „junk food“, hvilket havde medført mangel på B₁-vitamin (thiamin). Et tilskud af thiamin samt en ændret kost fik symptomerne til at forsvinde.

Der er altså mange faktorer der spiller ind når man skal svare på spørgsmålene: Gør forureningen dig syg? Hvad kan man selv gøre ved det?

[Fodnote]

[Illustration på side 5]

Der kan være forurening på arbejdspladsen

[Illustration på side 6]

Blyforurening fra disse ting kan påvirke dit barns helbred

[Illustration på side 7]

Din levevis kan gøre forureningen værre