Broer — Hvordan skulle vi klare os uden?

„Pris broen der førte dig over.“ — George Colman, engelsk skuespilforfatter fra det 19. århundrede.

HVORNÅR kørte du sidst over en bro? Lagde du overhovedet mærke til det? Millioner kører eller går hver dag over broer. Vi tager dem ganske enkelt for givet. Vi går, rider eller kører over dem eller under dem, måske uden at tænke nærmere over det. Men hvad nu hvis der ikke var nogen broer?

I tusinder af år har mennesker og dyr, takket være forskellige typer broer, kunnet krydse floder, afgrunde eller slugter der ellers ikke lod sig passere. Cairo, London, Moskva, New York, Sydney og mange andre byer kunne vi slet ikke forestille os uden broer. Broerne har en lang historie bag sig.

Broer i fortiden

For over 2500 år siden byggede dronning Nitokris af Babylon en bro over Eufratfloden. Hvorfor? Den græske historiker Herodot giver svaret: „Eftersom [Babylon] bestod af to dele med floden i midten, havde det under de tidligere konger været nødvendigt at benytte båd hver gang nogen ville over fra den ene del til den anden, noget der efter min mening var besværligt.“ Ved at benytte tømmer, brændte sten og stenblokke som byggematerialer og jern og bly til mørtel byggede Nitokris en bro over en af fortidens mest berømte floder.

Til tider har broer haft indflydelse på historiens gang. Da kong Darius den Store af Persien drog af sted på sit militære felttog mod skyterne, ønskede han at tage den hurtigste rute over land fra Asien til Europa. Det betød at han skulle føre sin hær på 600.000 mand gennem Bosporusstrædet. Det var farligt at krydse strædet i båd på grund af tæt tåge og lumske havstrømme, og Darius bandt derfor sine både sammen indtil han havde lavet en pontonbro der var 900 meter lang. Hvis man i dag vil krydse strædet, behøver det ikke at være så besværligt som det var for Darius. Man kan foretage turen i bil på mindre end to minutter hvis man benytter broerne over Bosporusstrædet fra Istanbul i Tyrkiet.

Hvis du er kendt med Bibelen, kommer du måske til at tænke på en beretning hvor mangelen på en bro fik indflydelse på historien. Tænk på hvad der skete da kong Nebukadnezar af Babylon belejrede øbyen Tyrus. I 13 år forsøgte han at indtage byen, men uden held. Det skyldtes til dels at der ikke var nogen bro mellem øen og fastlandet. (Ezekiel 29:17-20) Øbyen blev først indtaget tre hundrede år senere da Alexander den Store byggede en dæmning fra fastlandet ud til øen.

I det første århundrede ’førte alle veje til Rom’, men ud over veje havde romerne brug for broer for at kunne knytte imperiet sammen. Ved at benytte sten der hver vejede op til 8 tons, byggede de romerske ingeniører buebroer der var så solidt konstrueret at nogle af dem stadig står efter mere end to tusind år. I virkeligheden var romernes akvædukter og viadukter også brokonstruktioner.

I middelalderen var en bro undertiden også en fæstning. I 944 e.v.t byggede sakserne for eksempel en træbro over Themsen i London for at afværge angreb fra danskerne. Næsten tre hundrede år senere blev denne træbro erstattet af Old London Bridge, der hyldes i historien og poesien.

Da dronning Elizabeth I begyndte at regere over England, var Old London Bridge ikke længere kun en stenfæstning. Der var blevet opført bygninger på selve broen. På brodækket var der butikker, og på de øverste etager var der indrettet boliger til velhavende købmænd og endda til medlemmer af hoffet. London Bridge var blevet et center for byens selskabsliv. Huslejen for butikker og boliger hjalp til at dække vedligeholdelsen af broen. Derudover blev der betalt bropenge på London Bridge.

Mens europæerne havde travlt med at bygge broer af træ og sten, lavede inkaerne i Sydamerika broer af tove. Et kendt eksempel er broen i San Luis Rey, der fører over Apurímacfloden i Peru. Inkaerne brugte plantefibre som de snoede til tove der havde tykkelse som et menneske. Tovene blev spændt tværs over floden og fastgjort til stensøjler på begge sider. Derefter blev en vej af træplanker ophængt i dem. Et arbejdshold udskiftede tovene hvert andet år. Broen var så dygtigt konstrueret og blev så godt vedligeholdt at den blev brugt i fem hundrede år.

Broer og vore ændrede behov

Broer skal kunne modstå jordskælv, kraftige vinde og temperaturforandringer. Som vi har set, benyttede ingeniører indtil for nylig tømmer, mursten eller sten til brokonstruktioner. Da man i slutningen af det 19. århundrede begyndte at køre i bil, blev det nødvendigt at forbedre og udvide de eksisterende broer for at give plads til den tungere trafik.

