Vi drukner i kemikalier
DETTE århundrede kan med rette kaldes kemiens tidsalder. Kemiske stoffer som mennesket selv har fremstillet, har ændret vores tilværelse radikalt. Vore hjem, kontorer og fabrikker er fyldt med plastic, kosmetik, maling, trykfarve, aerosoler, kunstige sødemidler, farvestoffer, pesticider, lægemidler, kølevæsker, syntetiske stoffer — ja, listen synes næsten uendelig.
For at imødekomme den globale efterspørgsel efter sådanne produkter bliver der ifølge Verdenssundhedsorganisationen (WHO) årligt produceret kemikalier til en værdi af cirka 1,5 billioner dollars (9,7 billioner kroner). WHO rapporterer at der på nuværende tidspunkt er hen ved 100.000 kemikalier på markedet, og at der hvert år kommer mellem 1000 og 2000 nye til.
Hvordan påvirker alle disse kemikalier vort miljø og vort helbred? Her befinder vi os tydeligvis i et uudforsket område. En læge har sagt: „Alle i vores generation deltager i et eksperiment, hvis endelige konsekvenser vi først vil få kendskab til om flere årtier.“
Øges risikoen i takt med antallet af kemikalier?
Ifølge WHO går brugen af kemikalier hårdest ud over „fattige og uuddannede mennesker med ringe eller slet ingen adgang til relevant oplæring eller basisviden angående de risici der er forbundet med de kemikalier som de hver dag påvirkes direkte eller indirekte af“. Det gælder især pesticider. Men vi påvirkes alle af kemikalier.
Bogen En grøn verdenshistorie skriver at tyve procent af Californiens vandkilder befinder sig på et forureningsniveau der ligger højere end de officielle sikkerhedsgrænser, og det gælder også pesticiderne. Bogen tilføjer: „I Florida er 1000 vandboringer blevet lukket på grund af forurening. I Ungarn får 773 byer og landsbyer vand, der er uegnet til indtagelse, i Storbritannien er ti procent af vandårerne mere forurenede end WHO’s sikkerhedsregler tillader, og i USA må postevand ikke gives til nyfødte på grund af det høje nitratindhold.“ Hvert år må 30-40 danske vandværksboringer lukkes som følge af menneskeskabt forurening. Siden 1987 er ikke mindre end 350 boringer blevet lukket. Årsagerne til lukningerne er nedsivende pesticider, nitrat i vandet på grund af overgødskning fra landbruget samt rester af miljøfremmede stoffer fra tidligere tiders industri.
Kviksølv er et nyttigt, men potentielt giftigt stof der finder vej til miljøet gennem fabriksskorstene, via milliarder af lysstofrør og på mange andre måder. Også bly findes i talrige produkter, lige fra brændstof til maling. Men ligesom kviksølv kan bly være giftigt, især for børn. En rapport fra Cairo i Egypten oplyser at blyforurening kan reducere gennemsnitsbarnets „intelligenskvotient med op til fire point“.
Ifølge FN’s Miljøprogram (UNEP) får Middelhavet hvert år tilført hen ved 100 tons kviksølv, 3800 tons bly, 3600 tons fosfater og 60.000 tons vaskemidler som følge af menneskelig aktivitet. Forståeligt nok er dette havs tilstand kritisk, men det gælder også andre have. FN har erklæret 1998 for Internationalt år for verdenshavene. Over hele jorden er havene i vanskeligheder, og det skyldes især forurening.
Den kemiske industri har forsynet os med mange nyttige produkter, men brugen og bortskaffelsen af dem har i høj grad været på bekostning af miljøet. Har vi, som en spalteredaktør for nylig har udtrykt det, gjort os selv til „fremskridtets gidsler“?
[Ramme på side 4]
Kemikalier og kemiske processer
Udtrykket „kemikalie“ kan anvendes om alle de grundlæggende bestanddele som vores verden består af, inklusive de mere end et hundrede grundstoffer som for eksempel jern, bly, kviksølv, kulstof, ilt og kvælstof. Som eksempler på kemiske forbindelser, det vil sige kombinationer af forskellige grundstoffer, kan nævnes vand, syrer, salte og alkoholer. Mange af disse forbindelser forekommer i naturen.
Man har defineret en „kemisk proces“ som „en proces hvorved et stof kemisk omdannes til et andet stof“. Ild repræsenterer for eksempel en kemisk proces. Når noget brænder, omdannes ét brandbart stof — papir, benzin, brint og så videre — til et eller flere helt anderledes stoffer. Der foregår uafbrudt mange kemiske processer både inden i os og omkring os.
[Illustration på side 3]
De fattige er mest udsat for de risici der er forbundet med brugen af kemikalier