Brooklyns enestående bro

Titusinder af feststemte mennesker flokkes i gaderne og hylder de marcherende, vognene, orkestrene — alle i en storslået parade! På East River ligger en flåde af fartøjer; nogle lader hornene lyde mens vandkanoner sprøjter som en hyldest! Der er udstillinger. Lyd- og lysshow. Flag. Mad. Fyrværkeri!

Hvad er det der sker? Det er den 24. maj 1983, og New York fejrer 100-årsdagen for åbningen af Brooklynbroen. Men hvorfor så stor ståhej over en bro?

„BABYLON havde sine hængende haver, Ægypten sine pyramider, Athen sit Akropolis, Rom sit Athenæum; og Brooklyn har sin bro.“ En stolt forretningsindehaver i bydelen Brooklyn i New York satte et skilt med disse ord i sit forretningsvindue da Brooklynbroen blev åbnet for trafik i 1883. Folk var meget begejstrede.

Ceremonierne ved åbningen af broen skulle blive husket længe. På denne lyse, solrige 24. maj ledte De forenede Staters præsident Chester A. Arthur, den flotte parade over broens højtliggende promenade. Samme aften oplystes himmelen af 14 tons fyrværkeri.

„Den største bro der findes, . . . tidens og kontinentets største stykke ingeniørarbejde.“ Det forudsagde broens konstruktør, den tyske indvandrer John Roebling, at den ville blive. Og han fik ret.

Måske er det hovedårsagen til at festlighederne i forbindelse med 100-årsdagen appellerede til så mange. Den store bro havde trods alt været en milepæl inden for ingeniørkunsten. Desuden fungerer den stadig. Hver dag passerer 150.000 mennesker broen, i bil eller til fods. Til daglig er der næppe mange der skænker broen en tanke mens de passerer, men det blev de tvunget til den 24. maj — for broen var lukket det meste af dagen! Men de 18.000 mennesker der var med til paraden, fik lov til at gå over.

Et kostbart projekt

Hvem kunne have forestillet sig hvad broen ville komme til at koste i form af tid, penge og menneskeliv? John Roebling blev selv det første offer da han var ved at foretage en indledende opmåling ved Fulton Ferry. Hans fod blev knust i pæleværket da en færge der var ved at lægge til, stødte imod, og han døde af stivkrampe tre uger senere.

Dykkersygen var et stort problem.a Hvad var det? Det var der ingen der dengang vidste. Men arbejderne i sænkekasserne, de „kasser“ der blev sænket ned i vandet for at arbejderne derfra kunne foretage udgravning til tårnenes fundament, klagede oftere og oftere over smerter i leddene, samt svimmelhed og opkastninger. Da man nåede dybere ned, indtraf en række dødsfald.

John Roeblings søn Washington efterfulgte sin fader som leder af arbejdet. Men i løbet af blot tre år blev hans helbred ødelagt af dykkersyge og overanstrengelse. Til sidst blev han så svag at han ikke længere var i stand til at besøge byggepladsen. Han ledede størstedelen af projektet fra et hus i en nærliggende gade ved navn Columbia Heights.

Det var en stor bedrift at bygge en sådan bro! Mænd arbejdede med hest og vogn, hammer og mejsel, og dampmaskiner — de havde ikke de former for arbejdsbesparende materiel som vi kender i dag. Det tog 14 problemfyldte år at bygge broen, 9 år længere end man havde regnet med. Og det kostede over 15 millioner dollars, mere end dobbelt så meget som man havde anslået. Tyve liv gik tabt under byggearbejdet. Men slutresultatet blev et monument der var flere år forud for sin tid.

Det var den største hængebro i verden, over halvanden kilometer lang. Det største brofag bæres af stålkabler — noget man aldrig før havde anvendt — og er 485 meter langt, halvanden gang længere end noget andet brofag man havde forsøgt at bygge indtil da. De to granittårne, hver med to imponerende gotiske buer, var de største bygningsværker i Nordamerika.

Hvilken bro!

I dag giver broen ikke længere indtryk af at være så dristigt et stykke ingeniørarbejde. Der findes nu langt større broer med meget længere brofag. Brooklynbroen ser faktisk lidt gammel — men statelig — ud i forhold til de langt højere skyskrabere af glas og stål i baggrunden. Men trods alle de teknologiske og arkitektoniske fremskridt der er sket siden broens åbning, er der intet i det tyvende århundrede der har gjort indtryk i helt samme grad som den gamle Brooklynbro.

Dette for newyorkere så velkendte landemærke har været vist på scenen og lærredet, har inspireret til sange og poetiske rapsodier, er blevet „solgt“ utallige gange som en århundredgammel spøg — og har lokket mangen en deprimeret sjæl til at begå selvmord. I medgang og modgang har Brooklynbroen sat et uudsletteligt præg på historien. Og hele New York fejrede den i maj sidste år.

En mindeværdig aften

Da natten faldt på over byen var festlighederne imidlertid kun ved at begynde. På det tidspunkt var der hundreder af både der fyldte den øverste del af New Yorks havn neden for broen. Over to millioner mennesker, fra New York såvel som andre steder, havde samlet sig på begge sider af East River. Skarerne forholdt sig forbløffende roligt og ventede tålmodigt mens et indspillet lys- og lydprogram dramatiserede broens historie, til stor fornøjelse for dem der var inden for hørevidde.

Så kom aftenens højdepunkt! På 28 minutter blev der afskudt for 1.800.000 kroner fyrværkeri. Himmelen oplystes da 9600 raketter eksploderede over havnen. Støjen var så kraftig at den fik nærliggende bygninger til at ryste. New York har aldrig oplevet noget lignende. En ung pige sagde: „Jeg vil fortælle mine børn om dette, om hvordan det gjorde folk i byen lykkelige — meget lykkelige — i bare et lille stykke tid.“

Da menneskemængden spredtes og en blid brise rensede luften for røg og krudt, stod Brooklynbroen tilbage, rolig og uforstyrret, rede til atter at bære sin byrde.

[Fodnote]

[Ramme/illustration på side 18]

Udsigten fra broen

Hvis man kigger til højre når man er på vej over Brooklynbroen fra Manhattan-siden, kan man ikke undgå at se to fremtrædende bygninger, hver med et skilt med ordet „Watchtower“. Drejer man af ved den første sidevej, kommer man ud til Brooklyn Heights, den bydel hvor hovedkontoret for Watch Tower Bible and Tract Society er beliggende. Dette selskab blev indregistreret i 1884, kun et år efter at Brooklynbroen var færdiggjort.

Blot nogle få hundrede meter fra Brooklynbroen — hvis sten og stålkabler vidner om konstruktørernes visdom — vidner disse bygninger om opfyldelsen af en profeti der blev udtalt af kristendommens grundlægger, Jesus Kristus. I samarbejde med Vagttårnsselskabet forkynder Jehovas vidner nu „denne gode nyhed om riget“ over hele jorden, et arbejde som Jesus for længe siden forudsagde ville blive udført. — Mattæus 24:14.

[Illustrationer på side 16, 17]

1883

1983