Opfindelsen af damplokomotivet satte også skub i brobyggeriet og nye konstruktioner. Det mest praktiske var at føre jernbanestrækninger gennem et bredt flodleje eller en dyb kløft, noget man ofte gjorde. Men kunne man bygge broer over dybe kløfter som kunne blive ved med at holde efterhånden som antallet af godsvogne steg? I en periode dækkede broer af støbejern dette behov. En af de mest berømte broer fra begyndelsen af det 19. århundrede er hængebroen over Menaistrædet i Nordwales, som blev projekteret af den skotske brobygger Thomas Telford og færdigbygget i 1826. Den har et 176 meter langt hovedspænd og er stadig i brug. Men støbejernet var tilbøjeligt til at blive angrebet af metaltræthed, og fejl i brokonstruktionen forekom ofte. Endelig, i slutningen af 1800-tallet, begyndte man at fremstille stål. Dette materiales egenskaber gjorde det velegnet til bygning af længere og mere sikre broer.

Forskellige brokonstruktioner

Der findes syv grundlæggende brotyper. (Se rammen ovenfor.) Her vil vi kort omtale to af dem.

Cantileverbroer har to store brotårne, et på hver side af floden. Bjælker er forankret til hvert tårn på omtrent samme måde som en vippe er fastgjort til en swimmingpool. For at fuldføre broen bliver bjælkerne samlet på midten af en svævende bjælke.

Cantileverkonstruktionen foretrækkes ofte over en rivende flod eller i forbindelse med et meget blødt flodleje fordi man så ikke behøver at sænke bropiller ned i midten af flodlejet. På grund af konstruktionens stivhed egner den sig godt til tung trafik, som for eksempel jernbanetog.

Du har måske set en akrobat i et cirkus gå på line? Har du tænkt på at han rent faktisk går over en bro — en hængebro. Nogle af de hængebroer der benyttes i dag, er ikke meget mere komplicerede end en line. De kan bestå af et kabeltov som er fastgjort i begge ender. Passageren sidder i en kurv der hænger på tovet, og herfra kan han skubbe sig selv frem i en letskrånende vinkel indtil han når den anden side. Folk rundt om i verden bruger hver dag sådanne enkle broer af tove .

Man kunne næppe forestille sig at man skulle køre i bil over en bro af tove. Da man opfandt kæder med jernled og stålwirekabler, blev det muligt at bygge hængebroer der kunne tåle store belastninger. Nutidens hængebroer kan have et frit spænd på over 1200 meter. En hængebro består som regel af to pyloner af stål. Kabler, der er dannet af mange tusind tråde af stål, fastgøres til pylonerne og i kabelankre på vejen. Det er først og fremmest kablerne der bærer vægten af trafikken og vejen. Når en hængebro er konstrueret på den rette måde, er den en af de sikreste brotyper i verden.

Indtil nu har broer måske været noget du har taget for givet. Men næste gang du passerer en bro, så spørg dig selv: ’Hvad ved jeg om denne bro? Hvornår blev den bygget?’ Kig nøje på den. Er det en cantileverbro, en hængebro eller en anden type? Hvorfor tror du man har valgt netop denne brotype?

Når du kører over, spørg da dig selv: ’Hvordan skulle jeg have klaret mig uden?’

[Ramme/illustrationer på side 12]

Brotyper

1. Bjælkebroer bruges ofte på motorveje. De bærende bjælker hviler på bropiller eller landpiller. Disse broer kan have et spænd på op til 300 meter.

2. Gitterbroer bliver understøttet af gitre der er formet som trekanter. Disse broer, som ofte benyttes ved jernbanestrækninger, bygges på steder hvor man skal passere dale, floder og andre forhindringer.

3. På Buebroer danner hvert fag en bue. Det er en af de ældste brotyper. Romerne byggede den slags buer ind i deres akvædukter og lod en kilesten afslutte buen. Mange af disse broer kan stadig ses i dag.

4. Skråstagsbroer minder om hængebroer, bortset fra at kablerne er fastgjort direkte på pylonerne.

5. Bevægelige broer kan vippes op eller drejes så skibstrafikken kan passere. Tower Bridge i London er et eksempel på en sådan brotype.

6. Cantileverbroer er beskrevet i teksten.

7. Hængebroer er beskrevet i teksten. — World Book Encyclopedia, 1994.

[Ramme på side 13]

Berømte broer

Hængebro

Storebælt, Danmark (1624 meter)

Brooklyn, USA (486 meter)

Golden Gate, USA (1280 meter)

Jiangyin Yangtze, Kina (1385 meter)

Cantileverbro

Forth (to fag), Skotland (521 meter hver)

Quebec, Canada (549 meter)

Mississippi River, USA (480 meter)

Stålbuebro

Sydney Harbour, Australien (500 meter)

Birchenough, Zimbabwe (329 meter)

Skråstagsbro

Pont de Normandie, Frankrig (856 meter)

Skarnsundet, Norge (530 meter)

[Illustration på side 10]

En nutidig bjælkebro oven over en af fortidens buebroer i Almería, Spanien

[Illustration på side 13]

Brooklyn Bridge, New York, USA (hængebro)

[Illustration på side 13]

Tower Bridge, London, England (bevægelig bro)

[Illustration på side 13]

Harbour Bridge, Sydney, Australien (buebro)

[Illustration på side 13]

Seto Ohashi, Japan (skråstagsbro)